*

Odder

S kritiserer 2018-budget: »Vi er blevet forelagt et lappebudget, der mangler politiske visioner«

Det kommunale budget for 2018 er blevet førstebehandlet i byrådet. Socialdemokratiet er stærkt kritisk og mener, at budgettet er uambitiøst.

Socialdemokratiet og Venstre er ikke enige om, hvor mange penge der skal tilføres skoleområdet. Arkivfoto: Liv Høybye

Forbedring af cykelstier, et millionbeløb, der skal styrke parkeringsforholdene, så det bliver nemmere at stille bilen eller cyklen og tage en tur med den kommende letbane. Og ej at glemme effektiviseringer.

Det er nogle af hovedpunkterne på budgettet for 2018, som blev førstebehandlet i byrådet mandag. Her sendte byrådet forslaget videre til andenbehandling, men ikke alle partier var lige begejstrede for det fremlagte budget.

Fra borgmesterkandidat Lone Jakobi (S) lyder det:

Budget 2018 Hovedpunkter:

Man kan betragte førstebehandlingen som en fastlæggelse af hovedrammerne for næste års budget.

Den 10. oktober vil budgettet blive andenbehandlet, hvor alle små detaljer kommer til at ligge fast.

Det foreløbige budget bærer præg af, at kommunen har iværksat en effektiviseringsproces, der løber over de næste tre år. Her skal hver af kommunens udvalg spare 1 pct. af deres budgetrammer årligt.

Budgettet for 2018 er på overførselsområdet 4,6 mio. kr. større netto end budgettet for 2017, mens der er afsat næsten 5 mio. kr. til en såkaldt demografipulje.

Herudover skal der blandt andet spares 1,1 mio. kr. på administrative udgifter i kommunen.

Ældreområdet skal ligeledes spare. I 2018 har området en halv mio. kr. mindre at gøre med sammenlignet med 2017.

»Vi er blevet forelagt et lappebudget, der mangler politiske visioner. Hvor er udviklingstænkningen og ambitionerne?,« spørger Jakobi.

Byrådet i Odder skal andenbehandle budgettet til oktober, og her har Socialdemokratiet en række prioriteter.

Letbane og bæredygtighed

»Til budgetmødet lagde jeg vægt på, at vi er skuffede over de manglende tiltag, der skal gøre Odder Kommune mere grøn og bæredygtig. Og det samme gælder kultur- og fritidsområdet, der heller ikke har fået meget fokus,« siger hun.

I det hele taget mener hun, at det foreløbige budget ikke er nok fremtidsorienteret, og giver et eksempel:

»Når det kommer til inklusion i folkeskolen, står vi med en stor udfordring i Odder Kommune. Vi har en voldsom stor stigning i børn, der skal i specialklasser nu. I det nuværende budgetforslag er der sat penge af til inklusionsproblemet, men de midler lukker kun hullet. Midlerne fremtidssikrer ikke,« siger hun.

Køber ikke kritikken

Borgmester Uffe Jensen (V) maner til besindighed, og mener modsat Lone Jakobi at budgettet har flere positive sider.

»Vi har lagt hovedrammerne for et budget, og jeg synes det er et godt et af slagsen, der blandt andet styrker en række tiltag ude i oplandet. Eksempelvis øger vi tilgængeligheden til letbanen gennem bedre parkeringsfaciliteter, som er en af flere ting, der kommer til at gavne en masse borgere rundt i kommunen,« siger han.

Borgmesteren peger på, at at økonomisk sparsommelighed har været en prioritet for ham og Venstre.

»Vi skal være ansvarlige. Selv om der er valg snart, så skal vi ikke ud at lave et valgbudget. Vi skal være tro mod den økonomiske politik, vi har vedtaget i enighed i byrådet. For mig er det en stor prioritet at efterlade en sund økonomi til det kommende byråd, der overtager styringen efter kommunalvalget. Vi skal ikke lade os rive med,« siger Venstre-borgmesteren.

Behov for mådehold

Og det er nødvendigt, at byrådspolitikerne ikke bare tager spenderbukserne på.

»I 2016 indførte vi rammebesparelser og effektiviseringer på 1 pct. af det kommunale driftsbudget, fordi vi kunne se, at gjorde vi ikke noget, så ville vi i 2018 risikere at få et advarselsbrev fra indenrigsministeren,« fortæller Lone Jakobi, der med glæde bemærker, at kommunens økonomi er blevet bedre.

Det betragtning bakker Uffe Jensen op om.

»Vi er i en gunstig udvikling, hvor vi når de 65 mio. kr. i driftsoverskud, som vi har forpligtet os til de næste par år. Det gør, at vi har cirka 45-50 mio. kr. til at investere både i år og de næste år, hvis vi er økonomisk ansvarlige og ikke lader os rive med. Odder Kommune er i en fin og fornuftig udvikling, og det skal vi sikre os, at vi fortsat er,« siger borgmesteren.

Venstre-borgmesteren påpeger, at der stadig venter forhandling før et helt endeligt budget fastsættes. Han er dog fortrøstningsfuld:

»Der skal nok hugges en hæl og klippes en tå, men vi skal nok nå i hus,« siger Uffe Jensen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Mikrolån Aarhus: Intelligent aktivering

Thomas Medom, rådmand for Sociale Forhold & Beskæftigelse (SF)
Mikrolån kan være en gave til borgere, der skal i beskæftigelse. Ordningen er en succes, og det skyldes en stram lovgivning, at den ikke er blevet mere udbredt.

Debat: Borgerinddragelse skal prioriteres højere

Knud N. Mathiesen, byrådsmedlem (DF)
Borgerinddragelse skal prioriteres højere i det kommende nye byråd i Aarhus Kommune.

Debat: Giv aarhusianerne en grøn garanti ved nye bebyggelser

Anja Rehfeld Bærentsen, by- og regionsrådskandidat (K), bestyrelsesmedlem i Århus, Konservative Vælgerforening
Hvis vi kun tænker på økonomi og på at maksimere antallet af borgere i nybyggerier, er der risiko for, at vi glemmer selve sjælen i Aarhus.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her