*

Norddjurs

»Det er svært at se sur ud, når man vinder«

Samværet med de gamle kammerater i Grenå Badminton Klub er vigtigere end sejre på banen, siger Venstres spidskandidat i Norddjurs Kommune.

Når man ikke længere er den hurtigste, må man være skarp på teknikken og øve den igen og igen. Det er noget af de fascinerende ved fjerboldsporten, mener Kasper Juncher Bjerregaard. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau

Regnen siler ned uden for Østre Hallen i Grenå. Det gør den faktisk også indenfor. Der er nemlig hul i taget. Rundt på de seks badmintonbaner står grå skoleskraldespande og forsøger at samle vandet, før det breder sig ud over det grønne gulv. Men det ustabile vejr generer tilsyneladende ikke Kasper Juncher Bjerregaard.

Blå bog

Kasper Juncher Bjerregaard

  • 43 år.
  • Venstres spidskandidat i Norddjurs Kommune.
  • Han har været medlem af byrådet siden 2015.
  • Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og arbejder med videreuddannelse af læger i Region Midtjylland.
  • Han bor i Lyngby på Djursland, er opvokset i Kolind og har en kæreste og to børn.

Det er første torsdag i september. Haluret viser 19.00. Og for Venstres spidskandidat til borgmesterposten i Norddjurs Kommune betyder det, at badmintonsæsonen er i gang igen efter sommerpausen.

»Badminton er et frirum. Den fysiske del er vigtig, fordi jeg gerne vil holde mig i god form. Og jeg er konkurrencemenneske, så når jeg først er på banen, giver jeg ikke op. Det vil hævne sig i morgen, hvor jeg nok knap kan gå. Men det er svært at se sur ud, når man vinder,« siger den 43-årige politiker med et smil om munden.

Lige nu er han i gang med en doublekamp. På den modsatte side af nettet står Christian Kirkegaard. De to har kendt hinanden siden ungdomsårene. Netop muligheden for at dyrke samværet med sine kammerater er en af grundene til, at Kasper Juncher Bjerregaard prioriterer de to timers badminton en gang om ugen. Selv om godt tre timers samlet daglig transport fra hjemmet på Djursland til arbejdspladsen hos Region Midt i Viborg, hvor han arbejder med at planlægge videreuddannelse af læger, plus det politiske arbejde gør det svært at presse træningen ind i kalenderen.

»At holde kontakten til de gamle venner er vigtigt. Det betyder lige så meget for mig at snakke med dem i cafeteriaet før og efter træningen, som det betyder at spille. Det hele må ikke gå op i arbejde,« siger Kasper Juncher Bjerregaard, som har spillet i klubben siden begyndelsen af 1990’erne.

Dog afbrudt af de år, hvor hans to børn var små, og mens han studerede statskundskab. Fra studietiden på Aarhus Universitet har han også en gruppe venner, som han tager i sommerhus med en gang om året.

Et helt liv med badminton

Som barn boede Venstre-politikeren tæt på idrætshallen i Kolind. Og da hans mor først havde trukket ham med derhen et par gange, blev hans fritidsliv ændret. Dels fordi spillet var sjovt. Dels fordi han var god til at placere den omkring fem gram tunge fjerbold uden for modstanderens rækkevidde.

»Mine kammerater og jeg levede i den hal. Vi brugte sindssygt meget tid på at spille fodbold og badminton. Jeg var en okay spiller, men ikke noget specielt talent. Jeg er nok ikke så fantastisk til at æde mig selv, når det gør rigtig ondt. Spillet er hårdere, end man regner med. Men jo bedre du er, desto nemmere ser det ud. Jeg har spillet i Danmarksserien, og det er fint for mig.«

Nørder med detaljer

Peter Gade og Morten Frost er hans forbilleder inden for badminton. De to tidligere danske topspillere formåede både at kæmpe og at være teknisk gode. Netop de elementer ved den sport, som man kender helt tilbage fra det gamle Grækenland, men hvis moderne udgave blev udviklet af engelske soldater i Indien i 1860’erne, fascinerer Kasper Juncher Bjerregaard.

Det betyder lige så meget for mig at snakke med dem i cafeteriaet før og efter træningen, som det betyder at spille.

»Badminton er skægt, fordi det går hurtigt, og fordi det er så teknisk. Du kan jo f.eks. nørde en hel aften med de små detaljer som en serv eller dit benarbejde. Du kan pille sporten ned til små enkeltdele. Og taktisk bliver jeg nødt til at være god, fordi jeg er så gammel og ofte spiller mod nogle, som er yngre,« siger han.

Hvis Kasper Juncher Bjerregaard ikke når til træning, bruger han gerne tiden i sin nyindkøbte romaskine eller på at se sine to børn, Victoria på 15 år og Frederik på 19 år, dyrke sport. Begge spiller de fodbold. Sønnen er målmand for Grenås hold i serie 2, og datteren går på Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole.

»Jeg er glad for, at mine børn dyrker holdsport. Det er rart, at de er del af en gruppe, der kan holde øje med og passe på hinanden. Og så er snakken og hyggen i omklædningsrummet væsentlig.«

På sidelinjen

Selv er han glad for at være tilskuer til børnenes kampe.

»Jeg bruger meget tid på at se dem spille fodbold. Og ofte er det faktisk en større fornøjelse at se dem, end det er at følge f.eks. AGF i Superligaen,« siger han og griner.

Og så er der ikke tid til mere snak. Badmintonmatchen skal afgøres. Doublemakkeren og modstanderne venter. Kasper Juncher Bjerregaard lunter tilbage til bane 1.

Inden han læner sig frem mod nettet for at serve, stønner han:

»Ketsjeren føles god nok. Det er værre med benene. Jeg bliver straffet i morgen.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Myter og fakta om aldersdiskriminering af seniorer på arbejdsmarkedet

Poul Grosen | Rasmussen, cand.mag., selvstændig ved www.seniorvejen.com Højbjerg
Seniorgruppen er en kompleks størrelse, og barriererne for den findes både hos arbejdsmarkedets parter, hos politikerne og hos seniorerne selv.

Debat: Aarhus er blandt de mest erhvervsfjendtlige kommuner

Kasper Daae, byrådskandidat Liberal Alliance Aarhus
Kun hvis vi skaber et attraktivt miljø for virksomhederne, kan vi sikre, at der i fremtiden er råd til ordentlig kommunal service, skoler og meget mere. Aarhus.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her