*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Et forsvar af unionen

I anledningen af Rom-traktatens 60-års fødselsdag lørdag den 25. marts er euro-skepticismen endnu en gang blusset op.

Kritikken er ingenlunde fornyende, men de alternativer, der opstilles, er baseret på letkøbt populisme.

Dexit-agitatorer bør nøje overveje, hvorvidt deres løsningsforslag er så gunstige, som det antydes.

Kun den mest indspiste og eurofile elite vil hævde, at kritikken af EU er uberettiget. Integrationen er på mange områder gået for vidt.

Der er betydelige, demokratiske problemer med institutionernes opbygning, og den nationale suverænitet underkendes i stigende grad.

Men dette er anliggender, der kan og skal reformeres indefra.

Derimod har skeptikerne ikke opstillet realistiske løsninger for, hvordan vi skal sikre fremtidig velstand, såfremt vi skulle forlade EU. Desforuden synes skeptikerne at besidde en enestående evne til at ignorere, at EU’s indre marked er én af de væsentligste årsager til den velstand, vi har i dag.

I en rapport udarbejdet for Erhvervsstyrelsen ses det, at Danmarks bnp er 5 pct. højere, end det ville have været uden det indre marked. Herudover er reallønnen steget med 10 pct., hvilket betyder, at en almindelig LO-familie i ejerbolig har en årlig merindtægt på 65.000.

Et usandsynligt scenarie

Kritikere hævder, at større velstand kan opnås, hvis Danmark melder sig ud af EU og bestræber sig på at udvikle sig til et nyt Schweiz, hvor man fortsat kan have adgang til det indre marked. Dette scenarie vurderes imidlertid direkte usandsynligt af eksperter – dansk handel er afhængig af EU, ikke omvendt.

Antager vi alligevel, at Danmark melder sig ud af EU, og at vi efterfølgende kan sikre samme vilkår, som Schweiz har, så vil vi fortsat stå uden for det indre marked, når det gælder serviceydelser.

Det er problematisk, da serviceydelser udgør hele 40 pct. af den samlede eksport.

Således skal vi finde andre handelspartnere, der vil købe vores serviceydelser, ellers må vi acceptere handelshindringer, der kan betyde, at eksporten af serviceydelser svækkes.

Ligeledes er det blevet anført, at man kan positionere sig som et nyt Singapore, der har udviklet en betydelig konkurrencedygtighed igennem lave skatter og bilaterale handelsaftaler.

Dette argument er adopteret fra brexit-kampagnen – der er imidlertid en række komplikationer ved denne løsningsmodel, som er så urealistisk, at det er et falsum.

Hvis Danmark ryger uden for det indre marked, er vi nemlig hensat til WTO’s regler, der stipulerer, at et land ikke må behandle andre lande mindre favorabelt, medmindre man har indgået en bilateral handelsaftale. Således skal Danmark altså indgå en bilateral handelsaftale med EU for at etablere lave toldsatser, der tilskynder andre europæiske lande til at handle med Danmark.

Koster Storbritannien dyrt

Dette scenarie er ikke usandsynligt, men det bør ikke negligeres, hvor lang tid det tager at forhandle sådanne aftaler.

Eksempelvis tog det mere end 10 år for Mexico og EU at indgå en aftale, medens man har forhandlet med Mercosur i Latinamerika siden 1999.

Indtil en bilateral aftale er på plads, er Storbritannien nødsaget til at rette ind efter WTO’s regler, hvilket vurderes at komme til at koste Storbritannien dyrt, da en betydelig del af eksporten består af bilproduktion, som rammes af en gennemsnitlig told på 9,7 pct. i WTO.

EU-skeptikernes argumenter om frihandelsparadis og uendelige bilaterale handelsaftaler er unægtelig besnærende, men synes imidlertid at basere sig på et falsum. Desuden forglemmes det, at brede handelsaftaler også har et sikkerhedspolitisk aspekt, da den økonomiske afhængighed mindsker incitamentet til krig.

Denne tanke kan spores tilbage til Montesquieu, der mente, at den naturlige konsekvens af handel er fred. Således er handelsaftaler ikke alene forudsætningen for vores velstand, men samtidig også fred.

Derfor bør dexit-agitatorer nøje overveje, hvorvidt deres løsningsforslag er så gunstige, som det antydes.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Skal ældre og syge uden pårørende overlades til sig selv?
Anette Nellemann Pedersen, sygeplejerske, stud.cand.jur., Aarhus Universitet
3/9 bragte jp.dk en artikel med overskriften: ”Hver anden pårørende hjælper deres ældre og syge, hver dag eller flere gange om ugen”.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Skal ældre og syge uden pårørende overlades til sig selv?

Anette Nellemann Pedersen, sygeplejerske, stud.cand.jur., Aarhus Universitet
3/9 bragte jp.dk en artikel med overskriften: ”Hver anden pårørende hjælper deres ældre og syge, hver dag eller flere gange om ugen”.

Debat: Frustrationer efter fodboldkampen AGF-Lyngby – en hån mod spillets ånd

Ole Juul, tidl. sognepræst, skribent og foredragsholder, Lilleåvænget 6, Hadsten
Mandag aften blev en aldeles uforløst stund, og ærgrelsen over, at en dommer, der åbenbart intet fornemmer af spillets ånd, med en så tåbelig kendelse ødelagde aftenen, sidder i mig endnu.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her