*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Hvad er væredygtighed?

Begrebet væredygtighed kan være med til at skærpe det personlige fokus, hvormed vi kaster os ind i bæredygtighedskampen.

»Bæredygtighed er tit nævnt både i klimamæssige, sociale og økonomiske sammenhænge – ultralokal bæredygtighed kunne sagtens indbefatte alt det og mere til – men med fokus på, hvordan vi er i verden – væredygtighed,« skriver Christian Dietrichsen, der er leder af Rethink Human Being. Tegning: Rasmus Sand Høyer

Væredygtighed findes ikke i nogen ordbog. Endnu. Derfor er betydningen af begrebet stadig åben for debat. Jeg kunne godt tænke mig at byde ind til den debat.

Til daglig arbejder jeg i nonprofitforeningen Rethink Human Being, hvor vi for nylig har adopteret væredygtighed som ramme for vores arbejde. Vi har gjort os nogle tanker, som vi gerne vil dele.

Ultralokal bæredygtighed

Mottoet ”Think Global – Act Local” beskriver to niveauer af at arbejde med bæredygtighed. Med begrebet væredygtighed kan der føjes et ekstra niveau til de to eksisterende niveauer – nemlig bæredygtighed på et ultralokalt niveau.

Vi forestiller os, at væredygtighed handler om den bevidsthed, hvormed vi agerer i verden. Altså ikke bare vores handlinger, men det, der ligger til grund for vores handlinger, de byggeklodser, vi er gjort af. Man kunne måske kigge på det selvbillede og det verdensbillede, vi hver især har, og som i nogen grad er styrende for, hvordan vi lever vores liv. De vanestyrede forventninger, vi har til os selv og hinanden.

Måske det rummer både psykologi, selvudvikling, menneskelig biologi, bevidsthed m.m. og ikke bare det, der kan måles på CO2-meteret, men derimod alle de tænkelige planer, hvor vores tilstedeværelse har en indvirkning. Bæredygtighed er tit nævnt både i klimamæssige, sociale og økonomiske sammenhænge – ultralokal bæredygtighed kunne sagtens indbefatte alt det og mere til – men med fokus på, hvordan vi er i verden – væredygtighed.

Så at arbejde med væredygtighed kunne være at kigge sig selv dybest muligt i øjnene for at tage et servicetjek på sig selv, indefra. I denne forbindelse kunne man f.eks. stille sig selv spørgsmålet: »Står jeg i vejen for min egen væredygtighed?«

Nytter det noget?

Hvad med den politiske vilje? Men nytter det noget at starte med sig selv, hvis politikerne ikke kan blive enige om at redde verden?

Men måske er svaret også her, at den enkelte politiker må starte med sig selv. Så herfra skal lyde en opfordring til alle politikere. Du kan også arbejde med din ultralokale bæredygtighed – væredygtighed – og du kan starte allerede i dag.

Find ud af, om det er de rigtige ting, der driver dig, når du hver dag går på arbejde. Er du underlagt andres dagsordener mod din vilje? Med hvilken bevidsthed stemmer du enten ja eller nej på et givent lovforslag? Med hvilken indsigt kaster du dig ud i debatter om dette og hint? Giver du køb på noget i dig selv, hver gang du indgår et politisk kompromis? Hvor meget af din hverdag handler om politisk overlevelse, og hvor meget handler om at gøre en forskel?

Og hvad så?

Hvad med den teknologiske udvikling, har den ikke også en betydning? Jo da. Bring it on: Tesla, solceller, vindmøller, varmepumper. Andre opfindelser, der effektiviserer, åbner nye muligheder og skaber bedre tilgængelighed.

Alt sammen er det vigtigt og godt. Men det er også vigtigt at huske, at det stadig er os mennesker, der gør brug af en hvilken som helst nyudviklet teknologisk dims, og hvis der ikke følger en grad af menneskelig udvikling med, vil vi højst sandsynligt bare gøre mere af det samme i et hurtigere tempo og opfinde nye måder at forurene miljøet og hinanden på. Væredygtighed kunne måske handle om den bevidsthed, hvormed vi opfinder og bruger ny teknologi.

Er alt det her så en ny tanke? Er ultralokal bæredygtighed og væredygtighed banebrydende nyt?

Nej, måske ikke, man kan godt sige, at det er gammel vin på nye flasker. Men hvad nytter det at have den indre vinkælder fyldt af gode intentioner? På et tidspunkt skal flaskerne åbnes.

Vi håber, at begrebet væredygtighed kan være med til at skærpe det personlige fokus, hvormed vi kaster os ind i bæredygtighedskampen. Vi håber, at det kan inspirere til, at vi hver især får kigget på den bevidsthed, hvormed vi lever vores liv.

Vi håber, at du vil være med til at kigge dig selv dybt i øjnene og hjælpe andre med at gøre det samme. Vi håber, at vi i fællesskab kan give liv til begrebet væredygtighed – både i form af tanke, indsigt og handling.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: ”Klemte” cyklister i Nørregade og Nørre Allé
Thomas Kruse, formand for Midtbyens Fællesråd for Latinerkvarteret, Øgaderne og Nørre Stenbro
Åbent brev til rådmand Kristian Würtz: Med stor beklagelse og til vores forundring må vi konstatere, at der ikke er sket afmærkning af cykelsti i Nørregade og Nørre Allé.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Det nye Museum Ovartaci

Thomas Medom, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, politisk Leder for SF-Aarhus
Det er en mærkesag for SF, der endelig bliver til virkelighed, når byrådet beslutter, i hvilken form Museum Ovartaci skal videreføres.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Jeg var ked af bare at kukkelure i min lejlighed

Der er stort behov for et sted for socialt udsatte i Grenaa. Byens nye værested er stuvende fuld af ensomme ældre, misbrugere, hjemløse og psykisk sårbare. Den brogede flok har nu fundet et fællesskab og frirum i Café Grenaa.
Annonce
Jeg var ked af bare at kukkelure i min lejlighed
Der er stort behov for et sted for socialt udsatte i Grenaa. Byens nye værested er stuvende fuld af ensomme ældre, misbrugere, hjemløse og psykisk sårbare. Den brogede flok har nu fundet et fællesskab og frirum i Café Grenaa. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her