*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Kommunen har valgt hjemmehjælpsfirmaer, der falder på stribe

Konkurserne har tilsammen skabt usikkerhed og utryghed blandt knap 2.000 ældre borgere og blandt flere hundrede social- og sundhedsansatte.

Aarhus Kommune har et ansvar for, at 1.100 aarhusianere nu er berørt af endnu en hjemmehjælpskonkurs.

Kommunen valgte nemlig selv i 2014 at udbyde opgaven med at tilbyde borgerne et frit valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp. I stedet kunne kommunen have valgt at fortsætte med den såkaldte godkendelsesmodel for frit valg.

Tidligere godkendte kommunen firmaer, der kunne leve op til de kommunale kvalitetsstandarder, og kommunen betalte så firmaerne det samme beløb for at løse opgaverne, som opgaverne kostede i den kommunale hjemmehjælp. Det kostede ressourcer at prisfastsætte ydelser, godkende, kontrollere og udføre andre af den slags bureaukratiske opgaver, men i det mindste konkurrerede firmaerne og kommunen kun på kvalitet og ikke på pris.

Et firma tilbage

Det ændrede sig, da kommunen udbød opgaven, og priskonkurrencen har haft alvorlige konsekvenser. Tre firmaer vandt i januar 2015 udbuddet af privat hjemmehjælp, som firmaerne så overtog den 1. maj 2015.

Konkurserne har tilsammen skabt usikkerhed og utryghed blandt knap 2.000 ældre borgere og blandt flere hundrede social- og sundhedsansatte.

Af de tre firmaer er de to nu gået konkurs. For knap et år siden gik firmaet BR Service konkurs, og det berørte dengang 811 borgere. Den 8. maj 2017 var det så Hjemmehjælpen Aarhus, der måtte opgive at drive privat hjemmehjælp. Tilbage er nu kun firmaet Aleris.

Konkurserne har tilsammen skabt usikkerhed og utryghed blandt knap 2.000 ældre borgere og blandt flere hundrede social- og sundhedsansatte.

Da Aarhus Kommune besluttede at udbyde opgaven, da var kommunens argument, at man ville spare 7,5 mio. kr. Det var allerede i udgangspunktet et lille beløb i en stor magistrat som Sundhed og Omsorg. Og spørgsmålet er, om der overhovedet er en besparelse tilbage, når man fratrækker udgifterne til den oprindelige udbudsforretning og de senere konkurser, som kommunen har en forpligtelse til at kompensere for?

Skulle der være en lille besparelse tilbage, synes jeg, at byrådspolitikerne bør spørge sig selv, om den er al utrygheden værd.

Flere byrådspolitikere har i de seneste dage opfordret Christiansborg-politikerne til at ændre regler på området, og det er fint nok. I FOA synes vi for eksempel, at kravene til firmaerne bør være skrappere. Men de aarhusianske byrådspolitikere bør også være bevidste om deres eget politiske valg og ansvar.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Lægedækning skal have topprioritet

Henrik Nedergaard, administrerende direktør, Diabetesforeningen
Region Midtjylland er på en skæv kurs i forhold til at styrke den almene lægepraksis. Konsekvenserne kan blive alvorlige.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her