*

Leder

Angst og glæde

Maleren Edvard Munch blev vist på mange udstillinger i sit liv.

I de første årtier kom der sjældent ret mange mennesker, og de, der mødte op, blev forargede. Billederne forekom mærkelige og ufærdige.

I aften kl. 18 lukker Munch-udstillingen ”Angst” på Aros. Her er de forargede ikke blevet bemærket, om der overhovedet har været nogen. Ellers er de druknet i mængden, for på Aros har der i de fire måneder, udstillingen har varet, været én lang kø.

Op mod 270.000 mennesker nåede at gæste udstillingen og beundre ”Madonna”, ”Aften på Karl Johan” og ”Stjernenat” blandt de næsten 100 værker fra museer i udlandet og Statens Museum for Kunst i København.

Mon ikke de mange medarbejdere, der har været impliceret i den vellykkede gennemførelse af ”Angst”, jubler. Munch-udstillingen blev en succes for museet, men for direktør Jens Erik Sørensen var det en triumf. Han har i årevis arbejdet på at vise netop den på sit museum.

Han slutter snart som direktør og hvilken sortie. Når han med udgangen af året fratræder, har han præsteret bemærkelsesværdige resultater som direktør. Det er ikke mange kolleger beskåret at sikre opførelsen af et nyt museum i stort format på en attraktiv grund i centrum. Netop da Aros åbnede, var der dem, der mente, at hele museumstanken var fortid. Jens Erik Sørensen har leveret et bevis på det modsatte.

Samtidig har han været med til at sikre, at kunstbygningen i sig selv er blevet et kunstværk med Olafur Eliassons værk ”Your Rainbow Panorama” på taget. Fra byens nye vartegn er der en fornem udsigt over Aarhus, og Aros er også et af fyrtårnene i det kulturliv i Aarhus som netop fremhævet i en artikel i New York Times.

Jens Erik Sørensen har stået bag udstillinger, der har sat publikumsrekorder. Den seneste lød på 142.000 og lokkede et helt nyt publikum på kunstmuseum. Det var ”Racing Cars - The Art Dimension” i 2006. Ægte racerbiler, der havde triumferet på de europæiske baner, i rum efter rum. Mange var på speed efter den oplevelse.

Edvard Munch forbedrer rekorden, og den bliver vanskelig at overgå, fordi det næsten er umuligt at få lov at låne billeder og siden vanvittig dyrt at få dem forsikret. Også det lykkedes for museet blandt andet takket være en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Det har været en oplevelse at besøge Aros de seneste måneder. Der var etableret et fint system med tidsbestilling, og de mange mennesker blev lukket ind i hold.

Samtidig var det opløftende at møde de mange skoleelever fra forskellige klassetrin, som af engagerede lærere fik gennemgået udvalgte værker på udstillingen. Andre blev sat til at skrive om billeder, så Munch blev studeret med intens interesse.

Det er kultur og på alle måder berigende at opleve.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP Aarhus mener: Cykler undtaget
»Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.« Denne bestemmelse er tilføjet en lang række danske love, og det har den fornuftige begrundelse, at disse nordatlantiske dele af kongeriget har selvstyre med et udstrakt mål af egen lovgivning.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Fridage kan koste ældre i efterløn

32 årlige seniorfridage skulle være en af goderne ved de nye private overenskomster, men topforhandlerne har sovet i timen eller fortiet oplysninger, lyder kritikken.

Kronik: For fattig til at elske

Jacob Strand Nielsen , kunstner og arkitekt
Staten tvinger mig ud i et tvangsægteskab og en tvungen flytning, for at jeg kan være sammen med manden, jeg elsker.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Gellerup by night

Signe Birk, cand.mag. og butiksassistent, Gudrunsvej 40 mf, st, Brabrand
De problemer, som indiskutabelt findes i indvandrermiljøer, løses måske bedst ud fra nogle rimelige krav, som alle kan leve op til.
Restauranter

Restauranten hjem i stuerne

Risskovs nye gourmet-takeaway Nordly vil bringe restauranten hjem i stuerne. Kvalitets-takeaway er et stærkt voksende marked, siger trendforsker.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Glem guidebogen: Åbn alle sanser og omfavn storbyen på din helt egen måde
Seværdigheder er selvsagt ofte seværdige, men du kan også kaste dig ud i en unik vandring, der er helt din egen. Kridt skoene og følg med på en improviseret vandretur rundt i London. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her