*

Norddjurs

Djurs Mad har ingen fremtid

Der er enighed i både Norddjurs og Syddjurs om, at madlavningen skal tilbage til plejecentrene.

Et fælles produktionskøkken på Djursland, der skulle lave mad til ældre på plejecentrene og ældre i eget hjem, var den før ste store politiske åbenbaring i kølvandet på Kommunalreformen i 2007.

Et politisk flertal i både Norddjurs og Syddjurs med Venstre som de stærkeste fortalere banede vejen for Djurs Mad I/S, som blev placeret i Auning. Ved åbningen var der opvakt glæde over den fælles anlægsinvestering, der blev præsenteret som et første eksempel på, at nu skulle der høstes stordriftsfordele.

Under store brøl har et nyt mantra dog vundet indpas: “Madduften skal tilbage til plejecentrene”.

Oh, skræk og ve ... den politiker, der siger noget andet.

Kun tidligere bestyrelsesformand for Djurs Mad I/S, Venstres byrådsmedlem i Syddjurs, Gunnar Sørensen, har kaldt det en gang fis, fordi det i forvejen lugter af mad ude på plejecentrene, og så har Gunnar Sørensen mindet om, at nutidens ældre på plejecentrene slet ikke er i stand til at hjælpe til i køkkenerne, som fortalerne henrykt fortæller.

Økonomisk forsvarligt

Syddjurs Byråd bestilte i 2016 en undersøgelse af, hvordan madproduktionen kunne foregå tættere på de ca. 138 beboere i plejeboligerne, både i de eksisterende og i de nye, som er på vej i Rønde og Kolind.

Undersøgelsen viser, at den lokale produktion godt kan konkurrere med prisen fra et centralt køkken. Blandt andet på grund af besparelser på emballage og kørsel. Maden leveres i dag centralt til de allerfleste plejeboliger fra Djurs Mad.

De medarbejdere, som kan blive ramt af en reduktion af driften i Djurs Mad, vil vi opfordre til at søge de nye stillinger, som oprettes lokalt.
Ole Bollesen (S), formand for udvalget for sundhed, ældre- og socialområdet.

Undersøgelsen viser samtidig, at der er positive erfaringer fra blandt andet Søhusparken, der har fuld madproduktion i små afdelingskøkkener, i såkaldte leve-bo-miljøer.

Samtidig reduceres madspild, fordi personalet på plejehjemmet kender beboerne og kan afpasse madstørrelsen til den enkelte.

»Nu skal vi drøfte sagen politisk, og vi skal se på forskellige mulige scenarier for hel eller delvis døgnkostproduktion i de små køkkener. Men det er klart, at vi i udvalget og i byrådet vil strække os langt for at få madlavningen tættere på de ældre i plejeboligerne, når vi kan se de mange positive effekter, det har,« siger Ole Bollesen (S), formand for udvalget for sundhed, ældre- og socialområdet.

Hvis produktionen af mad til borgere finder sted i plejecentrene, vil Djurs Mad miste ca. 60 procent af deres produktion.

»Vi har koordineret forløbet med Norddjurs, fordi det er klart, at det vil få konsekvenser for Djurs Mads forretningsmodel. De medarbejdere, som kan blive ramt af en reduktion af driften i Djurs Mad, vil vi opfordre til at søge de nye stillinger, som oprettes lokalt i plejecentrene i de nye små køkkener. Jeg vil også gerne understrege, at denne løsning ikke er et udtryk for mistillid til Djurs Mad, tværtimod,« siger Ole Bollesen.

Afklaring sker snart

En ændring af madproduktionen i plejeboligerne vil kræve en renovering af en del af de mindre køkkenenheder i plejecentrene.

Ældreområdet sendte derfor en ansøgning til en pulje under Finanslov 2017 målrettet renovering eller etablering af køkkener på plejecentrene.

Fra puljen har Syddjurs Kommune fået bevilget 2.661.500 kroner til renovering af køkkener i Lyngparken, Frejasvænge, Rønde Plejecenter og Rosengården. Byrådet har besluttet, at der etableres leve-bo-miljøer med fuld egenproduktion af madservice på Rosengården, Rønde Plejecenter og Frejasvænge.

Norddjurs Kommunalbestyrelse tog reelt endelig stilling til Djurs Mads fremtid på sidste uges kommunalbestyrelsesmøde, og udfaldet blev, at dagene er talte.

Syddjurs Byråd træffer en beslutning på næste møde, og der synes at være no way back. Djurs Mad har ingen fremtid.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Det nye Museum Ovartaci

Thomas Medom, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, politisk Leder for SF-Aarhus
Det er en mærkesag for SF, der endelig bliver til virkelighed, når byrådet beslutter, i hvilken form Museum Ovartaci skal videreføres.

Debat: ”Klemte” cyklister i Nørregade og Nørre Allé

Thomas Kruse, formand for Midtbyens Fællesråd for Latinerkvarteret, Øgaderne og Nørre Stenbro
Åbent brev til rådmand Kristian Würtz: Med stor beklagelse og til vores forundring må vi konstatere, at der ikke er sket afmærkning af cykelsti i Nørregade og Nørre Allé.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her