*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Er Aarhus en kulturby?

Selvfølgelig er Aarhus en kulturby, men somme tider er det sundt at stille sig selv dumme spørgsmål, for tit er det netop de dumme spørgsmål, der åbner for en god erkendelse.

Kunsthal Aarhus’ udstillingsserie ”Collective making”, som kunstnerkollektivet N55 alias Till Wolfer og Ion Sørvin i februar åbnede med ”Extreme Sharing: XYZ Open City”, er et smukt eksempel på det, man kan kalde kulturens grundforskning. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Ser man tilbage –i helikopterperspektiv – på den seneste måned i Aarhus, har den været ganske imponerende, hvad angår kultur.

Vi har haft en maj fuld af gode arrangementer: Vi havde Spot Festival, Spor Festival, vi havde Classic Race, vi havde Art Weekend, Mejlgade for Mangfoldighed (som til glæde for de fleste genopstod fra de døde, kun naboerne kunne efter sigende godt have undværet larmen), vi havde gadefester, eller hvad man skal kalde det, i Latinerkvarteret, i Vestergade, i Jægergårdsgade – og sikkert mange flere steder, alle med solide kulturindslag. Og så var der den mere traditionelle del af kulturlivet: Tidligere på året fik vi melding om, at finansieringen til færdiggørelse af regnbuen på Aros’ tag var i hus, og vi fik vores egen udgave af MOMA, som – opfindsomt nok – fik navnet MOMU, det nybyggede Moesgaard Museum.

Men det blev endnu vildere: Nu er den fjerde udgave af Sculpture by the Sea i fuld gang, og går det, som det forventes, bliver det igen en folkelig succes med måske en halv million besøgende i løbet af juni. Og så skal vi have åbnet og indviet Dokk1, og så kommer festugen, og, og, og.

Man bliver forpustet, så selvfølgelig er Aarhus en kulturby.

Men det manglede da også bare, kunne man sige, for vi har jo en solid institutionel basis i byen: Vi har et konservatorium og flere musikskoler, vi har kunstakademier og kunstskoler, vi har teatre i forskellige varianter, vi har dansekompagnier, vi har museer, og ikke mindst har vi samlet en hel flok gode miljøer og grupper af aktører på Godsbanen, i Sydhavnen, i Idébutikken hos FO-Aarhus osv.

Lad os opholde os en smule ved de sidstnævnte.

Kultur er ikke nødvendigvis positiv. Fodboldkulturen kan blive ond, debatkulturen ligeså. Lige nu oplever vi et sammenstød mellem to kulturer, når nyfascistiske kræfter summer omkring det forestående folkemøde, og en firmakultur kan være ligefrem hæmmende, hvis den er ude af trit med tiden eller de mennesker, den går ud over.

Hvis vi ikke vedligeholder indhold, eftertænksomhed og innovation i kulturinstitutionerne, løber kilden tør.

Men den kultur, der trives omkring de steder, jeg nævner (og andre steder, den flytter sig hele tiden, også fysisk), er positiv kultur, en kultur, hvor man tænker fællesskab, inklusion, tilknytning, deling, rummelighed; det er som om, der er et vi, der her er på spil.

Hæver vi os igen op i helikopteren og skuer ud over byens kulturliv, er dette den ene store gruppe aktører, vi kan få øje på. De folk, der agerer her, har en løs (eller slet ingen) tilknytning til institutionerne, selv om mange er udgået fra dem. De udgør et kriblekrablelag, indgår i skiftende konstellationer med hinanden, arbejder projektorienteret og gerne hen mod en bestemt opgave. De skriver, men udgiver uden om forlag, spiller musik, men er deres egne bookere og pladeselskaber, de arrangerer pop-up-fester, pop-up-events – de er kort sagt lettere anarkistiske og (tilsyneladende) kaotiske eksponenter for den udbredte kulturtrend, der går under to betegnelser; DIY – do it yourself, og indie, af ordet independent. De er en slags kulturelle iværksættere, men kerer sig sjældent om momsregistrering og kassekredit.

