*

Kommunalvalg Aarhus
Politik

S vil sprogteste tosprogede tidligere og skrive dem automatisk op til vuggestue

98 pct. af treårige med dansk som andetsprog har sprogproblemer. S vil have dem skrevet automatisk op til daginstitution, men forslaget får en hård medfart.

Hvis Aarhus Kommune spotter sprogproblemer hos tosprogede børn tidligere, giver det mulighed for at træde hurtigere til og hjælpe dem på rette spor.

Sådan argumenterer borgmester Jacob Bundsgaard (S) for, at Socialdemokratiet er på vej med et udspil om at sprogteste toårige tosprogede børn, der ikke går i daginstitution.

»Så vi har et bedre billede og en hurtigere mulighed for at skride ind. Det går desværre den gale vej, når det handler om de sprogkompetencer, som børnene får, når de går i daginstitution, og når vi sprogtester dem i skolen,« siger Jacob Bundsgaard.

Som det er i dag bliver alle børn på omkring tre år sprogvurderet – uanset deres sproglige baggrund. Flere af de tosprogede småbørn har det svært med det danske sprog, fremgår det af tal fra Børn og Unge. Mens ca. 7 pct. af alle sprogtestede treårige børn i Aarhus har behov for sprogstøtte, har ca. 98 pct. af de treårige med dansk som andetsprog udfordringen.

Aarhus Kommune oplyser, at hvis et barns sproglige evner viser sig ikke at være gode nok ved treårsalderen, sætter pædagogerne ind med en sproglig indsats.

Det må ikke ende i tvang

Maria Sloth (EL), formand for børne- og ungeudvalget konstaterer, at Enhedslisten ikke har noget problem med forslaget.

»Det mest interessante er, hvad man vil bruge det til. Så længe sprogtest bliver en hjælp til forældrene og ikke et påskud for alle mulige tvangsforanstaltninger, så har vi det sådan set fint nok med, at man sprogtester tidligere,« siger Maria Sloth og henviser til, at skolebørn med sprogvanskeligheder bliver flyttet til andre skoler, hvis en skole har årgange med mere end 20 pct. tosprogede børn med sprogproblemer.

Børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V) er enig i, at det er vigtigt med en tidlig forebyggende indsats. Selv om han ikke umiddelbart afviser forslaget, vurderer han, at en fremrykning af alderen for en sprogscreening ikke alene har den nødvendige effekt.

»Hvis man alene overlader den opgave til de professionelle – pædagoger og andre – så vil man aldrig alene lykkes med opgaven. Tidligere sprogtest et skridt til at have et skærpet fokus, men om det nødvendigvis har den effekt, at børnene er klar, når de kommer i folkeskolen og kan tale dansk, er der ikke nogen sikkerhed for med mindre, at vi formår at få forældrene med i et stærkt tilknyttet samarbejde,« siger rådmanden, der mener, at det handler om at ændre beboersammensætningen i boligområder med en overvægt af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.

Han fremhæver, at Børn og Unge har haft et forskningsbaseret kuffertprojekt, hvor pædagoger har udleveret materiale til familier, og at det har resulteret i, at familier som aldrig har læst bøger med deres børn eller haft dem med på bibliotek, er er begyndt at læse bøger med deres børn og tage dem med på bibliotek.

»Det er sådan nogle ting, vi skal have fat i, hvor forældrene bliver bevidste om, at det jeg foretager med mit barn og mit barns indlæring er utroligt vigtigt,« siger Bünyamin Simsek.

Indsigt i danske værdier

Det socialdemokratiske forslag kommer i forlængelse af et S-SF-udspil i byrådet i august.

På samme måde som børn helt automatisk bliver tilknyttet tandplejen og sundhedsplejersken, skal spædbørn skrives op til vuggestue eller dagpleje, inden de fylder seks måneder.

Begrundelsen er, at for mange børn af udsatte samt tosprogede forældre ifølge partierne risikerer at blive socialt isolerede og klare sig dårligt i uddannelsessystemet og i voksenlivet, fordi de ikke kommer i institution.

»Vi kan se, at nogle af de børn med indvandrerbaggrund, der har de største udfordringer med at få et alderssvarende dansk, kommer meget sent i daginstitution. Vi tror på, at hvis man aktivt skal vælge fra, så får vi flere i daginstitution, og bedre mulighed for at give dem indsigt og indblik i det danske sprog og de danske værdier,« siger Jacob Bundsgaard.

Ifølge tal fra Børn og Unge var 67,9 pct. af de 0,5-2-årige af ikke-vestlig herkomst i 2016 indskrevet i et pasningstilbud, mens 77,7 pct. af de etnisk danske børn var indskrevet.

S og SFs forslag møder dog modstand hos V, K og EL.

»Det er ikke vores børn, det er forældrenes og dermed et forældreansvar, så jeg vil aldrig gå med til at per automatik at gøre alle børn til kommunens. Vi kan selvfølgelig snakke med familierne i vores forebyggende indsats med bl.a. sundhedsplejen og prøve på at påvirke dem og sige, at det er en god idé, at indskrive deres børn i en daginstitution,« siger Bünyamin Simsek og forklarer, at forslaget for øjeblikket bliver behandlet i Børn og Unge.

»Vanvittigt« forslag

Maria Sloth betegner idéen om automatisk opskrivning af børn som »formynderisk«, mens De Konservatives Marc Perera Christensen kalder forslaget vanvittigt:

»Det er klassisk planlovstænkning med et offentlig system, som vi vil have borgerne ind i automatisk. Det er ikke en tanke, jeg kan lide. Der kan være særlige tilfælde, hvor vi med sundhedsplejersken forrest må vurdere, hvad gør vi med enkelte familier.

Tilbage i 2009 skabte daværende borgmester Nicolai Wammen (S) stor debat, da han foreslog, at byen skulle sende en samlet og kraftig opfordring om, at de skulle sende deres børn i institution fra de er helt små.

Det skyldtes, at tosprogede børn havde fået et alarmerende ringe resultat i årets sprogtest, hvor kun 1 pct. af de treårige kunne begå sig på dansk. Desuden blev kun 49 pct. af børnene under tre år med anden etnisk herkomst end dansk passet uden for hjemmet mod 65 pct. af de danske børn.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Var der også bander dengang?

Kamma Ankjærø, Ny Munkegade 80 Aarhus C

Debat: Spar 25 mia. kr., og få bedre motorveje for hele Jylland

Søren Erikstrup, Havhusevej 6, Allingåbro
Hvorfor er der ikke nogen i Vejdirektoratet og Folketinget, der vågner op og spørger, om der findes en løsning, hvor E45 bliver aflastet markant, og Nord-, Vest- og Sydjylland samtidig tilgodeses?
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her