*

Debatindlæg 17.02.2013 kl. 03:00

Fjumreår: Skal staten virkelig betale for studerendes selvrealisering?

Det mener jeg... Sabbatåret er nærmest blevet en naturlig del af danskernes livscyklus – mellem gymnasiet og universitetet – mens fjumreåret snarere er en ”freerider option”.

De seneste ugers diskussion om såkaldte fjumreår er et godt eksempel på dårlig diskussionsskik: Der er ganske simpelt ikke enighed om, hvad der diskuteres. Debatten synes at inkludere både det sjette SU-år og sabbatår, der principielt ikke kan sidestilles.

Hvor sabbatåret nærmest er blevet en naturlig del af danskernes livscyklus – mellem gymnasiet og universitetet – er fjumreåret snarere en freerider option, der i min optik slet ikke burde være mulig. Fjumreåret er det såkaldte sjette SU-år, hvor studerende har ret til SU til at dække eventuelle fejlvalg eller forlængelser.

Et helt år, hvor den studerende kan stå som værende studieaktiv og dermed belaste universitetsadministrationen, hæve 5.000 kr. om måneden og spærre pladsen for andre kandidater – helt uden at røre en finger.

Vi har i forvejen en ekstremt lukrativ uddannelsesstøtteordning i Danmark; er det virkelig nødvendigt at tildele ekstrastøtte? Der er måske en promille af danske studerende, der helt og holdent helliger sig studiet, mens resten henter ekstra lommepenge fra mere eller mindre studierelevante job i fritiden.

En enkelt måneds forsinkelse burde være til at håndtere, og hvis der er tale om et semester eller for den sags skyld et års forlængelse, er der vel ikke noget i vejen for, at man skal ansøge derom?

Besparelserne fra det sjette SU-år kunne i første omgang bruges til at effektivisere de bureaukratiske ansøgningsprocedurer, der betyder, at en meritansøgning om eksempelvis praktik eller kurser fra andre universiteter skal bedømmes af en større gruppe af mennesker (som så skal samles for at vurdere hver enkelt ansøgning).

Man kunne også samle pengene i en pulje, så der var noget at give af til de studerende, der rent faktisk har brug for det (f.eks. ved dødsfald i nærmeste familie, sygdom eller andre omstændigheder, der gør det umuligt at gennemføre studiet til normeret tid).

Adskillige debattører har den forgangne uge talt om, at afskaffelse af fjumreår vil tvinge de studerende til at arbejde ved siden af studierne – ak og ve – så samfundet i sidste ende får mere kompetente dimittender med forståelse for verden uden for universitetets gule mure.

I min egen forholdsvis brogede omgangskreds er der ikke en eneste, der ikke har tid til at arbejde ved siden af studierne – og da slet ikke, hvis man taler om studerende, der må forlænge studierne (hvilket selvsagt gøres ved at tage færre point/fag per semester).

Det burde være muligt enten at lægge lidt fra til de sidste måneder, som man ikke har sparet SU til, eller også at tage det SU-lån, der er så naturligt for vores naboer mod nord, og som jo ikke ligefrem ødelægger andet end at trække et par hundrede kroner fra de første års månedslønninger.

Har man valgt forkert uddannelse, tager det nok ikke et år at indse. Hvis man reelt dropper ud efter fire måneder, er det vel ikke rimeligt, at staten betaler SU et helt år, når pengene kunne have gået til nogen, der havde mere brug for det? I stedet er det i min optik særdeles rimeligt, hvis de ”studerende” må tage et arbejde, mens de finder ud af, hvad der skal være deres metier. Selv om det arbejde måske ikke er drømmejobbet med behagelige arbejdstider og høj løn.

En anden mulighed er at sørge for at tage fag, der kan meritgodkendes på den uddannelse, de vil skifte til, så de kan spare et semester på uddannelse nummer to i stedet, og så bliver en stor del af fjumreåret slet ikke nødvendigt i sidste ende alligevel.

