*

Debatindlæg

Dejlig lav oliepris?

Hvis vi ikke i god tid investerer i alternativer, kan den lave oliepris på længere sigt true vores forsyningssikkerhed.

»Hvis prisen holder sig på det nuværende niveau, bliver benzinslugende biler billigere i drift,« skriver Jonathan Ries. Arkivfoto: Lars Krabbe

Som bilejer kan man i disse dage glæde sig over de lave benzinpriser. Også brændsel til oliefyr er billigere end længe. Selvom nogle advarer om, at de lave oliepriser truer investeringer i den grønne omstilling, er det faktisk nu det oplagte tidspunkt at øge investeringer i vedvarende energi og CO2-neutrale løsninger massivt.

For det første betyder de lave oliepriser, at olieselskaber skrotter investeringer og fyrer medarbejdere.

Det er for dyrt at investere i nye områder, når olieprisen er så lav. I Norge har 30.000 i olieindustrien foreløbigt mistet deres arbejde (Berlingske 25/1). Konsekvenserne kan blive værre. Hvis vi ikke i god tid investerer i alternativer, kan den lave oliepris på længere sigt true vores forsyningssikkerhed. Når de nuværende oliefelter bliver tømt, og nye felter ikke er klar, kan vi komme til at mangle olie for at dække vores energibehov. En øget indsats i vedvarende energi nu kan sikre nok energi i forsyningsforbindelserne fremover.

For det andet betyder både de lave oliepriser og COP21-aftalen en massiv nedgang i stort set alle kul- og olieselskabers værdi. Kulaktierne har været i frit fald, siden klimaaftalen i Paris blev vedtaget, og vi kommer til at se en reduktion i afbrænding af kul (Politiken 24/12). Også olieselskaber er pressede. Energiselskabet Dong Energy nedskrev sidste uge værdien af sin olie- og gasforretning med 16 mia. kr. (Politiken 26/1).

Mens denne værdinedsættelse mest påvirker staten som største ejer, betyder andre nedskrivninger og faldende aktier et reduceret afkast for pensionskasser med investeringer i kul- og olieselskaber. På sigt giver investeringer i vedvarende energi et mere stabilt afkast og dermed sikrere pensionsopsparinger.

For det tredje har de lave oliepriser den sideeffekt, at større biler og olie- eller gasfyr bliver mere rentable. Hvis prisen holder sig på det nuværende niveau, bliver benzinslugende biler billigere i drift. Men med COP21 i ryggen og øget fokus på forureninger og partikler, især i byerne, kan investeringer i biler og maskiner med fossile brændsler blive dyrt, når reguleringer strammes. Bare for at nævne et eksempel er biler, der kører på benzin og diesel, ikke længere tilladt fra 2024 i Oslo (Politiken 2/12). Desuden tilslutter flere byer sig den såkaldte ”Carbon Neutral Cities Alliance” med det klare mål at blive CO2-neutrale.

Ovenstående er kun et par eksempler ud af mange. De viser, at der er gode grunde til at investere mere i grønne løsninger nu – på trods af den lave oliepris.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Afskaf cpr-systemet
Marc D. Bangert, historie- og samfundsfagsstuderende, Aarhus Universitet, Gøteborg Allé 14B, 1., 61, Aarhus N | Kasper Daae, ejer af Saleslock og adm. direktør i HD Holding Aarhus ApS, Marselis Boulevard 13, st., Aarhus C
Cpr-systemet spiller hasard med borgernes sikkerhed. Det er ikke blot de kendte og kongelige, som skal være bekymrede.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: Aarhus Jazz Orchestra – jazz med mening for ældre

Peder Udengaard, orkesterchef, Aarhus Jazz Orchestra
Orkestret er taknemmelig for, at Aarhus Kommune giver det muligheden for at skabe glæde og indhold i hverdagen hos byens ældre.

Debat: Tirstrup Lufthavn

Hanne Skovrup, Glatvedvej 42, Balle
Sommerferie

Sommerferie for børn.

Se, hvad der sker i sommerferien i Aarhus
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

498 g bøf blev til 256 g mad

Kødsvind: Hvad kan man egentlig forvente af kød på tallerkenen, når man bestiller en 500 grams ribeye. Vi lod det komme an på en prøve.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her