*

Debatindlæg

Fri mig for dine børn

Man bør gøre op med princippet om, at man har ret til penge fra det offentlige, fordi man får børn. I stedet bør hjælpen målrettes til de børnefamilier, der virkelig har brug for den. Det er så åbenlyst, at selv et barn må kunne regne det ud.

Folk, der aldrig har haft mulighed for at få børn, tvinges til at betale for andres afkom. Det er ikke rimeligt. Tegning: Rasmus Sand Høyer

Børnepenge er ikke blot en unødvendig offentlig overførsel til forældre, der selv har valgt at få børn og derfor også selv må påtage sig finansieringen. Det er ligeledes en dårlig måde at sikre børn tag over hovedet og mad på bordet, da der ingen garanti er for, hvad børnepengene går til. De kan lige så godt gå til øl og lottokuponer, som de kan gå til børnebøger og legetøj.

Først og fremmest vil vi som skribenter gerne gøre det klart, at vi intet har imod børn. Vi har tilmed selv været børn engang.

Men vi har noget imod at betale for andre menneskers børn. Forældrene har selv truffet en beslutning om at sætte børn i verden, og derfor må de selv påtage sig finansieringen.

Med ansvaret for et barn følger nemlig også et økonomisk ansvar. Derfor bør man som mand, som et minimum, tænke med det rigtige hoved, inden man planlægger familieforøgelse.

For børn er dejlige, herlige og bringer glæde i manges liv, men de er absolut ikke gratis. Den økonomiske byrde, som et barn er, er dog en, man selv må holde ud. For lige så meget som det er dine og ikke statens børn, bør det også være din og ikke skatteborgernes regning.

Betal for andres afkom

Hvis regningen sendes videre, tvinges folk, der aldrig nogensinde har haft mulighed for at få børn på baggrund af manglende sociale eller biologiske kompetencer, til at betale for andres afkom. Dette er ikke rimeligt. Derfor er det kun rimeligt, at lige så lidt som de har været med i forplantningsdelen, lige så lidt bør de være med i finansieringsdelen.

Det er nemlig ikke en rettighed som forældre at modtage penge fra det offentlige, fordi man får børn. Dette betyder dog ikke, at det offentlige ikke har et ansvar over for børn, der vokser op i fattigdom.

Det offentlige skal naturligvis hjælpe til, hvis visse børn vokser op i familier, hvor der ikke er penge nok, eller forældrene ikke formår at tage sig ordentligt af dem. Heldigvis er dette dog undtagelsen frem for reglen, hvorfor det ikke nytter noget, at man som udgangspunkt modtager ydelser fra det offentlige, fordi man har børn. Langt størstedelen af landets børnefamilier kan sagtens selv.

Lige så lidt som de har været med i forplantningsdelen, lige så lidt bør de være med i finansieringsdelen.

Det får de dog ikke lov til under den nuværende ordning, da børnepenge er en universel ydelse, så selv de allerrigeste kan modtage den. Det betyder, at den barnløse kassedame, der knokler i Bilka, betaler for direktørfamiliens børn. Direktørfamilien har næppe brug for overførslen, men det er de færreste, der siger nej til gratis penge. Det er hamrende uretfærdigt at lade dem, der har mindst, betale til familier, der har mere end nok, og det kan på ingen måde legitimeres. Den oprindelige intention med ordningen har utvivlsomt været at støtte fattige familier og give børn fra alle samfundslag en mulighed for at være en del af det danske samfund. Men når man tidligere har kunnet finde familier, der ligefrem budgetterede med at få flere børn, og hvis økonomi kun hang sammen grundet en offentlig overførsel, burde alle alarmklokker ringe.

En nyfødt bliver dyr

Tilhængere af børnepenge fremhæver ofte, at staten økonomisk skal hjælpe til, da vi i Danmark bliver nødt til at få født et vist antal børn om året, så vi senere har nok på arbejdsmarkedet til at tage sig af de ældre generationer.

Denne beregning hænger dog ikke sammen, da Det Økonomiske Råd har påvist, at en nyfødt i løbet af sit liv kommer til at modtage flere hundredtusinder kroner mere i offentlige overførsler, end vedkommende kommer til at betale i skat i sin levetid.

Derfor kan behovet for et øget arbejdsudbud i fremtiden for eksempelvis at finansiere ældrebyrden ikke bruges som et argument for, at der skal fødes flere børn, og børnefamilier derfor skal støttes økonomisk.

