*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Når man er 15-16 år, ved man, hvad man gør

Kommunen vil hjælpe de dømte for overfaldet med at komme videre, men hvem hjælper den afghanske dreng, som det gik ud over?

Endelig faldt dommen. Om man er indforstået med den eller ej, vi må tage den til efterretning. Dog kan jeg ikke uden videre identificere mig med en delvis betinget dom.

Drenge i alderen 15-16 år beslutter at straffe den afghanske dreng. Straffen skal udføres med en molotovcocktail, altså en flaske med benzin og en lunte til tænding. Ikke kun én, men hele to flasker produceres.

Man vil jo være sikker på, at hensigten fuldføres, nemlig at tænde, kaste og ramme en enkelt person. Ikke en menneskemængde, som man oplever ved voldelige demonstrationer, hvor der hersker en vis anonymitet. Nej, her er det kun en enkelt person, som målrettet skal rammes.

Forsætlig handling

Der hører en vis personlig modenhed og kriminel hensigt til at komme til den konklusion at straffe et andet menneske med to molotovcocktails.

En sådan cocktail er ikke bare en sten, man kaster, eller en kølle, man slår en anden med.

Det drejer sig om brand, flammer og eksplosion. De drenge vidste præcis, hvad de ville, ellers havde de ikke fremstillet to. De ville være sikre på, at hensigten også kunne sættes om til virkelighed.

At tale om de unges personlige gode forhold er en hån mod den afghanske dreng. At gøre en del af straffen betinget betyder dog, at det ikke har været så slemt. Drengen? Hvad med drengen? Han bærer rundt på sine psykiske og fysiske ar resten af sine dage. Traumatiseret? Ja, det må man gå ud fra, at han er. Han kan ikke glemme denne episode. Han bliver mindet om den, bare han kigger på dele af sin krop.

Og de andre fire dømte? Stakkels børn? Nej. Uansvarlige bøller er de fire. Jeg kan ikke se nogen som helst gode personlige forhold. Nu skal man bringe de fire på rette spor igen. Men hvad med ofret? Denne traumatiske oplevelse forfølger ham resten af livet.

Jeg har oplevet Anden Verdenskrig og set brændende mennesker løbe skrigende rundt, ramt af fosfor, endda en mor med et spædbarn på armen.

Den oplevelse minder mig om den afghanske dreng, som pludselig står i flammer. Hans skrig må dog have været det, de fire drenge har ventet på. Eller hvad var ellers meningen med cocktailen? Det skulle gøre ondt. Og ved gud det gjorde. De fire drenge står i midten af beretningen, ikke ofret. De stakkels drenge med personlige gode forhold. Hvor har jeg dog ondt af dem. Min medfølelse kan ligge på et meget lille sted for de fire drenge. I 15-16-årsalderen ved man, hvad man gør. Men måske ikke i Ry.

Kommunen vil hjælpe drengene, så de kommer i gang igen. De vil på en efterskole og hoppe og danse igen og finde et normalt liv igen. Brandofret derimod skal undervises derhjemme grundet fysiske og psykiske mén. Hoppe og danse rundt ligger for denne dreng langt ude i fremtiden.

Beklager, men at afgøre en sådan forsætligt udført kriminel handling med en delvis betinget straf ligger uden for min retsbevidsthed.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Mere beton, mindre by: Er kommuneplanforslaget luft og spin?

Thomas Kruse, aktiv i Midtbyens Fællesråd for Latinerkvarteret, Øgaderne og Nørrestenbro, Aarhus C
Det ligner, at det er investorerne, som laver lokalplanerne og de tillæg til kommuneplanen, som sætter kommuneplanens gode hensigter ud af kraft. Byråd og Teknisk Udvalg bliver ekspeditionskontorer.

Statslige midler havner hos FN: Ulandsbistand til København

Otto Hansen, pensionist, professor emeritus Hadsten
I en meget ærlig og afslørende artikel i Politiken 11/8 fortæller journalist Jacob Svendsen, at staten årligt betaler 175 mio. kr. til husleje, vedligeholdelse og it til en række FN-kontorer i Københavns Nordhavn med op imod 1.500 ansatte personer.
Restauranter

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.

Golfmad til favorable priser

Restaurant Unico serverer enkle retter i en lettere forfinet udgave – til lave priser. Det lykkes ganske godt, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Til gengæld er betjeningen haltende og usikker.

China Wok House er flyttet

I mere end 40 år har China Wok House forsynet aarhusianerne med sprøde forårsruller og dybstegte rejer. Nu er restauranten flyttet ned til åen.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Biler
Test: Høj Peugeot i fin form med mindste motor
Vi tester Peugeot 3008, som vi sammenligner i versionerne med de to mindste motorer - en benzinmotor på 130 hk og en dieselmotor på 120 hk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her