*

Norddjurs

Landmads konkurs rammer ikke leverandører

Alt i alt har Landmad.dk haft aftaler med omkring 170 producenter over hele landet.

Louise Dolmer har haft stor politisk bevågenhed for sit Landmad.dk-koncept, som her, hvor det er Venstres minister Troels Lund Poulsen, der er på besøg. Til gengæld har Landmad-konceptet ikke formået at tjene penge. Foto: Lokalavisen

»Der er ingen af de mange producenter til Landmad-projektet, som umiddelbart kommer økonomisk i klemme i forbindelse med, at selskaberne Landmad.dk A/S og Landmad Grenå ApS er under konkursbehandling.«

Det oplyser Louise Dolmer, den kreative iværksætter, som siden 2011 har bygget Landmad-konceptet op fra bunden af.

Nu er Landmad.dk solgt. Den nye ejer er Nine United A/S, hvis ejer igen er Troels Holch Povlsen, der også en del af ejerkredsen af gods- og herregårdssamarbejdet De 5 Gaarde.

Alt i alt har Landmad.dk haft aftaler med omkring 170 producenter over hele landet.

Heller ingen af de personer, der som mindre investorer har skudt penge i projektet som led i Crowdfunding-satsningen, der blev sat i værk i 2016, står til at miste penge.

Crowdfunding slog fejl

Louise Dolmer understreger, at det blandt andet er satset på crowdfunding, der er slået fejl.

»Vi havde en meget stor kampagne med crowdfunding sidste år. Vi havde en forventning om sammen med Væksfonden at rejse 8,5 mio. kr.«

Louise Dolmer forklarer, at det – stik mod alle forventninger – ikke lykkedes at skaffe de mange nye penge.

»Og så har jeg været nødt til at fyre en del medarbejdere og brugt enorm meget tid på at være ude og forsøge at finde nogle andre samarbejdspartnere.«

Jeg skal være med til at holde fast i Landmads dna, for det er jo mig, der er Landmad.
Louise Dolmer

Stifteren af Landmad.dk forklarer, at der viste sig tekniske problemer med den måde, man laver crowdfunding på.

Det var i forbindelse med, hvordan reglerne er, hvor potentielle investorer skal svare på en række spørgsmål, inden de forpligter sig til at skyde penge ind.

Louise Dolmer mener, at reglerne er så strikte og besværlige, at de er vanskelige at finde vej igennem

Det er bestemmelser, som er udstukket af finansmyndighederne med det formål at sikre investorer bedst muligt.

Louise Dolmer og Landmad.dk samarbejdede med Crowdinvest om den til dels mislykkede kampagne for at rejse ny kapital.

De nye penge skulle blandt andet bruges til at videreudvikle konceptet helt ned i mindste detalje.

»Hvordan vi skulle håndtere de her mange producenter i et system, som der ikke er andre, der har udviklet,« siger hun.

Lønudgifter steg voldsomt

Ifølge Louise Dolmer er mange af udgifterne i opstarten gået til lønninger.

Det fremgår da også af revisionen for 2016, at de samlede personaleudgifter beløb sig til 2,1 mio. kr. mod 583.000 kr. året før.

2016 blev året, hvor kæden knækkede, og regnskabet endte ud med et underskud på 3,6 mio. kr. for Landmad.dk.

»Det er ikke så overraskende, at man ikke tjener penge fra starten af. Det koster noget at komme derhen, og vi begynder først at tjene penge, når vi får startet nogle flere butikker.«

At flere af de franchise-drevne butikker har meldt sig ud af Landmad-konceptet på grund af for ringe indtjening, har også været et problem.

»Vi har skullet bruge nogle flere erfarne kræfter til at hjælpe butikkerne videre. I Silkeborg gælder nok, at butikken er for lille. Men når man er iværksætter, så laver man jo fejl.«

Louise Dolmer mener også, at den fysiske placering af Landmad-butikken i Silkeborg måske ikke har været den optimale.

»Placeringen er alfa og omega, det er noget, vi har lært på den hårde måde. Den seneste tid har været rigtig hård, men nu kan vi glæde os over, at Landmad-tanken kører videre. Og jeg er jo blevet købt med over af de nye ejere, og det er jeg selvfølgelig glad for.«

Når næppe de 50 butikker

Louise Dolmer har endnu ikke haft mulighed for at drøfte de nye ejeres planer for Landmad.dk-konceptet.

»Men jeg skal være med til at holde fast i Landmads dna, for det er jo mig, der er Landmad.«

Drømmen og målsætningen om at brede Landmad-konceptet ud over hele landet med 50 butikker inden udgangen af 2020 er næppe længere realistisk.

»Jeg ved jo ikke helt, hvordan det kommer til at spænde an, for så langt er vi ikke kommet. Men jeg tror, at det bliver noget lidt andet.«

Hendes lære generelt er, at erfaring og finansiering er vigtige parametre for en iværksætter.

I Grenaa håber hun, der findes en person tæt på til at tage over i Landmad-butikken, som havde en økonomi, der gik sådan lige godt i nul.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Vores lærere fortjener den bedste uddannelse

Claus Holm, institutleder DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse), Aarhus Universitet
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp.

Debat: Myter og fakta om aldersdiskriminering af seniorer på arbejdsmarkedet

Poul Grosen | Rasmussen, cand.mag., selvstændig ved www.seniorvejen.com Højbjerg
Seniorgruppen er en kompleks størrelse, og barriererne for den findes både hos arbejdsmarkedets parter, hos politikerne og hos seniorerne selv.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Byens største partier skændes om folkeskoler

Planerne om nye folkeskoler går for langsomt, mener V og kalder S fodslæbende. En plat beskyldning, lyder det fra Peder Udengaard (S), som henviser til, at V ikke har stillet forslag om skolebyggeri i byrådet.
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her