Her kunne tilhængere af børnepenge finde på at argumentere med, at børnepenge ikke udelukkende findes for, at der bliver sat flere børn i verden, men også for at sikre, at de børn, der bliver født, under alle omstændigheder får gode vilkår på trods af forældre med lav indkomst. Og ligesom børnepengetilhængerne deler vi en målsætning om, at ingen børn skal vokse op i fattigdom. Det er børnepenge dog desværre ingen garanti for, at ingen gør. For selvom navnet børnepenge antyder, at pengene går til at forbedre børns vilkår, er der ingen garanti for, at det rent faktisk er tilfældet. Det offentlige aner nemlig ikke, om pengene går til sund mad, fritidsaktiviteter og nyt tøj eller til lottokuponer og øl. At pengene ikke bruges på børnene, er der desværre ekstra stor risiko for i samfundets nederste lag, da forbrugsmønstret for denne gruppe er mere tilbøjeligt til at være til den usunde side, end det er for resten af samfundet. Børnepenge fejler derfor som et redskab til at bekæmpe sociale problemer, da man ingen garanti har for, at den offentlige overførsel bliver brugt på børnene.

Boligstøtte og fritidspas

Hvis man fra venstrefløjen virkelig ønsker at hjælpe børnene i udsatte familier, skal man kigge i en anden retning. For værktøjskassen i det danske socialsystem bør omstruktureres. Frem for at give en kontant ydelse, uden modkrav, burde man i højere grad gøre op med princippet om, at børnepenge er en ret for alle. Når man så har fundet ud af, at langt de fleste forældre selv kan betale for deres børn, kan man efterfølgende undersøge, hvordan man hjælper børnene på samfundets bund. Her bør boligstøtte tjene som et eksempel. For med boligstøtten sikrer man, at pengene ikke går til sprut og smøger, men til tag over hovedet.

Et andet eksempel kan være forsøgsordninger med fritidspas.

Fritidspasset er en ordning, der giver børn fra økonomisk dårligt stillede familier muligheden for at deltage i fritidsaktiviteter med et kommunalt tilskud. Kort fortalt betaler kommunen for, at børnene kan gå til fodbold med deres klassekammerater, uden omkostninger for familien, i familier der har en indkomst under gennemsnittet. Som socialpolitisk instrument er det derfor en super god ordning.

Ovenstående er eksempler på, at man godt kan stille krav for på den måde at sørge for, at de offentlige midler rent faktisk bidrager til at forbedre børns vilkår. Det betyder ikke, at staten skal blande sig i, hvordan familier indretter deres liv, men der bør være en vis form for garanti for, at offentlige midler ikke går til øl og lottokuponer.

Derfor bør man gøre op med princippet om, at man har ret til penge fra det offentlige, fordi man har truffet en beslutning om at få børn. I stedet bør det offentlige målrette hjælpen til de børnefamilier, der virkelig har brug for den.

Dernæst skal det offentlige sørge for, at overførslerne går til mad, husly, skolesager eller andre ting, som kan forbedre børnenes tilværelse. Børnepenge skal nemlig hverken gå til topdirektøren eller til cigaretter. Det er så åbenlyst, at selv et barn må kunne regne det ud.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debatindlæg Artiklen opdateres
Debat: Kære borgmester Jacob Bundsgaard
Anne Kjeld Pedersen, formand for Birkebakkens Forældreforening og medlem af bestyrelsen i LEV Aarhus, Hasselbakken 63, Hasselager
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: Skal studenterhuen være en karakterbog?

Kamma Ankjærø, Ny Munkegade, Aarhus C
»Jeg skriver ikke min sidste studentereksamenskarakter i huen,« siger Mikkel Skovgaard Hansen i Jyllands-Posten den 19/6.

Debat: Kære borgmester Jacob Bundsgaard

Anne Kjeld Pedersen, formand for Birkebakkens Forældreforening og medlem af bestyrelsen i LEV Aarhus, Hasselbakken 63, Hasselager
Der er mennesker med handicap i din by, som afvikler snarere end udvikler sig, fordi de ikke får den hjælp og støtte, som de har behov for.
Sommerferie

Sommerferie for børn.

Se, hvad der sker i sommerferien i Aarhus
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

498 g bøf blev til 256 g mad

Kødsvind: Hvad kan man egentlig forvente af kød på tallerkenen, når man bestiller en 500 grams ribeye. Vi lod det komme an på en prøve.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her