Hører vi de døende og deres pårørende? Og vil vi høre dem?

Det kommunale perspektiv

Til stede ved mødet i Horsens var visitator fra Hedensted Kommune, en sygeplejerske og en fysioterapeut fra afdelingen, mor og to af hendes tre voksne børn, hvoraf jeg var det ene.

Sygeplejersken fra afdelingen gjorde opmærksom på, at mor havde fået det bedre siden nytår. Det havde hun ret i. Vi havde ikke troet, at mor ville overleve juleugen.

Sygeplejersken erkendte, at mor var blevet lovet at kunne blive på afdelingen, indtil der var en hospiceplads, men nu fik hun så ikke en hospiceplads i Region Midtjylland, og hun var ikke længere under behandling, så ...

Herefter kom visitator på banen med de muligheder, der var fra hendes kommunale perspektiv. Hun gjorde klart, at der ikke pt. var ledige aflastningspladser, også kaldet korttidspladser. Dagsordenen blev herefter en udskrivning til eget hjem med støtte fra hjemmeplejen og det palliative team.

Jeg gjorde opmærksom på, at jeg fandt det fuldstændigt uanstændigt at sende en gammel kone hjem mod sin vilje. Rydde soveværelset og installere en hospitalsseng, en bækkenstol og så være henvist til sengevask, fordi hendes badeværelse var for lille til at kunne være arbejdsplads for plejepersonalet.

Mor havde stærk kvalme og opkastninger og var utryg ved nødkaldet. Det kunne blive grimt, og mor refererede til en oplevelse, hvor hun tidligere havde ventet på hjælp i to timer efter at have aktiveret nødkaldet.

Visitator erkendte, at det var virkeligheden i en kommune, hvor hjemmeplejens personale kører rundt i et geografisk stort område, der dækker de tidligere Juelsminde, Hedensted og Tørring-Uldum kommuner.

Der opstod en tænkepause.

Indflytning 16/1

Eftersom der ikke var korttidspladser ledige , spurgte jeg, om der evt. kunne komme en regulær langtidsplads på plejecenter Birkelund i Juelsminde i spil. Mor havde ikke været klar til plejehjem før, men hun nikkede, at det godt kunne være nu. Hun havde været skeptisk pga. manglende tro på personalets evne til smertehåndtering.

Vi spurgte derfor, om det palliative team ville kunne støtte på plejecenter Birkelund. Det kunne det. Med et ophold på plejecenteret kunne mor i det mindste være tryg ved, at der var personale i huset. Det var, som om det endelig gik op for visitator, at mor ikke ville hjem.

Det lykkedes at få mor visiteret til en bolig på plejecenter Birkelund og støtte fra palliative team. Hvis mor ikke fik pladsen, var alternativet fortsat ophold på sygehuset, mens hun ventede på en korttidsplads og herefter en hospiceplads. Hun havde fortsat også en henvisning til Sct. Maria hospice i Vejle i Region Syddanmark, men derfra manglede en tilbagemelding. Denne mulighed ønskede mor derfor fortsat at holde fast i.

Det blev til en lejlighed på Birkelund med indflytning fra den 16. januar 2012. Hun var rigtig glad. Bekymringererne for, hvor hun kunne risikere at skulle tilbringe sin sidste tid, var ovre.