*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Forandring i fællesskab

Aarhus Kommune oplever i øjeblikket en fantastisk mobilisering af civilsamfundet.

Aarhus Kommune oplever i øjeblikket en fantastisk mobilisering af civilsamfundet. Det vælter frem med initiativer lige fra deleøkonomiske projekter til skraldecaféer og folk, der organiserer sig for at samle affald i deres nærområde. Gadelaug opstår i byens kvarterer, og lokale råd og foreninger opstår i oplandsbyerne, hvor beboerne finder sammen i nye samarbejdsformer. Fællesrådene organiserer sig nu som noget helt nyt i fælles front som civilsamfundets stemme mod en kommune, der ikke lytter til borgerne.

Høringsfaser er ofte skinprocesser. Der bliver afholdt borgermøder med hundredvis af engagerede borgere, der kommer med virkeligt gode og gennemarbejdede forslag og indsigelser. De føler sig holdt for nar og kørt over, når projekterne stort set gennemføres som oprindeligt planlagt trods utallige protester. Men borgerne giver ikke op. De bliver bare mere stålsatte og organiserer sig endnu mere. De gode idéer og initiativer spirer frem nedefra, i rigt mål. Som det lille frø, der selv under asfalten er i stand til at bryde igennem og nå op til lyset og luften. Asfalten ligger tungt i Aarhus, men den er ved at sprække. Ingen systemer kan modstå presset fra civilsamfundet.

Det er lige præcis her, vi planter både et grønt og et demokratisk håb med Alternativet. Idéerne kommer i dag altovervejende fra kommunen, der derefter spørger borgerne, hvad de synes om idéen og siger, at de lytter. Vi vil vende det hele på hovedet. Det er borgerne, der skal få idéerne, og kommunen, der skal lytte. For der er masser af fantastisk gode, grønne og bæredygtige idéer derude, som er langt bedre på alle bundlinjer end de idéer, der skabes ved skrivebordene i forvaltningerne.

Borgerdrevne forslag i byrådet er selvfølgelig det første, vi stiller som forslag, når vi kommer i byrådet. Men vi har mange flere gode idéer. Vi foreslår at udnævne lokalsamfund, lokale miljøer og fællesskaber som udviklingsmotorer for kommunen.

Hvert lokalsamfund skal danne ramme og inspiration for borgernes indflydelse på livsvilkårene i det nære, på udvikling af socialt ligeværd og fællesskab, på styrkelse af lokalt iværksætteri, på indsigt i miljø og bæredygtighed og på handlinger, der skaber synergi mellem børn, unge og voksnes livsverden.

Den nære demokratiske indflydelse skal selvfølgelig udvikles i et tæt samspil med byrådet, og vi skal finde de rigtige balancer mellem, hvad det lille fællesskab kan bestemme selv, og hvilke beslutninger der berører det store fællesskab, og derfor skal varetages af byrådet. Men idéen er, at vi på mange områder overdrager initiativet, ejerskabet og i flere tilfælde også beslutningskompetencen til de lokale råd og fællesskaber.

Det er præcis gennem en fortsat styrkelse af civilsamfundet, at vi kan få de gode idéer til at blomstre og vi kan finde de bedste løsninger. Den seriøse bæredygtige omstilling kræver, at vi alle er med. Derfor er det tid til at bryde med de fastlåste systemer og få meget mere fleksibilitet og tillid. Det er tid til, at vi i fællesskab skaber forandringen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Problemet med socialt arbejde
Ali Aminali, socialrådgiver, byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti, Mårslet
Debat: Politisk velfærdsplat
Uffe Lindum, Damledet 21, 8350 Hundslund
I et og alt kan jeg bekræfte essensen af det indlæg, Inge Meyer i Tilst 8/9 havde i JP.
Debat: Højhusenes forbandelse
Anders Bové Christensen, arkitekt MAA Strandvejen 130B, Aarhus C
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Politisk velfærdsplat

Uffe Lindum, Damledet 21, 8350 Hundslund
I et og alt kan jeg bekræfte essensen af det indlæg, Inge Meyer i Tilst 8/9 havde i JP.

Debat: Efterlyses: Social fornuft på de aarhusianske byggepladser

Poul-Henning Vietz, kredsformand i TEKNIQ-EL-Aarhus
Lærlinge er en mangelvare. Det gælder inden for rigtig store dele af installations- og byggebranchen og skyldes ikke mindst, at alt for lille en del af de unge vælger at tage en erhvervsuddannelse.

Debat: Problemet med socialt arbejde

Ali Aminali, socialrådgiver, byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti, Mårslet
Vi bør kræve mere af den sociale indsats i Gellerup. Især når man tager alle de penge, der smides i prestigeprojektet, i betragtning.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce
Biler
Den praktiske Volvo er på vej og vil være helt sin egen
Volvos nye XC40 er designet til moderne storbymennesker. Derfor er bilen proppet med praktiske detaljer, men også topmoderne teknik. Dansk introduktion til februar næste år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her