*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Jeg fik tarmcancer og blev svigtet af magistraten for sundhed og omsorg

Der var ikke mulighed for at blive genhuset, da jeg som nyopereret stod med en lejlighed uden vand eller toilet.

En renovation, der afskar Marianne Banner fra vand og toilet, var ikke nok til at få genhusning. Arkivfoto: Tycho Gregers

14/1 2017 fik jeg konstateret tarmcancer, jeg blev straks tilknyttet en cancerpakke i regionsregi, 13/2 begyndte jeg på stråler og kemobehandling med henblik på operation i juni, og jeg blev sygemeldt fra mit arbejde.

1/3 fik jeg at vide, at min lejlighed i midtbyen skulle renoveres, og at det skulle begynde 1/5 og vare til uge 40. Denne renovering omfatter køkken og badeværelse, så der ville ikke være adgang til vand og toilet i min lejlighed fra 1/6 til uge 40.

Der ville blive opstillet en køkkenvogn og en toilet/badevogn til fælles brug for alle lejere. Jeg bor i en privatejet ejendom, hvor ejer ikke har andre lejligheder at flytte os hen i.

Jeg kontaktede visitationen i magistraten for sundhed og omsorg (MSO) og gjorde dem opmærksom på mit problem og bad dem hjælpe mig med genhusning efter min operation.

Jeg fik at vide, man kunne opstille en toiletstol i min lejlighed, og så måtte jeg ellers slæbe vand op i lejligheden eller benytte de fælles faciliteter. Brevet fra visitationen sluttede med, at afgørelsen ikke kunne ankes!

Noget, der er helt uhørt i lovgivningen, da man altid har ret til at anke sin sag.

Da jeg havde fået en del stråleskader, fik jeg tilkendt en hjemmesygeplejerske. som skulle komme og sikre, at jeg ikke fik betændelse i mine sår.

Hun henstillede til sin ledelse, at hun jo ikke kunne arbejde et sted uden adgang til vand og toilet, og med den indikation fik jeg tilkendt et ophold på Vikærgården, altså ikke af hensyn til mit helbred, men af hensyn til sygeplejerskens arbejdsmiljø. Jeg skulle bare kontakte visitationen, når jeg havde min operationsdato.

På sammenbruddets rand

Da jeg skulle opereres mandag 19/6, kontaktede jeg visitationen, og onsdag ugen før fik jeg en skriftlig afgørelse om, at jeg kunne få ophold på Vikærgården. Alt var godt og trygt.

Om fredagen før min operation mandag modtog jeg igen et brev fra visitationen. Denne gang var det et afslag på det, de lige havde givet mig tilsagn om. Igen sluttede brevet med, at der ikke kunne ankes.

Jeg ringede til lederen af lokalområde midt og klagede min nød, og hun endte med at mumle noget om, at jeg muligvis kunne få en lejlighed i Møllestien tre uger efter min operation. Hvor jeg skulle opholde mig indtil da, meldte historien intet om.

Jeg var på sammenbruddets rand. Jeg havde en livstruende sygdom og intet sted at bo, når jeg var opereret. Jeg kontaktede mit private netværk og i løbet af lørdagen faldt alt på plads på bedste måde for mig ved gode venners hjælp.

Kommunen havde haft tre måneder til at finde en løsning. Det er bare ikke godt nok.

Det kan ikke passe

Men det kan da ikke være rimeligt, at man skal have et hjælpsomt netværk. Det kan da ikke passe, at en by af Aarhus’ størrelse ikke magter at hjælpe en borger i akut bolignød, bare fordi man ikke lige falder inden for de vante rammer, som MSO arbejder under. Hvorfor kan man ikke tænke ud af boksen?

Havde jeg nu ikke været udstyret med et stort og hjælpsomt netværk, så kunne jeg have enten optaget en sygehusseng i tre uger, indtil kommunen havde en boligmulighed til mig, eller stået på gaden som nyopereret.

Ret skal være ret, siden min operation har hjælpeforanstaltningerne virket hurtigt og godt. Stor ros til Lokalcenter Skelager, hvor jeg har lånt en bolig af en god ven.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Ferier er en fantastisk tid at arbejde i en sfo

Jan Olesen, ansat, Hasle SFO Alkevej 9, Egå
Specielt sommerferien er en rigtig god tid. Normeringen er i top, tempoet falder langsomt til næsten ugidelighed …
Restauranter

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.

Golfmad til favorable priser

Restaurant Unico serverer enkle retter i en lettere forfinet udgave – til lave priser. Det lykkes ganske godt, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Til gengæld er betjeningen haltende og usikker.

China Wok House er flyttet

I mere end 40 år har China Wok House forsynet aarhusianerne med sprøde forårsruller og dybstegte rejer. Nu er restauranten flyttet ned til åen.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Mange har sprunget 2017 over

4 af 10 aarhusianere har endnu ikke interesseret sig for kulturhovedstadsåret. Det er som forventet, mener både borgmester og ledelsen af Aarhus 2017.
Annonce
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her