*

Norddjurs

Det Grønne Museum skal have ny direktør

Peter Bavnshøj stopper som direktør på Gammel Estrup. En ny mand i stolen skal være klar ved årsskiftet.

Direktør Peter Bavnshøj stopper som direktør på Det Grønne Museum. En ny direktør skal være klar ved årsskiftet. ARKIVFoto: Morten Timm

Kulturministeriet søger en ny direktør til Det Grønne Museum på Gammel Estrup med tiltrædelse 1. januar 2018. Den nuværende direktør Peter Bavnshøj stopper efter cirka 17 år på posten.

Peter Bavnshøj fyldte 61 år 20. august 2017.

Det Grønne Museum kom fra 1. januar 2017 til at omfatte landbrugets, jagtens, madens og skovbrugets historie, da fusionen med Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm var gennemført som led i regeringens udflytningsplan.

Peter Bavnshøj blev første direktør for fusionen.

»Vi søger en handlekraftig og visionær person med gode leder- og samarbejdsevner og med indgående kendskab til museumsområdet og den statslige forvaltning på kulturområdet. Du skal have lyst til at overtage, og videreføre, arbejdet med etableringen af Det Grønne Museum – det statslige og nationale museum for jagten, skoven, landbruget og maden,« kan man læse i jobannoncen.

Sådan er opgaverne

Direktøren har det overordnede ansvar for museets virksomhed såvel økonomisk som fagligt, herunder ansvaret for:

Den kulturfaglige udvikling og drift af museets indsamling, formidling og forskning indenfor museumslovens rammer.

Det strategiske afsæt for museets virke i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og Museumsrådet.

Museets bevillinger er på cirka 21,4 mio. kroner, og det beskæftiger cirka 35 medarbejdere.

Det Grønne Museum besøges årligt af cirka 100.000 gæster, og dette tal forventes at stige i de kommende år.

En kommende chef skal kunne fremvise papirer på "en relevant akademisk uddannelse på kandidat- eller ph.d.-niveau og videnskabelige kvalifikationer.”

Ansættelse vil ske på åremålsvilkår for en periode på 6 år. Der stiles mod et samlet lønniveau på cirka 800.000 kroner, ex. pension.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Hurra, så lyttede de

Kate Runge, byrådskandidat for Venstre, tidl. embedslæge
Jeg blev glad, da jeg læste Ældreministeriets udmelding, at plejen af ældre mennesker på plejehjem eller i eget hjem skal være mere ”værdig”, og at kvaliteten skal sikres med et nyt videnscenter, et rejsehold og et nyt, uafhængigt tilsyn.

Debat: Vision for regionernes it-udvikling

Rasmus Foged (AL), spidskandidat til Region Midtjylland, Aarhus | Karina Enggaard (AL), kandidat til Region Midtjylland, Favrskov
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her