*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Når man er 15-16 år, ved man, hvad man gør

Kommunen vil hjælpe de dømte for overfaldet med at komme videre, men hvem hjælper den afghanske dreng, som det gik ud over?

Endelig faldt dommen. Om man er indforstået med den eller ej, vi må tage den til efterretning. Dog kan jeg ikke uden videre identificere mig med en delvis betinget dom.

Drenge i alderen 15-16 år beslutter at straffe den afghanske dreng. Straffen skal udføres med en molotovcocktail, altså en flaske med benzin og en lunte til tænding. Ikke kun én, men hele to flasker produceres.

Man vil jo være sikker på, at hensigten fuldføres, nemlig at tænde, kaste og ramme en enkelt person. Ikke en menneskemængde, som man oplever ved voldelige demonstrationer, hvor der hersker en vis anonymitet. Nej, her er det kun en enkelt person, som målrettet skal rammes.

Forsætlig handling

Der hører en vis personlig modenhed og kriminel hensigt til at komme til den konklusion at straffe et andet menneske med to molotovcocktails.

En sådan cocktail er ikke bare en sten, man kaster, eller en kølle, man slår en anden med.

Det drejer sig om brand, flammer og eksplosion. De drenge vidste præcis, hvad de ville, ellers havde de ikke fremstillet to. De ville være sikre på, at hensigten også kunne sættes om til virkelighed.

At tale om de unges personlige gode forhold er en hån mod den afghanske dreng. At gøre en del af straffen betinget betyder dog, at det ikke har været så slemt. Drengen? Hvad med drengen? Han bærer rundt på sine psykiske og fysiske ar resten af sine dage. Traumatiseret? Ja, det må man gå ud fra, at han er. Han kan ikke glemme denne episode. Han bliver mindet om den, bare han kigger på dele af sin krop.

Og de andre fire dømte? Stakkels børn? Nej. Uansvarlige bøller er de fire. Jeg kan ikke se nogen som helst gode personlige forhold. Nu skal man bringe de fire på rette spor igen. Men hvad med ofret? Denne traumatiske oplevelse forfølger ham resten af livet.

Jeg har oplevet Anden Verdenskrig og set brændende mennesker løbe skrigende rundt, ramt af fosfor, endda en mor med et spædbarn på armen.

Den oplevelse minder mig om den afghanske dreng, som pludselig står i flammer. Hans skrig må dog have været det, de fire drenge har ventet på. Eller hvad var ellers meningen med cocktailen? Det skulle gøre ondt. Og ved gud det gjorde. De fire drenge står i midten af beretningen, ikke ofret. De stakkels drenge med personlige gode forhold. Hvor har jeg dog ondt af dem. Min medfølelse kan ligge på et meget lille sted for de fire drenge. I 15-16-årsalderen ved man, hvad man gør. Men måske ikke i Ry.

Kommunen vil hjælpe drengene, så de kommer i gang igen. De vil på en efterskole og hoppe og danse igen og finde et normalt liv igen. Brandofret derimod skal undervises derhjemme grundet fysiske og psykiske mén. Hoppe og danse rundt ligger for denne dreng langt ude i fremtiden.

Beklager, men at afgøre en sådan forsætligt udført kriminel handling med en delvis betinget straf ligger uden for min retsbevidsthed.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Lægedækning skal have topprioritet

Henrik Nedergaard, administrerende direktør, Diabetesforeningen
Region Midtjylland er på en skæv kurs i forhold til at styrke den almene lægepraksis. Konsekvenserne kan blive alvorlige.

Debat: Den private plejesektor har spillet fallit

Peter Just | Martin Christensen, kandidater for Kommunistisk Fællesliste liste R til kommunevalget i Aarhus
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her