*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Trafikproblemer i Mårslet

I Mårslet er udviklingen af den trafikale infrastruktur gået i stå – til gene for borgere og miljø.

Gennemfartsvejene i Mårslet er ikke kommet videre, end dengang hestevognene tabte til bilerne. Arkivfoto: Casper Dalhoff

I mit lokalområde i Mårslet syd for Aarhus har vi nogle store problemer med trafikken, fordi udviklingen af byens trafikale infrastruktur gik i stå allerede efter den første egentlige lokalplans vedtagelse pga. af visse parcelhusejeres enøjede indsigelser. Problemer, som, hvis de blev løst, ville bedre livet for mange og fremme hensynet til miljøet.

Gennemfartsvejene i byen er ikke kommet videre, end dengang hestevognene tabte til bilerne. Da Aarhus Kommune overtog byudviklingsansvaret i 1972, blev et nyt layout for byens vækst udformet, og de første mange lokalplaner fulgte dette.

Kommunen købte jord til etablering af en, ifølge det nye layout, nødvendig aflastningsvej, som ikke blev anlagt pga. indsigelserne.

Skatteborgerne har derfor stadig for ca. 30 mio. kr. til vej tinglyst jord liggende med tidsler og andre tilfældige gevækster på.

En anden løsning på trafikproblemet, som også vil inkludere en tilkørsel fra Beder til motorvejssystemet via Mårslet og Hørret, blev trods en vedtagelse af en lokalplan kørt i sænk af en i Hørret residerende socialdemokratisk formand for teknisk udvalg.

Derfor har vi i dag skandalen omkring Beder-Beringvejen, som formodentlig vil komplicere anlæggelsen af forbindelsen til en eventuel Kattegat-bro på særdeles uheldig vis.

En af de mere generende følger af den manglende anlæggelse af den førstnævnte aflastningsvej – i folkemunde kaldet ”den glemte vej” – er, at trafikken hober sig op på den eneste rute gennem Mårslet.

En djævleræs-bane

Som en form for afhjælpning af den daglige gene har et uhelligt sammenrend af skrivebordsingeniører på hver sin side af skellet mellem fællesråd og trafik- og vejeafdelingen i kommunen drømt et tiltag op og fået anlagt, hvad nogle kalder en karikatur af ”Zulu Djævleræs”-banen, som er kendt fra tv. Tiltaget er dog mest til fare for børn på vej i skole samt miljøet i midtbyen i forhold til indåndingsluft og nedsivning til skade for grundvandet.

Efter hvad kommunen har oplyst, skulle vejbump, fjernelse af Mårslets eneste fodgængerovergang, indsnævringer og fartreduktionsskilte være til gavn for bløde trafikanter og skulle hindre, at børn cykler på fortovene.

Resultatet er – her efter mere end et års erfarings tid – katastrofalt. Uden at omtale de enkelte uheldige udformningsdetaljer, skal jeg blot nævne, at der nu indtræffer ulykker, hvor cyklister og ældre borgere på trehjulere er involveret. Alle børn på cykel er i myldretiden tvunget op på fortovene, bilernes overtrædelser af færdselsloven er gået i vejret, og hastigheden for dem, der ikke kører efter forholdene, er ikke gået ned.

Mangler i referatet

Hele aktionen omkring fartdæmpning i Mårslet og nærmeste omegn viser en katastrofal mangel på forståelse for trafikpsykologi og bæredygtig trafikplanlægning.

Samtidig må man konstatere, at kampagnerne, for at forældrene ikke skal køre deres børn i skole, er slået pinligt fejl.

Når man påpeger dette til det lokale fællesråd, føres ens klager ikke til referat – bortset fra det, der handler om småting. Informationen om det virkeligt gale i hele fartdæmpningen i byen; at de små på cykler bruges som fartdæmpere, bliver ikke videregivet til kommunen. Og derfor får man kun en sludder for en sladder, hvis man henvender sig til kommunen direkte.

Grundlæggende handler det nemlig om at holde bilerne væk fra byen, som formanden for teknisk udvalg, Jette Jensen fra Enhedslisten, sagde for åben tv-skærm for et stykke tid siden, da man diskuterede to eller tre vejbaner på Skolegade i Aarhus centrum – som om det var hele byrådets holdning.

Bilfjendsk holdning

Vi ligger under for en bilfjendsk holdning hos trafik og vejes ingeniører, en holdning som altså støttes af teknisk udvalg og dermed det røde flertal i byrådet. Dette er ikke i orden i et land – og i et bysamfund som Mårslet – især hvor man tvinges til at betale for tre biler, når man køber en. Folk, der på denne måde er med til at finansiere velfærdsstaten – ud over anlæggelse og vedligeholdelse af et rimeligt passabelt vejnet – bør kunne stole på, at de også kan benytte de dyre køretøjer.

Også selvom staten pålægger stedse større afgifter på benzin og andet brændstof.

De første tiltag, som de fleste ”mårslettere” ønsker i indsatsen for trafiksikkerhed, er:

• At alle bump i hele området skal ombygges til – i lighed med, hvad der er normen alle andre steder – at cyklister skal kunne passere bumpene uden at skulle ind foran bilerne.

• At alle cykelstier skal sikres fornuftige linjeføringer, så de små cyklister ikke tvinges ud på befærdede vejbaner på en lille del af ruten.

• At den lokalplanlagte aflastningsvej inkl. underføring af jernbanen anlægges på den til formålet allerede indkøbte jord snarest muligt.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her