*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Får vi nok flygtninge i job?

På overfladen ser det ud til at gå godt med at få flygtninge i job i Danmark. Men hvordan ser det ud, hvis man dykker lidt ned i tallene?

Det nye Jobcenter i Århus i Værkmestergade bag ved Bruuns Galleri. Foto. Carsten Ingemann

Vi får flere og flere flygtninge i job. Vores beskæftigelsesminister er overrasket, og vores kommuner fejrer det, som var det 1992.

Som vi ved, satte regeringen i sommeren 2016 ydelserne ned, så alle, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv år, nu får en lav integrationsydelse. Desuden er der indført kontanthjælpsloft og en særlig 225-timersregel. Kommunerne er begyndt at erklære flygtninge jobparate, selv om de ikke taler dansk. Det har resulteret i en forøgelse af jobparate, som er på integrationsydelse, fra 11 pct. i 2016 til 69 pct. i 2017.

Men hvis vi dykker lidt ned i statistikken, har vi stadig lang vej endnu. Den markante stigning, som kommunerne er så stolte over, er kun markant, fordi udgangspunktet var så lavt. I juni 2015 var 12 pct. i arbejde. I juni i år var tallet steget til 30 pct. Det er en rigtig fin udvikling, men det er alt for tidligt at fejre det og konstatere, at det hele er godt.

Hvem er det, vi får i arbejde?

At vi som samfund skal betale deres ”løn”, er ikke acceptabelt. Hvis man gerne vil være hjemmegående, så må ens mand forsørge én!

Jo – det er mændene. Integrationsministeriets rapport viser, at det især er de nytilkomne mænd, der kommer i job, mens kvinderne halter gevaldigt efter. Deres beskæftigelse er steget fra 8 til 11 pct. Dvs. at indsatsen over for kvinderne er utroligt mangelfuld. Problemet er, at den manglende succes i forhold til kvinderne bevidner den kultur(mis)forståelse, der stadig findes i jobcentrene. Den undskyldning, jeg har hørt mange gange, er, at kvinderne ikke er vant til at arbejde, og derfor er det svært at motivere dem i forhold til job. Jeg havde håbet på, at resultatet ville rykke lidt på accepten af ”kulturelle skånehensyn”, men det er desværre ikke sket.

Mange af de kvinder, jeg har mødt gennem tiden, fortæller mig, at de har for mange ”opgaver”, og at deres mænd ”har brug for luft”. De fortæller, at deres mænd bruger tiden i caféer og på klubber og efterlader dem med ansvaret derhjemme. De vil gerne i job, men det skal allerhelst være nogle få timer om ugen, fordi de skal hente børn, lave mad, rydde op, vaske tøj osv. Jeg har intet imod, at nogle familier beslutter sig for at have denne form for familiestruktur. Men at vi som samfund skal betale deres ”løn”, er ikke acceptabelt. Hvis man gerne vil være hjemmegående, så må ens mand forsørge én!

Hvad kan gøres?

Mange jobcentre og kommuner mødes på nuværende tidspunkt for at finde en løsning på problemet. Men løsningen er lige foran os. Disse kvinder skal mødes med krav i stedet for forståelse. Der er masser af erhvervsmuligheder for disse kvinder, men problemet er, at de på nuværende tidspunkt får lov til at slingre udenom, fordi deres kulturforståelse ikke er på plads. Den eneste måde, vi kan hjælpe dem i gang, er dog ved at stille krav og skubbe dem i gang. For undskyldninger såsom manglende kulturforståelse, religiøse hensyn, anderledes familiestruktur, regeringens skrupelløse lovgivning osv. må ikke være en stopklods. Vi må bruge alle de midler, vi har til rådighed, og få disse kvinder i gang. Nyttejob eller et stop af udbetaling af ydelser kan være en mulighed. Det må man vurdere fra sag til sag. Men noget skal der gøres.

Det, jeg kan se, er, at vi som system svigter disse kvinder ved ikke at skubbe dem i gang. Hvis vi ikke tager ansvar og gør noget, så ender de præcis ligesom den gruppe af ikkevestlige kvinder, som i årtier har været på kontanthjælp, og som nu sidder fast i systemet. Og helt ærligt, dem har vi allerede nok af.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her