*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Bæredygtig energiproduktion in memoriam

Den sørgelige historie har tråde langt tilbage i tiden, lige efter at vor verdensberømte digter og eventyrfortæller H.C. Andersen havde opholdt sig en tid på herregården Vilhelmsborg.

Vedligeholdelsen af dæmning og sluseværk blev ringere og ringere, og på et vist tidspunkt for et år siden lod kommunens folk sluseværket være lukket, så det store skybrud den 6. september 2015 fik vandet til at løbe over dæmningen. Foto: Sven Voxtorp

Det virker helt grotesk, at et byråd, der i over hundrede år har været arbejderrødt, vil tillade, at et større, grønt, historisk energianlæg brugt af det arbejdende folk skal sløjfes – endda til fordel for en elitær fritidssport som lystfiskeri.

Den sørgelige historie har tråde langt tilbage i tiden, lige efter at vor verdensberømte digter og eventyrfortæller H.C. Andersen havde opholdt sig en tid på herregården Vilhelmsborg.

Om åen siger kommunen, at der er to muligheder: Enten bliver den ført tilbage til det oprindelige løb, eller også genoprettes søen og den vej, der fører over dæmningen.

Samme herregård er i dag ejet af Aarhus Kommune, og den ligger i samme sogn (Mårslet) som herregården Marselisborg og museerne der. Vilhelmsborg er i dag det nationale hestesportscenter og besøges årligt af over 85.000 turister, hvoraf de fleste nok er fra udlandet.

Denne del af historien begynder med en enestående udnyttelse af Giber Ås særlige løb, der er enestående i Danmark. På det sted, hvor landsbyen Skrumstrup lå, falder åen næsten 10 meter på et meget kort stykke, så kort at bunden dels blev eroderet hurtigt, og at vandet i regnperioder havde en betydelig kraft, som man kunne udnytte.

Så både af den grund, og pga. erosionens virkning på landskabet og åens bredder, opdæmmedes åen og blev til Vilhelmsborg Sø.

Udover at give vandkraft til egen vandmølle var formålet også at ”spare vand sammen”, så man i tørre perioder kunne slippe nok vand ud fra søen til at drive de tre vandmøller, som faktisk endnu findes og vedligeholdes nedstrøms ved Giber Å. Et enestående eksempel fra den tid på en koordineret indsats for bæredygtig energiproduktion.

Ringere vedligeholdelse

Senere byggedes et vanddrevet elværk, som forsynede den flotte gamle, men af kommunen sørgeligt uudnyttede hovedbygning med elektricitet. Endnu en pioner- og iværksætterinstallation, som i dag ville have vakt sensation, hvis den i tilsvarende grad havde været forud for sin tid.

Sådan begyndte det, men forfaldt efterhånden. Resterne af elværket blev ryddet ved kommunesammenlægningen ca. i 1970 – interregnum? Angiveligt fordi det var farligt for de mange børn, som legede ved søen og fangede småfisk deri. Søen bevaredes dog, men vedligeholdelsen af dæmning og sluseværk blev ringere og ringere, og på et vist tidspunkt for et år siden lod kommunens folk sluseværket være lukket, så det store skybrud den 6. september 2015 fik vandet til at løbe over dæmningen – og bogstaveligt talt skylle den væk.

Sluseværket og de dyre fisketrapper står nu tomme hen, og søen nærmer sig et års jubilæum for at være næsten tom. Skoven, som kanter ”krateret”, er fortsat i stærkt forfald. Med andre ord et skrotområde, der over for både beboere og turister ikke bør vises frem.

Hvad med turisterne?

Kommunens folk, hvoraf en del synes at være lystfiskere, siger om skoven, at det er vildskov, og at dens tilstand skyldes hensynet til biodiversitet. Men dels er den for lille til det, og dels er det en vigtig del af en herregårdspark.

Vi, der bor her, kan nok leve med det, men turister, der gerne skulle komme igen til Aarhusområdet, kan ikke forstå, at en herregård misligholdes så grotesk.

Om åen siger kommunen, at der er to muligheder: Enten bliver den ført tilbage til det oprindelige løb, eller også genoprettes søen og den vej, der fører over dæmningen. Det med vejen har selv det lokale fællesråd krævet gennemført snarest.

Så hvad er anbefalingen?

Ud fra de muligheder, der er – og den virkning på turismen og befolkningens bevidsthed om bæredygtig energiproduktion og bevarelse af kulturlandskabet her i området – kan det ikke gå for hurtigt at genoprette søen og dertil installere et anlæg, som viser sluseværk i den oprindelige konfiguration. Og når man har sundet sig lidt, så at bygge et elværk, som viser, hvordan man kom i gang med elproduktionen på det stade, hvor innovation var særdeles risikofyldt.

Et værdigt og værdifuldt indspark i problematikken om at gøre den unge generation opmærksomt energibevidst på skovl- og spadeniveauet. Samt at vise, hvordan Aarhus passer på sin kulturarv og sit kulturlandskab, medens vi er kulturhovedstad i Europa til næste år.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Bekymring for forurenet drikkevand hviler på et forkert grundlag
Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer
Richard Thomsen og John Graversgaard fra Gruppen Rent Drikkevand i Beder-Malling anslår den forsonlige tone over for landbruget i deres indlæg i JP Aarhus 19/6 om den såkaldte Beder-sag.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Bekymring for forurenet drikkevand hviler på et forkert grundlag

Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer
Richard Thomsen og John Graversgaard fra Gruppen Rent Drikkevand i Beder-Malling anslår den forsonlige tone over for landbruget i deres indlæg i JP Aarhus 19/6 om den såkaldte Beder-sag.

Debat: Børnefamilier lider under boligbyggeri i midtbyen

Sara Stegger Ledaal , cand.pæd. i pædagogisk antropologi Valdemarsgade 20 nr. 310, Aarhus C
Hvorfor tillader Aarhus Kommune byggeri i midtbyen, hvor vi i forvejen bor klos op ad hinanden?

Debat: Malingen i Mindeparken og ødelæggelse af naturen

Peter Bisgaard, civ.ing. Hornslet
Mon ikke malingen i Mindeparken skulle minde om den nutidige ødelæggelse af naturen, som mange mener, at specielt landbruget er årsag til.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her