*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

God og rettidig gentænkning af Giber Å ved Vilhelmsborg

Med genskabelsen af Giber Å ved Vilhelmsborg etableres et sammenhængende vandløb med stort fald, fri passage for dyr og bevarelse af vejforbindelsen ved Vilhelmsborg.

Vandmasserne i søen har en vægt, der svarer til 10.500 velvoksne elefanter. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvad der ville ske, hvis sådan en vandmasse ved et kollaps af opstemningen i løbet af kort tid buldrer ned gennem skoven – vandet ville kunne rive huse og veje med sig på sin vej mod Aarhus Bugt. Foto: Joachim Ladefoged

I et debatindlæg i JP Aarhus 6/5 beskylder Sven Voxtorp (SV) Aarhus Kommune for at »lyve« og øve »sabotage« i forbindelse med genskabelsen af Giber Å ved Vilhelmsborg. Beskyldningerne er krydrede med en række ukorrekte oplysninger om forholdene ved Vilhelmsborg.

SV hævder, at projektet koster 10-15 mio. kr. Dette er ikke korrekt. Det samlede anlægsprojekt for genskabelsen af Giber Å med en bevarelse af dæmningen og vejforbindelsen er på 6,8 mio. kr. Et naturligt vandløb er billigere i drift end en stor opstemning med en sluse og stigborde, der skal passes, og vi opnår blandt andet derfor besparelser.

Sammenlagt svarer besparelserne til et engangsbeløb på 4,7 mio. kr. Netto koster projektet således 2,1 mio. kr. For disse midler fås samtidig en tidssvarende klimatilpasning, vi får en gang for alle løst problemerne med at sikre en faunapassage, og vi undgår helt behovet for en dyr bortskaffelse af sediment.

Sammenlagt svarer besparelser til et engangsbeløb på 4,7 mio. kr. Netto koster projektet således 2,1 mio. kr. For disse midler fås samtidig en tidssvarende klimatilpasning, vi får en gang for alle løst problemerne med at sikre en faunapassage.

Den fravalgte løsning med bevarelse af opstemningen ville derimod koste et tocifret millionbeløb til fremtidig oprensning og bortskaffelse af sediment plus yderligere 1,6 mio. kr. til reparation af dæmningen. Rent økonomisk er den af byrådet besluttede løsning således også at foretrække frem for en reparation.

SV spørger, hvorfor kommunen har nedlagt det oprindelige elværk og vandmøllen ved dæmningen, og hvorfor man ikke i den forbindelse har afstivet dæmningen under Hovstien, da trærødder blev fjernet sammen med rester af elværket/møllen? Aarhus Kommune overtog Vilhelmsborg i 1973, dvs. for 44 år siden. På det tidspunkt var der ikke elværk eller vandmølle ved Vilhelmsborg. Kommunen har derfor hverken nedlagt disse eller fjernet trærødder i den forbindelse.

Bekostelig oprensning

SV spørger, hvorfor man ikke oprensede åen og søen oven for dæmningen? Oprensning af mølledamme er nu – som dengang – yderst bekostelig. Når kommunen ikke foretog en oprensning af mølledammen på daværende tidspunkt, var det sandsynligvis et spørgsmål om økonomi. Aarhus Kommune vedligeholder årligt Giber Å. Det sker i overensstemmelse med regulativet for det samlede vandløb, som kommunen overtog ansvaret for efter Århus Amt i 2007.

SV spørger om, hvorfor man har brugt millioner på fisketrapper, som tilsyneladende ikke virker. Der er ingen fisketrapper i området. Det daværende Århus Amt har anlagt et omløbsstryg på stedet. På grund af det store fald ved Vilhelmsborg har det vist sig, at det ikke er effektivt nok til at sikre fri passage for åens dyreliv. Opstemningen ved Vilhelmsborg afskærer dermed mange fisk for halvdelen af Giber Ås opland.

Nye dele til stemmeværket

SV spørger, hvorfor man anbragte en jernplade ved sluseværket lige før et større, velvarslet regnvejr. Kommunens tilsyn af stemmeværket og omløb viste, at de plader (stigborde), der opstemmer vandet i søen, var slidte.

Nye dele til stemmeværket blev bestilt og lå klar til montering, som var aftalt til tirsdag den 8. september 2015.

For at undgå, at det gamle stemmeværk utilsigtet brød sammen, mens de nye dele blev lavet, blev en jernplade i sommeren 2015 midlertidig placeret i søen ved stemmeværket. Herved forebyggedes, at et sammenbrud af stemmeværket kunne forårsage voldsomme oversvømmelser på strækningen fra Vilhelmsborg til udløbet i Aarhus Bugt. Jernpladens placering og størrelse gjorde, at vandføringsevnen ved stemmeværket ikke blev påvirket. Ved kraftig regn skulle de eksisterende stigborde alligevel trækkes. Dette skete også om morgenen lørdag den 5. september, hvor både stigborde og jernplade blev løftet.

