*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Sex på skoleskemaet

Seksualundervisningen skal skemalægges for at komme sexmobning til livs. Det vil give bedre trivsel blandt børn og unge.

Ifølge organisationen Sex og Samfund skal seksualundervisningen fremover lære de unge, at det gælder om at få børn, mens tid er. Illustration: Niels Bo Bojesen

Med de sociale og digitale medier har kropsidealer, seksualitet og sex generelt fået en anden rolle end tidligere. Onlineverdenen er spækket med seksuelt indhold, og i endnu højere grad bliver den ”perfekte” krop afbildet heri. De danske børn og unge er nogle af de børn i Europa, der er mest på nettet og de sociale medier. Samtidig forekommer der i højere grad sexmobning blandt børn og unge.

Netop derfor bør seksualundervisningen i folkeskolen have et større fokus på sociale medier og dets seksuelle indhold, og derfor bør seksualundervisningen i udskolingen skemalægges.

Tidligere var seksualundervisningens hovedfokus prævention og beskyttelse. Man lærte at sætte et kondom på en banan for at undgå sexsygdomme.

Men seksualundervisningen har i dag fået flere fokuspunkter. Den skal i dag i endnu højere grad handle om krop, køn, seksualitet, identitet og den diversitet, der er heri.

Seksualundervisningen skal være med til at udvikle børn og unges syn på krop, køn og seksualitet. At alle har forskellige kroppe, forskellige køn og forskellig seksualitet.

Undervisningen skal bidrage til, at børn og unge lærer at udvise respekt og anerkendelse over for hinanden – uanset hvordan vi ser ud, hvordan vi er som mennesker, og hvordan vi agerer som individer.

At alle kroppe ikke ser ud som dem på de sociale medier. Undervisningen skal bidrage til, at børn og unge lærer at udvise respekt og anerkendelse over for hinanden – uanset hvordan vi ser ud, hvordan vi er som mennesker, og hvordan vi agerer som individer.

Det er en kæmpe nødvendighed, at seksualundervisningen i de danske folkeskoler får et endnu større fokus – især når det kommer til de sociale medier og dets seksuelle indhold.

En undersøgelse fra mobbeland.dk fandt frem til, at 7 af 10 unge har oplevet at blive kaldt noget seksuelt krænkende, at blive taget på bryster eller røv, at blive kommenteret negativt på krop, udseende eller tøj, eller at man er blevet udsat for seksuelle rygter.

Herudover svarede 8 af 10 piger, at de negative kommentarer medvirker til, at de får negative tanker om deres udseende og krop.

Samtidig har en undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen fra Sex & Samfund rapporteret, at 77 pct. af underviserne er helt eller delvist enige i, at god seksualundervisning har en positiv indflydelse på elevernes trivsel.

Trivselsaspekt

Seksualundervisningen skal altså ikke kun have et sexaspekt, men også et trivselsaspekt og et socialt medieaspekt, som skal medvirke til, at vi anerkender hinanden som dem, vi er, for at undgå mobning – især sexmobning. Og der er slet ingen tvivl om, at netop de sociale medier har medført et grænseskred for, hvad der er acceptabel seksuel opførsel over for andre mennesker.

Ikke fulgt med tiden

Derfor har vi i DSU Aarhus et klart mål om, at seksualundervisningen i udskolingen skal skemalægges.

Den tilgang, der er til seksualundervisningen i folkeskolen i dag, er ikke holdbar.

Jovist er seksualundervisningen et obligatorisk fag, men der er ikke afsat et bestemt antal timer til seksualundervisningen på de enkelte årgange. Det er lærernes eget ansvar at inddrage seksualundervisningen i de øvrige fag.

Derfor skal seksualundervisningen skemalægges, da det er en nødvendighed for at komme sexmobning til livs, som dermed vil øge og skabe en bedre trivsel blandt vores børn og unge.

Seksualundervisningen har ikke fulgt med udviklingen. Det er der nødt til at blive lavet om på, og det er vi i DSU Aarhus klar på at få gjort noget ved.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Letbanen – fup eller fakta om budgetoverskridelser
Niels Peter Jensen, St. Blichers Vej 38, Åbyhøj
Efter at have læst artiklen ”V: Letbanen er blevet alt for dyr” i JP Aarhus 13/9 vil jeg – og sikkert mange andre – gerne som skatteyder have opklaret, om der er fejl i artiklen.
Debat: Byrummet er ikke for alle længere
Robert Johannes Ulrich, cand.mag. Aarhus C
I den senere tid har Aarhus Kommune opstillet en række regnbuefarvede bænke i byrummet, formodentlig for at promovere LGBT-bevægelsen, en mindre politisk interesseorganisation.
Debat: Vi skal tale håndværkerfagene op
Søren Fibiger Olesen, formand for Krifa Klokhøjen 4, Aarhus Nord
Vi vil have flere håndværkere, elektrikere og VVS’ere – men for færre kroner.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tiden er kommet til at kæmpe for håndværkerfradraget

Poul-Henning Vietz, el-installatør, kandidat til Aarhus Byråd (K), Sommervej 9, Aarhus V
Bevarelse af håndværkerfradraget kan være med til at sikre det nødvendige antal lærepladser.

Debat: Midtbyen skal være for mennesker

Peter Adolfsen Løhmann, Bakkehegnet 27A, Hasle, Aarhus V
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her