*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Studium eller sportskarriere?

OL-medaljevinderne Sara Slott Petersen og Anne-Marie Rindom er ikke bare elitesportsudøvere – de er også studerende ved Aarhus Universitet.

Sara Slott Petersen er ikke bare elitesportsudøver. Hun er også studerende ved Aarhus Universitet. Arkivfoto: Gregers Tycho

OL-medaljevinderne Sara Slott Petersen og Anne-Marie Rindom er ikke bare elitesportsudøvere – de er også studerende ved Aarhus Universitet. Deres og andre elitesportsudøveres erfaringer med en dobbeltkarriere kan også blive en gevinst for iværksættere. Forudsætningen er fleksibilitet fra uddannelsesinstitutionernes side.

Det kan lyde som et umuligt hækkeløb at gennemføre en akademisk uddannelse parallelt med en elitesportskarriere. Men på Aarhus Universitet har vi levende beviser på, at man kan begge dele!

I dag hylder vi 17 dygtige studerende, som inden for det seneste år har formået at kvalificere sig til OL eller PL, eller som har vundet VM- eller EM-medaljer. De er en del af en gruppe på i alt 240 elitesportsudøvere, der studerer ved Aarhus Universitet.

Vi hylder dem ikke bare for deres sportslige præstationer. Vi hylder dem også for deres evne til at tænke langsigtet og holde fast i en videregående uddannelse, mens de er på toppen af deres sportskarriere.

Fra politisk hold har der i flere år været opmærksomhed på at forebygge udviklingen af et stort sportsproletariat. Men ét er visioner – noget andet er at føre det ud i praksis.

Det siger sig selv, at elitesportsudøvere nemt kommer i klemme – mellem stævner og træningslejre på den ene side og et krævende fuldtidsstudie på den anden.

På Aarhus Universitet har vi derfor formaliseret et program under overskriften ”Dual Career”, der blandt andet støtter elitesportsudøverne i at dyrke deres sport helhjertet og samtidig gennemføre deres studie.

Indsatsen betaler sig i længden.

Men hvorfor dog satse på en så snæver gruppe af studerende?

Fordi det giver mening – for den enkelte, for universitetet og for samfundet.

Det er en kendsgerning, at elitesportsudøvere før eller siden taber til alderen, og så er det afgørende at have en uddannelse at falde tilbage på! Historier om selvmord, misbrug eller psykiske nedture efter karrierestoppet er ikke sjældne.

Disciplin og viljestyrke

Samtidig oplever vi, at elitesportsudøverne typisk besidder nogle karaktertræk, der gavner dem i deres akademiske virke: disciplin, viljestyrke og evne til at skabe struktur. Dertil kommer, at begge karrierespor – i hvert fald på størstedelen af vores uddannelser – er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet, som muliggør at sætte sig på begge heste! Og vi ser faktisk, at gruppen af elitesportsudøvere generelt klarer sig utrolig godt. De får gode karakterer, de har god fremdrift på studiet, og de har et lavt frafald.

Hjælp til karrieren

Og så handler det om, at unge mennesker, der ofrer så stor en del af deres tid på at give nationen noget at samles om og være stolt af, de skal belønnes. Derfor mener vi, at vi både som universitet og som samfund er forpligtet til at hjælpe de unge videre med deres tostrengede karrierer – uden at gå på kompromis med fagligheden.

I praksis tilbyder Aarhus Universitet blandt andet de studerende personlig rådgivning og støtte, f.eks. i form af større studiemæssig fleksibilitet i obligatoriske forløb, optagelse af forelæsninger, tilbud om en studieassistent, der hjælper med noter og mange andre større og mindre tiltag. Det er ikke en badebillet til en uddannelse, og der gives ingen faglige lempelser. Vores opgave består ene og alene i at skabe et fleksibelt studiemiljø, der giver plads til et parløb mellem sport og uddannelse.

Dual Career virker også på iværksættere.

Udfordringerne med en dobbeltkarriere hører ikke kun til i sportens verden. Det kan være lige så udfordrende for iværksættere at få start up-aktiviteter til at gå hånd i hånd med et krævende studie.

Erfaringerne med elitesportsudøverne skal derfor bredes ud til de studerende, der arbejder med at gøre en god forretningsidé til virkelighed. På Aarhus Universitet vil denne gruppe fremover kunne få samme rådgivning og støtte i universitetets Dual Career-forløb.

For uanset om man tilhører gruppen af topsportsfolk eller iværksættere, så er der tale om stærke talenter med ambitioner, som vi ikke må tabe på gulvet, fordi systemet er ufleksibelt.

Pointen er ikke, at alle skal have en universitetsuddannelse. Men pointen er, at universiteter – og andre uddannelsesinstitutioner – kan gøre meget for at støtte og ikke stå i vejen for dem, der kan og vil have en uddannelse ved siden af en anden karriere.

Investeringen undervejs er tjent godt ind, når man tænker på den gevinst, samfundet indløser i kraft af højt uddannet arbejdskraft med stærke personlige kompetencer.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Den skjulte kulturarv

Finn Adamsen, Koglestien 3, Skødshoved

Debat: Den skjulte kulturarv

Villy Fink Isaksen, pensionist, Tilst
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her