*

Politik

Kritikere: Spareproces er for lukket

To organisationer og en offentlighedsrådgiver kritiserer Aarhus Kommune for ikke at gøre høringssvar om en stor spareplan tilgængelige med det samme.

Der har ikke været tilstrækkelig åbenhed i høringsprocessen for Aarhus Kommunes spareforslag for over 1 mia. kr. frem til 2019. Arkivfoto: Ilan Brender
FOA

Der har ikke været tilstrækkelig åbenhed i høringsprocessen for Aarhus Kommunes spareforslag for over 1 mia. kr. frem til 2019.

Det mener to organisationer, der begge har arbejdet for at få deres medlemmer til at give deres meninger til kende.

Aarhus Kommunes direktørgruppe præsenterede sine spareforslag den 11. december 2015. Siden har det været muligt for bl.a. borgere og organisationer at give meninger til kende via høringssvar. Fristen udløb fredag, men ifølge kommunens plan bliver høringssvarene først samlet og præsenteret den 14. januar. Det er alt for sent, mener organisationerne.

En lukket proces

»Det har været en meget lukket proces. Vi kunne have fået noget af den offentlige debat, vi savner meget, hvis høringssvarene blev gjort tilgængelige på en hjemmeside i takt med, at kommunen modtog dem,« siger Mette Bach Larsen, daglig leder af Forældreorganisationen i Aarhus.

Kirsten Normann Andersen, formand for FOA Aarhus, er enig. Borgere og organisationer ville kunne inspirere hinanden, hvis høringssvarene løbende blev offentliggjort et sted, mener hun:

»Uden tilgang til den brede palet af meninger bliver det en intern diskussion, hvor politikere undersøger, hvad der er af tendenser i høringssvarene, og derefter peger på, hvad der skal gives køb på, og hvor man skal finde alternative steder at spare.«

JP Aarhus har været i kontakt med flere organisationer, som forklarer, at man internt har sendt høringssvar rundt mellem faggrupper og andre interesserede.

Må ikke tilbageholde svar

Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver på Danmarks Journalist- og Mediehøjskole (DMJX), forklarer, at flere kommuner gør som Aarhus – samler og gør høringssvar tilgængelige efter en høringsfrist. Men det forringer vilkårene for borgerinddragelse og mediernes mulighed for at drive en debat, mener han:

»Hvis man vil have en optimal offentlig debat, ville høringssvarende være nemt tilgængelige, så snart de blev sendt til kommunen.«

Politikere vil forbedre høringsfaser

Da JP Aarhus i midten af sidste uge efterspurgte høringssvar hos kommunen, var meldingen, at de først var klar i begyndelsen af denne uge. Bl.a. skal der ryddes ud i personfølsomme oplysninger. Men den går ikke, siger Oluf Jørgensen.

»Fristen for aktindsigt i høringssvar er en til to dage. Kommunen kan godt offentliggøre svar med personfølsomme oplysninger senere, men man kan ikke holde alle svar tilbage, fordi der kan være følsomme oplysninger i nogle af dem,« siger han.

Hverken V, SF eller S har været opmærksomme på, at der kunne være problemer med en sen og samlet præsentation af høringssvarene. Partierne er dog indstillet på at overveje en anden høringsproces i fremtiden.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: En venstre uppercut i synet på den kreative klasse

Ole Bjerg, lektor i filosofi og økonomi, Copenhagen Business School
Vi kan til nød klare den kritik, der kommer fra højre og ovenfra, som da Anders Fogh lancerede sit opgør med ”smagsdommeri”.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Bekymring for forurenet drikkevand hviler på et forkert grundlag

Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer
Richard Thomsen og John Graversgaard fra Gruppen Rent Drikkevand i Beder-Malling anslår den forsonlige tone over for landbruget i deres indlæg i JP Aarhus 19/6 om den såkaldte Beder-sag.

Debat: Børnefamilier lider under boligbyggeri i midtbyen

Sara Stegger Ledaal , cand.pæd. i pædagogisk antropologi Valdemarsgade 20 nr. 310, Aarhus C
Hvorfor tillader Aarhus Kommune byggeri i midtbyen, hvor vi i forvejen bor klos op ad hinanden?

Debat: Malingen i Mindeparken og ødelæggelse af naturen

Peter Bisgaard, civ.ing. Hornslet
Mon ikke malingen i Mindeparken skulle minde om den nutidige ødelæggelse af naturen, som mange mener, at specielt landbruget er årsag til.
Restauranter
Annonce
Annonce
Interview: »Letbanen er den bedste løsning – også i fremtiden«
Teknikrådmand Kristian Würtz (S) vil arbejde for et grønt islæt på letbanens næste etape. Trods kritik af kørestrømsmaster og skred i både budget og tidsplan på den første etape, mener han stadig, at letbanen er den bedste transportløsning i fremtiden. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her