Lån en park eller et torv
<p>Aarhus Kommune vil gøre det lettere for dem, der ønsker at bruge kommunens arealer.</p>
En ny hjemmeside skal give information om de krav og muligheder, der er forbundet med brug af Aarhus’ grønne og blå byrum til events og arrangementer, hedder det i en pressemeddelelse fra kulturrådmand Marc Perera Christensen (K) og teknik- og miljørådmand Laura Hay (V).
Ansvaret for pladser, parker mv. er forankret i forskellige forvaltninger i henholdsvis Kultur og Borgerservice og Teknik og Miljø.
Det samme gælder bl.a. oplysninger om krav fra myndigheder, muligheder for støtte samt retningslinjer for citydressing.
Tanken er at samle og opdatere eksisterende oplysninger og krav på hjemmesiden.
Der laves samtidig en praktisk guide for de mindre erfarne arrangører med gode råd og vejledning i, hvad man skal huske at sikre sig og hvornår.