*

Debatindlæg

Fjumreår: Skal staten virkelig betale for studerendes selvrealisering?

Det mener jeg... Sabbatåret er nærmest blevet en naturlig del af danskernes livscyklus – mellem gymnasiet og universitetet – mens fjumreåret snarere er en ”freerider option”.

De seneste ugers diskussion om såkaldte fjumreår er et godt eksempel på dårlig diskussionsskik: Der er ganske simpelt ikke enighed om, hvad der diskuteres. Debatten synes at inkludere både det sjette SU-år og sabbatår, der principielt ikke kan sidestilles.

Hvor sabbatåret nærmest er blevet en naturlig del af danskernes livscyklus – mellem gymnasiet og universitetet – er fjumreåret snarere en freerider option, der i min optik slet ikke burde være mulig. Fjumreåret er det såkaldte sjette SU-år, hvor studerende har ret til SU til at dække eventuelle fejlvalg eller forlængelser.

Et helt år, hvor den studerende kan stå som værende studieaktiv og dermed belaste universitetsadministrationen, hæve 5.000 kr. om måneden og spærre pladsen for andre kandidater – helt uden at røre en finger.

Vi har i forvejen en ekstremt lukrativ uddannelsesstøtteordning i Danmark; er det virkelig nødvendigt at tildele ekstrastøtte? Der er måske en promille af danske studerende, der helt og holdent helliger sig studiet, mens resten henter ekstra lommepenge fra mere eller mindre studierelevante job i fritiden.

En enkelt måneds forsinkelse burde være til at håndtere, og hvis der er tale om et semester eller for den sags skyld et års forlængelse, er der vel ikke noget i vejen for, at man skal ansøge derom?

Besparelserne fra det sjette SU-år kunne i første omgang bruges til at effektivisere de bureaukratiske ansøgningsprocedurer, der betyder, at en meritansøgning om eksempelvis praktik eller kurser fra andre universiteter skal bedømmes af en større gruppe af mennesker (som så skal samles for at vurdere hver enkelt ansøgning).

Man kunne også samle pengene i en pulje, så der var noget at give af til de studerende, der rent faktisk har brug for det (f.eks. ved dødsfald i nærmeste familie, sygdom eller andre omstændigheder, der gør det umuligt at gennemføre studiet til normeret tid).

Adskillige debattører har den forgangne uge talt om, at afskaffelse af fjumreår vil tvinge de studerende til at arbejde ved siden af studierne – ak og ve – så samfundet i sidste ende får mere kompetente dimittender med forståelse for verden uden for universitetets gule mure.

I min egen forholdsvis brogede omgangskreds er der ikke en eneste, der ikke har tid til at arbejde ved siden af studierne – og da slet ikke, hvis man taler om studerende, der må forlænge studierne (hvilket selvsagt gøres ved at tage færre point/fag per semester).

Det burde være muligt enten at lægge lidt fra til de sidste måneder, som man ikke har sparet SU til, eller også at tage det SU-lån, der er så naturligt for vores naboer mod nord, og som jo ikke ligefrem ødelægger andet end at trække et par hundrede kroner fra de første års månedslønninger.

Har man valgt forkert uddannelse, tager det nok ikke et år at indse. Hvis man reelt dropper ud efter fire måneder, er det vel ikke rimeligt, at staten betaler SU et helt år, når pengene kunne have gået til nogen, der havde mere brug for det? I stedet er det i min optik særdeles rimeligt, hvis de ”studerende” må tage et arbejde, mens de finder ud af, hvad der skal være deres metier. Selv om det arbejde måske ikke er drømmejobbet med behagelige arbejdstider og høj løn.

En anden mulighed er at sørge for at tage fag, der kan meritgodkendes på den uddannelse, de vil skifte til, så de kan spare et semester på uddannelse nummer to i stedet, og så bliver en stor del af fjumreåret slet ikke nødvendigt i sidste ende alligevel.

