*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Havbrug forurener

Opdræt af burfisk er en utrolig forurenende affære, og den udbygning af havbrugsindustrien, som regeringen lægger op til, vil have negative konsekvenser for vores havmiljø.

De havbrugsudvidelser, regeringen planlægger at foretage, vil betyde mer udledning af kvælstof, fosfor, medicinrester og slam til landets havområder. Udvidelserne vil give en spildevandsudladning, der svarer til mængden fra en større dansk by, mener Søren Egge Rasmussen, fødevare- og fiskeriord fører (EL).

Direktør for Dansk Akvakultur Brian Thomsen skriver i et indlæg 10/5, at jeg og Enhedslisten fører en skræmmekampagne om konsekvenserne af de havbrug, der planlægges etableret ud for Djursland.

Han hævder, at argumenterne i mit indlæg om sagen 3/5 bygger på misforståelser og faktuelt forkerte påstande.

Desværre må jeg sige, at kritikken er meget forventelig, for selvfølgelig prøver Brian Thomsen af alle kræfter at nedtone de mange problematiske sider ved havbrug. Men Brian Thomsen kan bare ikke male havbrugsindustrien grøn, lige meget hvor meget maling han bruger.

Direktør Brian Thomsen fremfører endnu en gang argumentet om, at havbrugene bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser i fiskerihavne i landdistrikterne. Men en natur i god tilstand bidrager bestemt også til lokale arbejdspladser.

Faktum er, at opdræt af burfisk er en utrolig forurenende affære, og den udbygning af havbrugsindustrien, som regeringen lægger op til, vil have negative konsekvenser for vores havmiljø.

Det blev slået helt fast ved en eksperthøring i Folketinget, hvor nogle af landets fremmeste eksperter var indkaldt.

Derfor er mit billede på, at regeringens havbrugsudvidelse svarer til udledning af urenset spildevand fra en større dansk by, helt reelt 200.000 mennesker (JP 3/5).

For regeringens havbrugsudvidelser vil betyde merudledning til vores havområder med helt enorme mængder kvælstof, fosfor, medicinrester og slam.

For effekten af de muslingeopdræt, der skulle opsuge noget af forureningen fra havbrugene og dermed tilvejebringe et såkaldt ”miljømæssigt råderum” for nye havbrug, er yderst usikker.

Muslingeopdræt kan ikke bruges til at kompensere miljømæssigt for en forurenende havbrugsindustri, hvilket blev slået helt fast ved eksperthøringen i Folketinget.

En voldsom øget næringsstofbelastning af vores indre danske farvande hænger ikke sammen. Ved eksperthøringen blev det gjort helt klart, at der ikke er noget såkaldt ”miljømæssigt råderum”, som regeringen hævder, for yderlig udledning af næringsstoffer, da miljøtilstanden i alle de indre danske farvande er dårlig eller ringe. Kun to ud af 117 kystnære vandområder i Danmark har god økologisk tilstand.

Direktør Brian Thomsen fremfører også endnu en gang argumentet om, at havbrugene bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser i fiskerihavne i landdistrikterne.

Men en natur i god tilstand bidrager bestemt også til lokale arbejdspladser. Foruden at gavne de lokale beboere tiltrækker naturen på Djursland et stigende antal turister.

Frem mod 2018 forventes turismen på Djursland at give 1,8 millioner overnatninger om året og arbejdspladser svarende til 2.650 årsværk. I den sammenhæng betyder de få arbejdspladser, der måske skabes ved etableringen af nye havbrug, ingenting.

Brian Thomsen forsøger også – med henvisning til et notat fra en ekspert – at påberåbe sig, at lakselus ikke vil være et problem i dansk havbrug. Et problem, der koster nordmændene enorme summer at bekæmpe, og som har store konsekvenser for vilde havørredbestande.

På eksperthøringen fremgik det klart, at lakselus kan være en reel risiko i Danmark – en udtalelse, som forskeren sidenhen har bekræftet og styrket yderligere. Uagtet evt. strid mellem forskere om problemstillingen mener Enhedslisten, at det er dybt uansvarligt, at regeringen går videre med lovforslaget, på trods af at vi endnu ikke kender resultatet af den risikoanalyse, som miljø- og fødevareministeren har igangsat om lakselusproblematikken.

Enhedslisten medvirker til at belyse de skræmmende konsekvenser, som regeringens havbrugssatsning vil medføre, og det ville have klædt Brian Thomsen som direktør for Dansk Akvakultur at stå ved de store problemer, der er forbundet med havbrug.

Landmænd, som producerer fødevarer, er underlagt diverse miljørestriktioner og skal konkurrere på ulige vilkår med havbrug, som kan forurene på et langt højere niveau.

Det er glædeligt, at byrådene i Norddjurs, Syddjurs og Samsø siger klart nej til havbrug i Kattegat. Hvis der skal etableres flere havbrug, skal det være på land under kontrollerede forhold.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Umodent
Bente Nielsen, cand.phil., Brabrand
Angående læserbrev fra Clara Kjeldberg Mathiasen (JP Arrhus 17/5).
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Umodent

Bente Nielsen, cand.phil., Brabrand
Angående læserbrev fra Clara Kjeldberg Mathiasen (JP Arrhus 17/5).

Islam og danske værdier: Der forskel på tørklæder

Olivia Olsen, Bakkeskoven 115, Skanderborg
Islam er en totalitær politisk ideologi, som ikke giver plads til demokrati.

Debat: Classic Race – et flagskib for klimakommune Aarhus?

Tine Andersen, chefkonsulent, Beder
Aarhus Kommune har lanceret en ambitiøs klimaplan, men alligevel giver man tilladelse til voldsomme udledninger af CO2uden andet formål end underholdning for en lille gruppe racernørder.
Restauranter

Tag selv vinen med

Vi koncentrerer os om maden, så sørger gæsterne for vinen, siger Le Basilic i Aarhus. Maden kunne nu godt trænge til mere opmærksomhed.

En bid af Italien

Anmeldelse: Restaurant Passione er et autentisk, italiensk spisested, som trods skønhedsfejl efterlader et sympatisk indtryk.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her