*

Leder

Hvilke fejl er der ved Beder-Bering-vejen?

Man må vel have respekt for en stor og dyr VVM-undersøgelse.

Debatten omkring den nye Beder-Bering vej har raset i årevis. Her er borgere i området forsamlet til Aarhus Kommunes informationsmøde om sagen på Beder Skole helt tilbage i 2009. Arkivfoto: Casper Dalhoff

24/1 kunne man i JP læse et læserbrev af Sven Voxtorp, Mårslet, om den planlagte Beder-Bering-vej.

Overskriften lægger op til, at der begås to fejl i projektet, men ud fra læsebrevet er det faktisk svært at læse, hvad SV mener, den anden fejl er.

Drikkevandsforsyningen er ifølge SV truet af A-løsningen, og der tales en del om nedfald, vandskel, nedsivninger etc. Men SV glemmer at tage stilling til, at dette argument faktisk gælder både A-, B- og C-løsningen.

Langs C-løsningen rejses i disse år en masse skov for netop at skåne drikkevandsforsyningen i Aarhus, som blandt andet også kommer fra disse områder.

Da Aarhus skal have en aflastende Syd Ringvej, er det altså absolut ligegyldigt, hvilken af de tre løsninger der vælges. Aarhus har drikkevandsinteresser i alle tre berørte områder.

En vis respekt må SV vel også have for resultatet af en meget stor, dyr VVM-miljøundersøgelse, der netop er færdiggjort og faktisk peger på A-løsningen som totalt set bedste løsning. Tror man ikke på sagkundskabens vurdering, ja, så er det maven mere end hovedet, der bestemmer.

Problemer forstærkes

SV bør også tænke på, hvor bilerne faktisk kører i dag. De kører oven på alle tre drikkevandsforsyninger og er i fuld gang med at ”ødelægge” drikkevandsforsyningen i alle tre områder, hvis man skal tro SV’s påstande. De veje, der anvendes i dag, er ofte mange små ikke-kloakerede veje, hvor netop alt spildevand siver ned. Den nye vej får sit eget lukkede kloaksystem, og bilerne koncentreres til et mindre område.

A-løsningen sikrer færrest km for flest biler på det følsomme område.

Vælger man B- eller C-løsningen, forstærker man blot problemet, da flere biler skal køre flere km på området for at nå den nye Ring Syd.

A-løsningen sikrer færrest km for flest biler på det følsomme område. Derfor er A-løsningen bedst, og derfor peger VVM-undersøgelsen på den som bedste løsning.

Kæden springer af

SV bringer så forskellige påstande på bordet om Aarhus med 800.000 indbyggere, seks-sporede veje, Kattegat-forbindelser, og jeg ved ikke hvad.

Her springer kæden af. Aarhus Kommune havde i 1994 270.000 indbyggere, i 2004 294.000 og i 2014 324.000. Fremskriver jeg denne vækst, ender jeg med, at vi skal frem til år 2094, før vi når 802.211 indbyggere i Aarhus. Magen til skrækkampagne.

Til den tid gætter jeg altså på, at alle biler kører på enten el eller brint. Første løsning larmer ikke og forurener ikke i lokalområdet, og anden løsning sender blot destilleret vand ud i luften, som vi jo netop har brug for i drikkevandsområderne.

Derfor: Glem gætteriet 80 år frem, tak. Der er gået mavestyring i den sag.

SV og andre nybyggere i Mårslet syd, sydvest og Tranbjerg syd skulle have læst teksten, da de byggede deres huse.

På det tidspunkt var snakken i fuld gang som nu. A-løsningen var på bordet, og den var også dengang favoritten. Når man så alligevel bygger, ja, så er man altså ikke et offer.

Landsby splittes

Det omvendte kan man sige om dem, der bor langs C-løsningen. Den kom pludselig på bordet, ingen var forberedt på, at nogen i det hele taget kunne få den tanke at føre en to-tre-sporet vej tværs igennem en gammel landsby, men det kunne nogen så alligevel, godt støttet af nogle borgere, som helst så vejen hos naboen.

C-løsningen vil faktisk splitte landsbyen Ravnholt i to lige store halvdele, hvis den blev udført som tegnet.

A-løsningen kører ikke tværs gennem Mårslet, nej, den kører minimum 100 m fra nærmeste nye huse.

Der skønnes at køre et sted mellem 14 og 20.000 biler i døgnet i 2030, og det får SV så til at blive et kæmpe problem for sportspladser og skoler 700 m derfra. Må jeg minde SV om, at der ved Viby Gymnasium og sportsplads kører 16.200 biler på Ring Syd og 15.400 på Chr. X’s vej – altså totalt ca. 31.000 biler i døgnet. Mon ikke vi bør lukke Viby Gymnasium øjeblikkeligt og mange andre lignende skoler i landet?

Lad os lige få ordentlige proportioner ind i debatten fra nu af.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP Aarhus mener: Helhedsplan-løst
Enhedslisten boltrer sig i disse dage i Gellerup og Toveshøj. Modstanden mod nedrivninger af boligblokke og indsamling af underskrifter truer hele fornyelsen. Det er et skoleeksempel på, hvordan en vellykket modstand kan organiseres. Spørgsmålet er blot, om disse aktivister egentlig gavner beboerne i Gellerup på længere sigt.
JP Aarhus mener: Skovkirkegårde
Aarhus Kommune etablerer nu den første skovkirkegård.
JP Aarhus mener: Tak, Susan Arac
Det kan være vanskeligt at forstå baggrunden for det store postyr i forbindelse med Susan Aracs ansøgning om at få lov til at udtræde af Århus Byråd.
JP Aarhus mener: Galehuset
SIDEN 2004 har AGF-fanfraktionen med det meget sigende navn Galehuset ført sig frem med en befriende selvironisk distance.
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Udvidelse af E45 er højeste prioritet

Michael Aastrup Jensen, folketingsmedlem (V)
En udvidelse af E45 kræver, at de østjyske medlemmer af Folketinget står sammen. Dette burde kunne lade sig gøre på tværs af partiskel.

Debat: JP skyder med løst krudt

Morten Østergaard, politisk leder (R) | Rabih Azah-Ahmad, rådmand i Aarhus (R)
Restauranter

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.

Golfmad til favorable priser

Restaurant Unico serverer enkle retter i en lettere forfinet udgave – til lave priser. Det lykkes ganske godt, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Til gengæld er betjeningen haltende og usikker.

China Wok House er flyttet

I mere end 40 år har China Wok House forsynet aarhusianerne med sprøde forårsruller og dybstegte rejer. Nu er restauranten flyttet ned til åen.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Mange har sprunget 2017 over

4 af 10 aarhusianere har endnu ikke interesseret sig for kulturhovedstadsåret. Det er som forventet, mener både borgmester og ledelsen af Aarhus 2017.
Annonce
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Mange har sprunget 2017 over
4 af 10 aarhusianere har endnu ikke interesseret sig for kulturhovedstadsåret. Det er som forventet, mener både borgmester og ledelsen af Aarhus 2017. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her