*

Debatindlæg 17.02.2013 kl. 03:00

Fjumreår: Skal staten virkelig betale for studerendes selvrealisering?

Det mener jeg... Sabbatåret er nærmest blevet en naturlig del af danskernes livscyklus – mellem gymnasiet og universitetet – mens fjumreåret snarere er en ”freerider option”.

De seneste ugers diskussion om såkaldte fjumreår er et godt eksempel på dårlig diskussionsskik: Der er ganske simpelt ikke enighed om, hvad der diskuteres. Debatten synes at inkludere både det sjette SU-år og sabbatår, der principielt ikke kan sidestilles.

Hvor sabbatåret nærmest er blevet en naturlig del af danskernes livscyklus – mellem gymnasiet og universitetet – er fjumreåret snarere en freerider option, der i min optik slet ikke burde være mulig. Fjumreåret er det såkaldte sjette SU-år, hvor studerende har ret til SU til at dække eventuelle fejlvalg eller forlængelser.

Et helt år, hvor den studerende kan stå som værende studieaktiv og dermed belaste universitetsadministrationen, hæve 5.000 kr. om måneden og spærre pladsen for andre kandidater – helt uden at røre en finger.

Vi har i forvejen en ekstremt lukrativ uddannelsesstøtteordning i Danmark; er det virkelig nødvendigt at tildele ekstrastøtte? Der er måske en promille af danske studerende, der helt og holdent helliger sig studiet, mens resten henter ekstra lommepenge fra mere eller mindre studierelevante job i fritiden.

En enkelt måneds forsinkelse burde være til at håndtere, og hvis der er tale om et semester eller for den sags skyld et års forlængelse, er der vel ikke noget i vejen for, at man skal ansøge derom?

Besparelserne fra det sjette SU-år kunne i første omgang bruges til at effektivisere de bureaukratiske ansøgningsprocedurer, der betyder, at en meritansøgning om eksempelvis praktik eller kurser fra andre universiteter skal bedømmes af en større gruppe af mennesker (som så skal samles for at vurdere hver enkelt ansøgning).

Man kunne også samle pengene i en pulje, så der var noget at give af til de studerende, der rent faktisk har brug for det (f.eks. ved dødsfald i nærmeste familie, sygdom eller andre omstændigheder, der gør det umuligt at gennemføre studiet til normeret tid).

Adskillige debattører har den forgangne uge talt om, at afskaffelse af fjumreår vil tvinge de studerende til at arbejde ved siden af studierne – ak og ve – så samfundet i sidste ende får mere kompetente dimittender med forståelse for verden uden for universitetets gule mure.

I min egen forholdsvis brogede omgangskreds er der ikke en eneste, der ikke har tid til at arbejde ved siden af studierne – og da slet ikke, hvis man taler om studerende, der må forlænge studierne (hvilket selvsagt gøres ved at tage færre point/fag per semester).

Det burde være muligt enten at lægge lidt fra til de sidste måneder, som man ikke har sparet SU til, eller også at tage det SU-lån, der er så naturligt for vores naboer mod nord, og som jo ikke ligefrem ødelægger andet end at trække et par hundrede kroner fra de første års månedslønninger.

Har man valgt forkert uddannelse, tager det nok ikke et år at indse. Hvis man reelt dropper ud efter fire måneder, er det vel ikke rimeligt, at staten betaler SU et helt år, når pengene kunne have gået til nogen, der havde mere brug for det? I stedet er det i min optik særdeles rimeligt, hvis de ”studerende” må tage et arbejde, mens de finder ud af, hvad der skal være deres metier. Selv om det arbejde måske ikke er drømmejobbet med behagelige arbejdstider og høj løn.

En anden mulighed er at sørge for at tage fag, der kan meritgodkendes på den uddannelse, de vil skifte til, så de kan spare et semester på uddannelse nummer to i stedet, og så bliver en stor del af fjumreåret slet ikke nødvendigt i sidste ende alligevel.

Når det kommer til sabbatåret, er det en helt anden diskussion. Her er ingen reel belastning af samfundet; snarere tværtimod. De unge, ofte studenter, stiller deres arbejdskraft til rådighed til lavere lønninger, end de fleste vil acceptere og arbejder alt, hvad de kan, så de kan spare op til at flytte hjemmefra eller rejse verden rundt. Det kan kun ses som en samfundsmæssig fordel, at nogle vælger den løsning – og det har altså intet med det at fjumre at gøre.

