*

Norddjurs

»Følelsen af ikke at kunne blive i sit fødeland var virkelig hård«

En ny omregning af karakterer betyder, at det bliver lettere for studerende på internationale gymnasielinjer at komme ind på en videregående uddannelse i Danmark.

Lærke Bang Møller (m.f.) går på en international linje på Grenaa Gymnasium, som her har engelsk med lærer Minna Friborg Hansen. Foto: Brian Karmark

Hvert år bliver knap 530 elever over hele Danmark studenter med den internationale uddannelse IB, International Baccalaureate, og kan fejre studentertiden.

Rusen ved at færdiggøre den treårige uddannelse kan dog hurtigt blive overskygget af, at hver tredje af de elever, der søger ind på danske universiteter, bliver afvist. Til sammenligning optages 86 pct. af de elever, der søger ind på baggrund af en dansk gymnasial eksamen som STX, HTX og HHX.

Den skævvridning skal der nu sættes en stopper for. Uddannelses- og Forskningsministeriet har i slutningen af juni vedtaget, at den måde, de internationale karakterer konverteres til den danske karakterskala, skal laves om.

Det betyder blandt andet, at det, der før svarede til et karaktergennemsnit på 2,7 på den danske skala, nu bliver omregnet til 4,4.

Den nye måde at beregne karakterer på betyder, at Lærke Bang Møller, der går på IB-linjen på Grenaa Gymnasium, nu har mulighed for at blive i Danmark efter næste sommerferie. Hun vil blive en del af den første årgang IB-studerende, der får lov til at konvertere deres karakterer efter den nye skala.

»Det har løftet en kæmpe byrde for mig. Jeg var indstillet på at skulle rejse til Holland og var allerede blevet optaget på et universitet i landet, da det var her, jeg ville få mulighed for at læse jura. Når den nye skala træder i kraft, betyder det, at jeg kan komme ind i Danmark og blive ved familie og venner,« siger hun.

Det har løftet en kæmpe byrde for mig.
Lærke Bang Møller, studerende på Grenaa Gymnasium, IB-linjen

En styrke på landsplan

IB-uddannelsen adskiller sig bl.a. fra andre gymnasiale uddannelser ved, at den foregår på engelsk, og at eleverne som et led i skolegangen har 150 obligatoriske samfundstimer udover lektier og normal skolegang.

På trods af de problemer, der har været med karaktergennemsnittet og optagelse for IB-elever i Danmark, mener Helene Bendorff Kristensen, rektor for Grenaa Gymnasium, at det har været det værd at have uddannelsen på gymnasiet.

»Vi valgte at have linjen, fordi IB ikke kun handler om at læse i Danmark. Det er rigtig godt, at de nu har større mulighed for at kunne vælge begge ting. Vi er meget forhåbningsfulde omkring fremtiden,« siger hun.

Formanden for IB-skolerne, Momme Mailund, mener, at den nye skala udover eleverne også vil have en positiv effekt på Danmark som land.

»Det er en styrke på landsplan, at IB giver en større sikkerhed for, at man kan vende hjem til Danmark igen, selv efter ens børn har taget en uddannelse i udlandet. Vi håber selvfølgelig også, at de danske studerende får mulighed for at blive i Danmark med deres viden og ressourcer frem for at rejse til udlandet og blive der,« siger han.

International uddannelse

IB-uddannelsen har mere end 4.500 skoler fordelt over hele verden. I Danmark åbnede den første skole til børn af expat-forældre, der boede væk fra det land, de kom fra. Efterhånden ville danske elever også læse på IB-skolerne, fordi de ønskede en mere international uddannelse i en stigende globaliseret verden.

»For udstationerede børn i både Danmark og udlandet er det den eneste internationale uddannelse, der er, hvor man kan vende hjem og bruge den. Derudover skal de danske unge i en tidlig alder have muligheden for at tage en international og udfordrende linje i Danmark, uden at det betyder, at de ikke kan komme ind på de danske universiteter bagefter,« mener Sophie Breinholdt Nielsen, næstformand i organisationen Danish Students Abroad.

I løbet af de seneste 10 år er antallet af danske studerende på IB-linjerne steget markant. Sidste år fuldførte 291 unge med dansk oprindelse uddannelsen, hvor det tal kun var 50 i 2005.

Lærke Bang Møller ved ikke, om hun på et tidspunkt får lyst til at bo og studere i udlandet, men hun er glad for, at hun nu har muligheden for at vælge. »På grund af IB har jeg fået et mere åbent sind og har ikke samme frygt for at rejse til udlandet og være åben for andre kulturer. Selvom jeg har lyst til at opleve det hele, er jeg lettet over, at jeg har muligheden for at vende hjem igen. Følelsen af ikke at kunne blive i sit fødeland var virkelig hård,« siger hun.

Den nye omregning vil træde i kraft for ansøgninger til studiestart 2018.

Følg
Jyllands-Posten
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Randers venter utålmodigt

Simon Ødegaard Simonsen, kandidat i byråd og folketing (V), Vester Boulevard 17, 8920 Randers
Gudenå er med sine 176 km Danmarks længste å, der munder ud i Randers Fjord midt i landets sjette største by, Randers, som dermed bliver delt i to halvdele: den ene del nord for åen/fjorden og den anden del syd for åen/fjorden.

Debat: ”Klemte” cyklister i Nørregade og Nørre Allé

Thomas Kruse, formand for Midtbyens Fællesråd for Latinerkvarteret, Øgaderne og Nørre Stenbro
Åbent brev til rådmand Kristian Würtz: Med stor beklagelse og til vores forundring må vi konstatere, at der ikke er sket afmærkning af cykelsti i Nørregade og Nørre Allé.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere
Fra ingen til 126 anmeldelser om løsnede hjulbolte
Siden årsskiftet har 126 bilejere anmeldt løsnede hjulbolte til Østjyllands Politi, som har svært ved at gøre noget ved problemet. Autoværksteder i Aarhus melder om et stigende salg af låsebolte. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her