Det er ikke korrekt, når SV skriver, at der var tale om et velvarslet regnvejr. Det er også forkert, når SV anfører, at det var den 6. september 2015. Den voldsomme regn faldt fredag den 4. september 2015 sidst på dagen og natten til den 5. september 2015. Giber Å ligger i den sydligste del af Aarhus Kommune.

I nabovandløb i Odder og Skanderborg Kommuner medførte regnen store problemer med oversvømmede huse, ligesom en nyetableret bro blev ødelagt. Den voldsomme regn kom uventet og var ikke varslet af Danmarks Meteorologiske Institut.

SV spørger om, hvorfor man har ladet haveanlæg og skov henligge som brakmark og vildskov? Da kommunen overtog Vilhelmsborg, var området stærkt forfaldent. Kommunen har siden investeret meget i at forbedre områdets kvaliteter.

Have- og parkarealerne omkring Vilhelmsborg plejes løbende på baggrund af en landskabsplan fra 2001. Skovene i området er ejet af Aarhus Kommune, og de bliver efter en politisk beslutning herom drevet ud fra hensyn til borgernes rekreative interesser og ud fra biodiversitetshensyn snarere end tidligere tiders forsthensyn. Der er mange fordele ved, at skoven udvikler sig til det, som SV kalder »vildskov« frem for en stærkt vedligeholdt, ensartet beplantning.

Parterne er blevet hørt

Genskabelsen af Giber Å ved Vilhelmsborg har været behandlet af byrådet og Teknisk Udvalg, hvor også SV har haft foretræde og fremlagt sine synspunkter. Der er ikke nye oplysninger i SV’s seneste læserbrev.

Når SV derfor kritiserer, at kommunen ikke tager hensyn til den almindelige borgers daglige liv, må jeg henvise til, at alle synspunkter er blevet fremlagt i den politiske debat og beslutningsproces. Mange lokale borgere og interesseorganisationer, heriblandt et enigt Grønt Råd, har anbefalet byrådet den valgte løsning. Der er en række fordele ved den beslutning, som byrådet har vedtaget. Realiseringen starter den 1. juni 2017 – naturligvis efter behørig offentligt udbud af opgaven.

Nogle af de gevinster, som interesseorganisationer og borgere nævner, er genskabelsen af et efter danske forhold unikt, sammenhængende vandløb med stort fald, fri passage for dyr og bevarelse af vejforbindelsen ved Vilhelmsborg. Samtidig vil vandløbet med det vedtagne projekt ved Vilhelmsborg kunne leve op til de mål, som staten/EU har sat.

Lørdag den 5. september 2015 valgte indsatslederen af beredskabet at lukke skoven neden for opstemningen på grund af risiko for oversvømmelse.

Vandmasserne i søen har en vægt, der svarer til 10.500 velvoksne elefanter.

Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvad der ville ske, hvis sådan en vandmasse ved et kollaps af opstemningen i løbet af kort tid buldrer ned gennem skoven – vandet ville kunne rive huse og veje med sig på sin vej mod Aarhus Bugt. Med fremtidens forventede mere intense nedbør er den valgte løsning med genskabelse af Giber Å således ikke kun god, men også rettidig gentænkning af området til gavn for rigtig mange interesser og hensyn.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Letbanen – fup eller fakta om budgetoverskridelser
Niels Peter Jensen, St. Blichers Vej 38, Åbyhøj
Efter at have læst artiklen ”V: Letbanen er blevet alt for dyr” i JP Aarhus 13/9 vil jeg – og sikkert mange andre – gerne som skatteyder have opklaret, om der er fejl i artiklen.
Debat: Byrummet er ikke for alle længere
Robert Johannes Ulrich, cand.mag. Aarhus C
I den senere tid har Aarhus Kommune opstillet en række regnbuefarvede bænke i byrummet, formodentlig for at promovere LGBT-bevægelsen, en mindre politisk interesseorganisation.
Debat: Vi skal tale håndværkerfagene op
Søren Fibiger Olesen, formand for Krifa Klokhøjen 4, Aarhus Nord
Vi vil have flere håndværkere, elektrikere og VVS’ere – men for færre kroner.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tiden er kommet til at kæmpe for håndværkerfradraget

Poul-Henning Vietz, el-installatør, kandidat til Aarhus Byråd (K), Sommervej 9, Aarhus V
Bevarelse af håndværkerfradraget kan være med til at sikre det nødvendige antal lærepladser.

Debat: Midtbyen skal være for mennesker

Peter Adolfsen Løhmann, Bakkehegnet 27A, Hasle, Aarhus V
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her