*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Når økonomien vejer tungere end fornuften og anstændigheden

Megen forskning understøtter mistanken om en sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsskader.

Vindmøllestøj er en særpræget støj, der er til stede døgnet rundt. Lydindtrykket forværres om natten, når alt andet er stille. Og det kan medføre søvnforstyrrelser og andre bivirkninger for dem, der bor tæt på vindmøllerne. Arkivfoto: René Schütze

Det er veldokumenteret, at vindindustrien havde stor indflydelse på fastsættelsen af de nugældende støj- og afstandsgrænser.

Dens succes afhang af lempelige regler. Konsekvensen er, at kæmpevindmøller opstilles for tæt på beboelser med mange støjgener til følge.

Megen forskning understøtter mistanken om en sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsskader. Dansk selskab for arbejdsmedicin har tidligere peget på behov for målrettet forskning. Regeringen valgte i stedet at satse på et registerbaseret projekt ledet af Kræftens Bekæmpelse. Projektet er interessant, men i kraft af dets konstruktion vil det ikke besvare de spørgsmål, som presser sig på: Hvorfor bliver nogle mennesker syge af at være naboer til store vindmøller? Hvordan påvirker vindmøllestøjen vores krop? Spiller infralyden en rolle? Hvad vil langtidsvirkningerne være for børn og for voksne?

Alle burde prøve at stå 600 m fra en 150 m høj vindmølle og spørge sig selv: Vil jeg sove her? Vil jeg leve her de næste 30 år? Vil jeg lade mine børn vokse op her?

Når helbredsspørgsmålet drøftes, henviser Sundhedsstyrelsen til undersøgelser fra 2014 og 2015, hvor man ikke mener at kunne finde nogen direkte sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsskader. Man erkender dog, at vindmøllestøj kan give gener, at støjgener kan give søvnforstyrrelser, og at søvnforstyrrelser kan føre til kroniske sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme.

Jerry L. Punch og Richard R. James’ litteraturgennemgang fra 2016: ”A Four-Decade History of Evidence that Wind Turbines Pose Risks” omtales aldrig. Deres konklusioner stiller ellers forskningen i et helt andet lys.

De advokerer for en sundhedsorienteret holdning til vindmølleproblematikken.

De finder tilstrækkelige beviser på, at lavfrekvent støj fra vindmøller giver gener, søvnforstyrrelser, stress og andre negative helbredspåvirkninger.

De anbefaler, at vindmøller bliver sat i sikker afstand fra nærmeste nabo for at undgå de skader, der ved manglende forsigtighed vil kunne opstå hos en ikke uvæsentlig del af befolkningen.

De afviser ikke den teori, at infralyden kan skade os.

De mener ikke, at kæmpevindmøller burde installeres nær private hjem, institutioner eller arbejdspladser.

De finder det uacceptabelt at betragte gener for naboer til vindmøller som et nødvendigt onde, mens debatten fortsætter.

Ifølge WHO er støjgener »en trussel mod vores helbred« og kan medføre »vrede, skuffelse, utilfredshed, isolation, afmagt, depression, angst, svigtende koncentration, uro, udmattelse, maveproblemer, stress, søvnforstyrrelser, kredsløbspåvirkninger, forringede præstationer og ændret social adfærd.«

Særpræget støj

Alle burde prøve at stå 600 m fra en 150 m høj vindmølle og spørge sig selv: Vil jeg sove her? Vil jeg leve her de næste 30 år? Vil jeg lade mine børn vokse op her?

Vindmøllestøj er en særpræget støj, som er til stede døgnet rundt. Lydindtrykket forværres om natten, når alt andet er stille.

Man ved, at støj kan give søvnforstyrrelser. Søvn er en forudsætning for trivsel og sundhed. Søvnmangel kan påvirke ens sociale formåen og livskvalitet. Børn er særlig følsomme over for støj. De bør have de bedste betingelser for at udvikle sig, lære og trives. De er også afhængige af deres forældres trivsel.

Man ved, at trafikstøj øger risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdomme. Det er nærliggende at tro, at det samme gælder for vindmøllestøj.

Ingen burde længere være i tvivl om, at vindmøllestøj kan gøre nogle af vindmøllenaboerne syge. Ikke alle er lige følsomme, men de, som bliver ramt, kan se frem til en stærkt forringet livskvalitet.

Forsigtighedsprincippet må kræve, at man standser eller kraftigt regulerer opsætningen af kæmpevindmøller på land, indtil den nødvendige forskning er foretaget, og forholdsreglerne justeret efter det.

Folks sundhed, deres valg af livsstil og bosted bør ikke længere vige for økonomiske interesser. Danmark bør tage de nødvendige menneskelige hensyn. Det står helt klart i Aarhus-konventionen om borgernes miljørettigheder.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: JP skyder med løst krudt
Morten Østergaard, politisk leder (R) | Rabih Azah-Ahmad, rådmand i Aarhus (R)
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Udvidelse af E45 er højeste prioritet

Michael Aastrup Jensen, folketingsmedlem (V)
En udvidelse af E45 kræver, at de østjyske medlemmer af Folketinget står sammen. Dette burde kunne lade sig gøre på tværs af partiskel.

Debat: JP skyder med løst krudt

Morten Østergaard, politisk leder (R) | Rabih Azah-Ahmad, rådmand i Aarhus (R)
Restauranter

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.

Golfmad til favorable priser

Restaurant Unico serverer enkle retter i en lettere forfinet udgave – til lave priser. Det lykkes ganske godt, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Til gengæld er betjeningen haltende og usikker.

China Wok House er flyttet

I mere end 40 år har China Wok House forsynet aarhusianerne med sprøde forårsruller og dybstegte rejer. Nu er restauranten flyttet ned til åen.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Mange har sprunget 2017 over

4 af 10 aarhusianere har endnu ikke interesseret sig for kulturhovedstadsåret. Det er som forventet, mener både borgmester og ledelsen af Aarhus 2017.
Annonce
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Mange har sprunget 2017 over
4 af 10 aarhusianere har endnu ikke interesseret sig for kulturhovedstadsåret. Det er som forventet, mener både borgmester og ledelsen af Aarhus 2017. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her