Når det kommer til sabbatåret, er det en helt anden diskussion. Her er ingen reel belastning af samfundet; snarere tværtimod. De unge, ofte studenter, stiller deres arbejdskraft til rådighed til lavere lønninger, end de fleste vil acceptere og arbejder alt, hvad de kan, så de kan spare op til at flytte hjemmefra eller rejse verden rundt. Det kan kun ses som en samfundsmæssig fordel, at nogle vælger den løsning – og det har altså intet med det at fjumre at gøre.

Lad os starte med en begrebsafklaring – kald en spade for en spade. Et ungt menneske, der tager et år fri og tjener penge, holder sabbatår, mens et ungt menneske, der får uddannelsesstøtte fra staten, mens han holder fri fra skolebænken, har taget fjumreår.

Når politikerne skal fordele pengene, håber jeg da virkelig, at de tilgodeser de mennesker, der har brug for støtte, og ikke bare de mennesker, der føler ”ret” til det – vi ønsker jo også et konkurrencedygtigt Danmark om 10 år.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debatindlæg: Kvindesvømning er ikke et problem
Josephine Fock, integrationsordfører for Alternativet valgt i Østjyllands Storkreds
Madlavning for mænd, teater for børn, fodbold for kvinder og aerobic for pensionister. Skal de initiativer også politiseres og bekæmpes med misbrug af ord om ligestilling og frisind?
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debatindlæg: Verden er af lave

Svend B. Johnsen, Runestenen 1, Aarhus V
Verden er vendt på hovedet. I Danmark straffer man de overfaldne, hvis de sætter sig til modværge, og sætter en frimodig debattør på terrorlisten, hvis hun mener, at russerne godt kan have ret i noget.

Debatindlæg: Værdighed i ældreplejen

Bente Kjeldsen, fysioterapeut Brabrand
Der hviler et stort ansvar på ledelsen, der både skal have plejen, omsorgen og økonomien til at stå mål med de krav, som tilsynet kræver. Og det bliver kun sværere.

Debatindlæg: Balladen om politiskolen skyldes mangelfuld ledelse

Jens Anker Hasager, offentlig chef, Hejrebakken 55, Brabrand
Hvorfor er der næsten dagligt eksempler i pressen på sager i den offentlige forvaltning, der ikke er i orden, når de fremlægges – uanset hvilken del af den offentlige sektor vi taler om?
Restauranter

Martin Ib åbner madmarkeder

Til marts åbner kokken Martin Ib kantine og eventlokaler i Pakhusene på Aarhus Ø. Her åbner han også MIBmadmarked, og målet er at åbne i alt 20 MIBmarkeder i Jylland og på Fyn inden 2020.

Kold mad - og blandingsvin

Restaurantanmeldelse: Det kniber gevaldigt med ambitionsniveauet på Lajmi — både når det gælder mad og betjening.

Rar Bar er blevet til Ombord

Dansk mad: Allan Thallaug og Kristian Sørensen står bag Ombord, Jægergårdsgades nye restaurant, der ligger, hvor Rar Bar lå i 12 år. Det er de to kokkes tredje restaurant.
Annonce
Guides til Aarhus
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands
Annonce
Pilgrimsfærd til Alfa-land
Et besøg på Alfa Romeos nyrenoverede fabriksmuseum lige uden for Milano er ikke kun et must for alfisterne. Flot arkitektur og avanceret multimedieteknologi gør det til en oplevelse for hele familien. 
Se flere
Biler
David hjalp os med adressen
Hurtig respons fra en af stemmerne bag Opels nye Onstar-system, der både kan hjælpe og guide under kørslen. Vi har testet systemet i praksis. 
Se flere
Viden
Myrer kan finde hjem, selvom de går baglæns
Når myrer skal hjem til boet med blade eller døde insekter, går de baglæns og slæber byttet foran sig. Alligevel kan de godt finde hjem, og forskere har nu opdaget et slags indre kompas, der giver myrerne denne evne. 
Se flere
Analyse: Hvem skal lede de franske socialister?
Søndag er franskmændene kaldt i stemmeboksene for at pege på socialistpartiets præsidentkandidat. Jyllands-Postens korrespondent i Paris, Marie Louise Albers, fortæller her, hvem og hvad man skal holde øje med. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her