I deres indietilknytning ligger også et lidt skizofrent forhold til den anden gruppe, som vi kan se fra helikopteren, nemlig det etablerede kulturlag, dvs. til institutionerne. Til gengæld har de ikke min generations mange forbehold og berøringsangst overfor kommercielle aktører, og derfor dukker de ofte op i forbindelse med handelsstandsforeningernes gadefester.

Der er et subtilt samspil mellem de to grupper, indieerne og institutionerne. Den ene har rollen som terrieren, der bider den anden i haserne og holder ham til ilden. På den anden side er det ofte den etablerede, der har opdraget på indieen, ja, måske ligefrem uddannet ham. Indieens brændstof ligger ofte i oprøret mod det etablerede, men der ligger lige så ofte en god dialog gemt i et sådant tilsyneladende konfliktforhold.

Der er spændstighed og energi i forholdet mellem det etablerede og det vilde i Aarhus, og heri tror jeg, at der ligger en væsentlig forklaring på byens frugtbare og mangfoldige kulturliv.

Skulle der imidlertid ligge en hund begravet et eller andet sted, kunne det være det, at al denne gør det selv-aktivitet ser ud til at være gratis for samfundet, eller næsten gratis: Stik dem et ungdomshus eller en tom kommunal grund, så skal I bare se.

For kultur er ikke gratis. Gryden skal holdes i kog, ilden ved lige, og det gælder i begge ender af kulturen. Vender vi os mod institutionerne, er deres rolle at samle op, udstikke mulige pejlemærker, gå vildveje; i det hele taget at tage det store, langsommelige slæb med det, man kan kalde kulturens grundforskning.

Et smukt eksempel på det er det toårige projekt, der kører i Kunsthal Aarhus under navnet ”Collective making”. Et lidt langhåret og noget krøllet projekt (men sådan er i virkeligheden næsten al grundforskning), der arbejder med (citeret fra projektbeskrivelsen) »forvandlingen af DIY-mentaliteten til en kollektiv form (Do It / With Others)«, altså netop et projekt, der tager fat i hele denne ret hektiske energi, der ligger i kriblekrableaktiviteterne for at finde ud af op og ned.

Jeg har ingen anelse om, hvordan økonomien ser ud for Kunsthal Aarhus, men vil blot påpege, at hvis ikke de etablerede kulturinstitutioner får mulighederne for at foretage den slags rekognosceringer i kulturområdet, løber indieerne og DIY’erne på sigt hovedløse rundt, for der er en tid til handling, og der er en tid til eftertanke – de to grupper i dagens kulturliv kan ikke undvære hinanden.

Netop bekymringen på kulturens vegne har frembragt et noget spøjst initiativ, nemlig en ansøgning til Aarhus 2017 på 20 mio. kr., der skal sikre en kunsttom by én måned i 2017. Under mottoet »man ved ikke, hvad man har, før man har mistet det« agter en større gruppe professionelle kunstnere at holde en kunstfri måned i protest mod skævvridningen af kunststøtten, som i de seneste år er gået mere til mursten (altså bygninger, administration osv.) end til kunstnere.

De mange penge skal så gå til at kompensere institutionerne for manglende indtægter i den måned, kunststoppet varer, og i stedet for kunst vil vi kunne se live-tv fra kulturlivets administrationskontorer. På tv’et formodes man at se regneark på computerskærme, velsagtens.

Ifølge talsmanden for gruppen bag ansøgningen, Hans Krull, er det det foreløbige bedste bud på temaet for kulturhovedstadsårets motto, ”Rethink”.

Måske har han ret, for hvis vi ikke vedligeholder indhold, eftertænksomhed og innovation i kulturinstitutionerne, løber kilden tør.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Opråb til byrådet – letbanen er allerede forældet

Daniel Pedersson, by- og regionsrådskandidat (DF), Skejbyvej, Risskov
Byrådet holder sig selv for nar, når det stædigt forsvarer dets oprindelige beslutning. For master og køreledninger er en forældet teknologi.
Restauranter

Casablanca ligner sig selv

Casablanca er genåbnet efter en renovering. Den klassiske franske caféstil er intakt, og køkkenet leverer på et pænt niveau, selv om alt ikke lykkes til perfektion.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her