*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Ingeniøruddannelserne 100 år – så stærke som aldrig før

Antallet af nyuddannede ingeniører er fordoblet siden fusionen i 2012 – en vækst skabt på basis af det stærke dna fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus kombineret med et stærkt Aarhus Universitet.

Ingeniøruddannelserne er flyttet ind på Navitas, hvor 100-årsdagen for uddannelserne i Aarhus fejres den 20. november. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Ingeniøruddannelserne i Aarhus har aldrig stået stærkere, end de gør nu, hvor uddannelserne fylder 100 år. Vi kan markere en hidtil uset styrke og en stærk vision for både diplom- og civilingeniøruddannelserne i Aarhus, når vi 20. november markerer jubilæet ved et åbent arrangement på Navitas.

Vi uddanner diplom- og civilingeniører, der alle er klar til at tage livtag med udvikling og innovation, når de forlader os – og vi uddanner mange af dem. Tallene taler et klart sprog: Mere end 600 diplom- og civilingeniører er dimitteret det seneste år og omkring 900 nye diplomingeniørstuderende. Antallet af nyuddannede er fordoblet siden fusionen i 2012 – en vækst skabt på basis af det stærke dna fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus kombineret med et stærkt Aarhus Universitet.

Det er en massiv vækst, som vi er stolte af – og en vækst, der er nødvendig, for Danmark mangler dygtige ingeniører, hvis vi fortsat skal være konkurrencedygtige på et globalt marked. Diplom- og civilingeniører uddannet fra Aarhus Universitet er alle trænet i praktisk ingeniørarbejde og har en teoretisk specialisering. En kombination, der giver en solid ballast i forhold til at løse fremtidens udfordringer – lokalt og globalt.

Banebrydende teknologier

Vores studerende kommer tæt på forskning og på arbejdet med at udvikle nye banebrydende teknologier inden for alle ingeniørdisciplinerne igennem den daglige undervisning. Det er afgørende for, at de kommer ud i erhvervslivet med en kompetenceprofil, der er langtidsholdbar – og for, at de selv kan skabe virksomheder og job til andre.

Den teknologiske udvikling, vi oplever i dag, åbner dørene for nye typer af virksomheder og ændrer på dramatisk vis veletablerede markeder. Alle vores ingeniører skal være blandt de bedste i verden til at håndtere de udfordringer og muligheder, det medfører – både i traditionelle ingeniørvirksomheder og i virksomheder i helt nye brancher, som vi måske slet ikke kender endnu.

Som universitet går vi ikke på kompromis med en høj grad af teoretisk specialisering, men vi gør det på et grundlag af en lang og stolt ingeniørtradition med fokus på praksis. Vi skaber fremtidens diplom- og civilingeniører med rødder i fortiden og investerer i hvert enkelt af de unge mennesker, der bliver optaget hos os. De skal være dygtige til at løse virkelige problemstillinger, præcis som teknikumingeniørerne var det i starten af århundredet.

Men de skal mere end det. Vi ønsker, at vores studerende skal tilegne sig viden, indsigt og værdier, så de som færdige ingeniører på alle fronter bliver klar til at bære et medansvar for den enorme intervention, teknologien skaber i samfundet.

Svært at være pessimist

På den baggrund er det vanskeligt at være pessimist. Og ambitionerne stopper ikke her. Vi er ved at lægge sidste hånd på en plan, der skal øge ingeniøraktiviteterne ved Aarhus Universitet massivt. Det kræver, at vi opbygger stærke og innovative forskningsmiljøer på internationalt niveau, der kan sikre, at civilingeniøruddannelserne er baseret på forskning og diplomingeniøruddannelserne på udvikling. Planen viser vejen for, hvordan vi når den vision.

I Jyllands-Posten 1/11 skriver to tidligere prorektorer for Ingeniørhøjskolen i Aarhus et debatindlæg om ingeniøruddannelserne i Aarhus. Det er svært at genfinde den skepsis, som forfatterne udtrykker i indlægget ”Presset 100-års-jubilar – med et stærkt dna”. Der er i stedet god grund til at kippe med flaget i anledningen af de første 100 år.

Det vil vi gøre gennem det kommende år, hvor vi løbende sætter fokus på den store betydning, ingeniører har for samfundet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Højhusenes forbandelse
Anders Bové Christensen, arkitekt MAA Strandvejen 130B, Aarhus C
Debat: Vand og Vesterbro
Lone Hindø, byrådskandidat (S), Tåstrupvej 100, Harlev
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Politisk velfærdsplat

Uffe Lindum, Damledet 21, 8350 Hundslund
I et og alt kan jeg bekræfte essensen af det indlæg, Inge Meyer i Tilst 8/9 havde i JP.

Debat: Efterlyses: Social fornuft på de aarhusianske byggepladser

Poul-Henning Vietz, kredsformand i TEKNIQ-EL-Aarhus
Lærlinge er en mangelvare. Det gælder inden for rigtig store dele af installations- og byggebranchen og skyldes ikke mindst, at alt for lille en del af de unge vælger at tage en erhvervsuddannelse.

Debat: Problemet med socialt arbejde

Ali Aminali, socialrådgiver, byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti, Mårslet
Vi bør kræve mere af den sociale indsats i Gellerup. Især når man tager alle de penge, der smides i prestigeprojektet, i betragtning.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her