*

Politik

Politikere vil have hurtigere tog mellem Jylland og Tyskland

Det skal være lige så hurtigt at tage toget som bilen mellem Aarhus og Hamborg, mener overborgmester i Flensborg, Simon Faber, og Aarhus-rådmand Kristian Würtz, som nu vil have forkortet rejsetiden på strækningen.

Rejsetiden på togturen mellem Aarhus og Hamborg unødvendigt lang, mener overborgmester i Flensborg, Simon Faber og rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Kristian Würtz. De vil nu have Transportministeriet, DSB og Deutsche Bahn til at arbejde for at forkorte rejsetiden på strækningen.

En rapport fra analysefirmaet Atkins fra 2013 viser nemlig, at der kan skæres ca. 70 minutter af rejsetiden mellem Aarhus og Hamborg, hvis bare man foretager nogle administrative ændringer. Og det er på tide, at man gør en indsats for at forbedre togforbindelsen mellem Jylland og Tyskland, mener Kristian Würtz.

»Der er brugt store ressourcer på at forbedre togforbindelserne mellem Danmark og Sverige, og så kan det ikke passe, at togene mellem Jylland og Tyskland skal skrumle af sted i et overordentligt adstadigt tempo. Vi burde her have en højt profileret, hurtig og effektiv forbindelse mellem Hamborg og Danmarks næststørste vækstcenter i Østjylland, der kan være til gavn for såvel erhvervsliv som borgere i de to landsdele,« siger han.

If. rapporten kan de rent administrative ændringer alene forkorte togrejsetiden mellem Aarhus og Hamborg fra 4 timer og 30 minuter til 3 timer og 20 minutter. Det vil få togrejsen ned på samme niveau, som hvis man hopper ind i sin bil og kører strækningen uden at holde pauser.

Foruden at gavne miljøet vil det gøre det til en fordelagtig forretning for erhvervsfolk at vælge toget, mener Kritstian Würtz og Simon Faber.

»Ud over at mindske presset på vejene og forbedre miljøet vil det også være en gevinst for virksomhederne, da medarbejderne kan udnytte rejsetiden mere effektivt i toget end bag et rat. Vi håber, at vi i fællesskab med andre interesserede parter kan få skabt nødvendige forbedringer ved at lægge lidt pres på de ansvarlige,« lyder det fra de to politikere.

Se rapporten her: Østjysk initiativ for bedre togforbindelser mellem den østjyske byregion og Hamburg

De administrative ændringer i Atkins-rapporten indebærer, at man nedsætter antallet af stationer på strækningen fra 13 til 7, hvilket vil skære 17 minutter af rejsetiden. Et andet punkt lyder på, at man reducerer køretidstillæget, hvilket vil sige den buffer, man ligger oven i den rene køretid, når man udarbejder køreplaner.

Rapporten fra Atkins peger på, at Deutsche Bahn og DSB begge opererer med en meget høj køretidsreserve på 19 pct. Det betyder, at hvis toget kan gennemføre en strækning på 100 minutter, lægges der automatisk en buffer på 19 minutter til køreplanen.

Verdensorganisationen for togoperatører UIC anbefaler et noget kortere køretidstillæg på 5 pct. Hvis DSB og Deutche Bahn retter ind efter dette, piller det yderligere 25 minutter af togstrækningen.

Den sidste ændring kan spare de togrejsende for næsten en halv times rejsetid. I forhold til den nuværende rejsetid på fire og en halv time, har rapporten opstillet et såkald best practice-alternativ, som består af de hurtigste køretider på en række delstrækninger fra DSB’s og Deustche Bahns køreplaner fra 2013. Hvis man baserer et internationalt tog på de køretider, sparrer det de togrejsende for 27 minutter, lyder det i rapporten.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Bekymring for forurenet drikkevand hviler på et forkert grundlag

Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer
Richard Thomsen og John Graversgaard fra Gruppen Rent Drikkevand i Beder-Malling anslår den forsonlige tone over for landbruget i deres indlæg i JP Aarhus 19/6 om den såkaldte Beder-sag.

Debat: Børnefamilier lider under boligbyggeri i midtbyen

Sara Stegger Ledaal , cand.pæd. i pædagogisk antropologi Valdemarsgade 20 nr. 310, Aarhus C
Hvorfor tillader Aarhus Kommune byggeri i midtbyen, hvor vi i forvejen bor klos op ad hinanden?

Debat: Malingen i Mindeparken og ødelæggelse af naturen

Peter Bisgaard, civ.ing. Hornslet
Mon ikke malingen i Mindeparken skulle minde om den nutidige ødelæggelse af naturen, som mange mener, at specielt landbruget er årsag til.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her