Lad os starte med en begrebsafklaring – kald en spade for en spade. Et ungt menneske, der tager et år fri og tjener penge, holder sabbatår, mens et ungt menneske, der får uddannelsesstøtte fra staten, mens han holder fri fra skolebænken, har taget fjumreår.

Når politikerne skal fordele pengene, håber jeg da virkelig, at de tilgodeser de mennesker, der har brug for støtte, og ikke bare de mennesker, der føler ”ret” til det – vi ønsker jo også et konkurrencedygtigt Danmark om 10 år.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Hvad med patientsikkerheden på plejehjem?
Jan Radzewicz, formand for Ældrerådet, Aarhus Kommune | Kate Runge, medlem af Ældrerådet, Aarhus Kommune
Regeringen påtænker at sløjfe Embedslægens årlige tilsynsbesøg på landets plejehjem – med mulighed for overspring et år, hvis alt er i orden – til i stedet kun at besøge plejehjem, hvis der er meldt om fejl og problemer – et såkaldt risikobaseret tilsyn.
Folkevalgte vil ikke debattere
Lasse Thomassen, talsmand, Lufthavn til Aarhus, Strandparken 44, 1., Aarhus C
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Hvad skal vi med ytringsfrihed?

Demokratiprojekt: Jyllands-Posten præsenterer i dag et nyt undervisningssite om ytringsfrihed og indleder et samarbejde med De Danske Sprogcentre. Målet er oplysning og debat med nye generationer og nye medborgere.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Ny sparerunde på Aarhus Universitet

Aarhus Universitet skal spare 300 mio. kr. frem til 2019. Målet er at undgå fyringer, men ledelsen giver ingen garantier. Mange usikkerheder, siger fællestillidsrepræsentant. Meget svær situation, siger de studerende.
Vinterferie

Vinterferie i Aarhus

Se, hvad der sker for børn i vinterferien.
Debatindlæg

Hvad med patientsikkerheden på plejehjem?

Jan Radzewicz, formand for Ældrerådet, Aarhus Kommune | Kate Runge, medlem af Ældrerådet, Aarhus Kommune
Regeringen påtænker at sløjfe Embedslægens årlige tilsynsbesøg på landets plejehjem – med mulighed for overspring et år, hvis alt er i orden – til i stedet kun at besøge plejehjem, hvis der er meldt om fejl og problemer – et såkaldt risikobaseret tilsyn.

Ny lov kan hæmme udviklingen og eksporten af dansk vandteknologi

Henrik Müller, bestyrelsesformand | Martin Frausing Poulsen, næstformand for Skanderborg, Forsyningsvirksomhed A/S
Regeringen er ved at snuble på målstregen i arbejdet med den nye vandforsyningslov. Billigere forsyning kan ikke lykkes uden udvikling af ny teknologi.

Plasticaffald flyder i havet, og vi skal stoppe svineriet

Annegrethe Jørgensen, Saralystparken 2, 2., Højbjerg
Der er mere plastic i havet, end det ser ud til. Det er også vores ansvar. Og vi kan gøre noget ved det.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Dild til det hele – også kagen

Restaurant: Et behageligt bekendtskab med en restaurant, der skilter med at være økologisk, men som understreger, at økologien ikke er en religion. Vigtigst er smagen.

Spisested med modsætninger

Kokkene har styr på det med havets goder på Klassisk Fisk. Men der er travlt i den ellers hyggelige restaurant, så mens nogle gæster får fuld fokus, er der andre, der bliver overset.

Anmeldelse af restaurant Miró

I over 25 år har restaurant Miró holdt sin plads i den absolutte elite i det aarhusianske restaurationsliv – med samme restauratør.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Bolig
Se den svimlende pris: Alexandra sælger sin luksusvilla
Den tidligere prinsesse kan se frem til en kæmpegevinst, hvis huset bliver solgt til udbudsprisen, idet hun efter skilsmissen med Prins Joachim fik overdraget huset kvit og frit. 
Se flere
Sådan kan du selv gøre graviditeten lettere
Mange gravide lider af tilbagevendende kvalme og opkast de første 12 uger af graviditeten. Her får du nogle tricks til at mildne generne. 
Se flere
Ny sparerunde på Aarhus Universitet
Aarhus Universitet skal spare 300 mio. kr. frem til 2019. Målet er at undgå fyringer, men ledelsen giver ingen garantier. Mange usikkerheder, siger fællestillidsrepræsentant. Meget svær situation, siger de studerende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her