Når det kommer til sabbatåret, er det en helt anden diskussion. Her er ingen reel belastning af samfundet; snarere tværtimod. De unge, ofte studenter, stiller deres arbejdskraft til rådighed til lavere lønninger, end de fleste vil acceptere og arbejder alt, hvad de kan, så de kan spare op til at flytte hjemmefra eller rejse verden rundt. Det kan kun ses som en samfundsmæssig fordel, at nogle vælger den løsning – og det har altså intet med det at fjumre at gøre.

Lad os starte med en begrebsafklaring – kald en spade for en spade. Et ungt menneske, der tager et år fri og tjener penge, holder sabbatår, mens et ungt menneske, der får uddannelsesstøtte fra staten, mens han holder fri fra skolebænken, har taget fjumreår.

Når politikerne skal fordele pengene, håber jeg da virkelig, at de tilgodeser de mennesker, der har brug for støtte, og ikke bare de mennesker, der føler ”ret” til det – vi ønsker jo også et konkurrencedygtigt Danmark om 10 år.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Tophistorie

»Tynde svar« om symfoniorkester, mener Venstre-politiker

Kulturministeriet mener, at Aarhus Symfoniorkester »til fulde« lever op til musiklovens bestemmelser. Venstres erhvervsordfører mener, at orkesteret er på kanten til at blive »degraderet til noget andenrangs«.
forsiden lige nu

Grækenland truer med at ignorere milliardlån

Vi vil hellere betale løn og pension til vores offentlige ansatte, siger græsk minister. En statsbankerot rykker nærmere.

Køb af kampfly kan ende med en ekstraregning på milliarder

På grund af dollarkursen kan nye kampfly blive flere mia. kr. dyrere end forventet.

Nicklas Helenius: Angsten overtog min krop

En simpel bakterieinfektion slog i 2013 fodboldspilleren Nicklas Helenius ud af kurs. Han blev fremmed i sin egen krop.

Det er blevet sværere for unge at bryde den sociale arv

Gruppen er blevet mindre og tungere. Det er afgørende med en tidlig indsats.

Når lorten rammer ventilatoren, skal man ringe til Scott Hunt

Et voksende antal middelklasse-amerikanere forbereder sig på ragnarok.

Kup mod bank i Vejen blev forpurret af politiet

Tyve brugte minigraver for at gnave løs af mur ved Danske Banks filial i Vejen. Politiet leder efter mændene.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Aarhus Universitet sætter mere pris på den gode underviser
Forskere skal også have pædagogiske evner, siger prorektor på Aarhus Universitet, der øger fokus på god undervisning. 
Påske i Aarhus

Se hvad der sker i påsken

Påskeferien byder på masser af arrangementer og aktiviteter for både børn og voksne.
Annonce
Annonce
Kommentar
Kommentar
Restauranter
Seneste AGF nyheder
AGF-anfører: Vi har ikke været dygtige nok
AGF indledte sæsonen i 1. division med 2-2 mod Roskilde på egen bane. Siden har AGF kun vundet tre hjemmekampe – ud af 11. 
Guides til Aarhus
Annonce
Vend blikket mod Nordens Venedig
Med sine 14 øer og 54 broer er Stockholms kælenavn, ”Nordens Venedig”, velvalgt. Her mødes gamle kongeslotte, skærgårdsbåde, stormagasiner og naturligvis Abba mellem kanalerne. 
Se flere
Viden
Kan alle drager spy ild?
Jeg har for nylig set ”Hobitten”, og jeg kom til at tænke på, om det er alle drager, der kan spy ild? Eller det kun nogle udvalgte? 
Se flere
»Tynde svar« om symfoniorkester, mener Venstre-politiker
Kulturministeriet mener, at Aarhus Symfoniorkester »til fulde« lever op til musiklovens bestemmelser. Venstres erhvervsordfører mener, at orkesteret er på kanten til at blive »degraderet til noget andenrangs«. 
Se flere