*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Store samfundsmæssige tab ved landvindmøller

Det er meget billigere – og meget sundere for befolkningen – at opstille vindmøllerne til havs.

En af ekstraomkostningerne ved landvindmøller er omkostninger til sundhedsvæsen og fraværsdage pga. nabogener. Arkivfoto: Holger Bundgaard

Vi hører ofte i den offentlige debat, at havvindmøller er alt for dyre. Men i virkeligheden er problemet, at det er alt for billigt at sætte landvindmøller op.

Mølleopstillerne betaler slet ikke de fulde samfundsmæssige omkostninger ved at opstille kæmpevindmøller på land.

Det er en ren underskudsforretning for samfundet at opstille vindmøller på land. Det er meget billigere – og meget sundere for befolkningen – at opstille vindmøllerne til havs.

For det første producerer den samme vindmølle næsten dobbelt så meget strøm til havs som på land.

For det første producerer den samme vindmølle næsten dobbelt så meget strøm til havs som på land.

Der er, for det andet, en reel samfundsmæssig nedgang i vindmølleparknaboernes ejendomsværdi i størrelsesordenen 15 mio. kr. pr. vindmøllepark, hvoraf mølleejeren kun betaler en brøkdel i erstatning til naboerne.

For det tredje er omkostningen til den nødvendige backupkapacitet større for landvindmøller end havvindmøller, da der er færre vindstille dage til havs.

For det fjerde kræver landvindmøllers lavere gennemsnitlige udnyttelsesgrad et kraftigere dimensioneret – og dermed dyrere – transmissionsnet end for at transmittere den samme mængde strøm fra havvindmøller.

Hvis der foreligger skrotningsbeviser for nedtagning af gamle møller, som de nye landvindmøller skal erstatte, kommer der yderligere en samfundsmæssig omkostning for en vindmøllepark, der kan være af betragtelig størrelse. Dette er den femte ekstraomkostning ved landvindmøller.

Undersøgelser mangler

Den sjette ekstraomkostning ved landvindmøller er omkostninger til sundhedsvæsen og fraværsdage på grund af nabogener. Omfanget kendes ikke, da Sundhedsstyrelsen tilsyneladende ikke er interesseret i at lave en empirisk, lægefaglig undersøgelse af omfanget, men holder sig til registerstudier af naboer til ældre, mindre vindmøller.

Landvindmøller er sikkert rigtigt gode for vindmølleopstillernes pengepung. Men de er en rigtig skidt forretning for samfundet. Og en rigtig dårlig ting for naboernes sundhed.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Spar 25 mia. kr., og få bedre motorveje for hele Jylland
Søren Erikstrup, Havhusevej 6, Allingåbro
Hvorfor er der ikke nogen i Vejdirektoratet og Folketinget, der vågner op og spørger, om der findes en løsning, hvor E45 bliver aflastet markant, og Nord-, Vest- og Sydjylland samtidig tilgodeses?
Debat: Klog og visionær fusion
Keld Albrechtsen, bestyrelsesformand, Brabrand Boligforening | Keld Laursen, adm. direktør, Brabrand Boligforening
Meddelelsen om, at Langkær Gymnasium og Aarhus Tech går mod en fusion, er en usædvanlig god nyhed for de unge i Aarhus Vest.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: »Glas og beton ældes ikke med ynde«

Henrik Dahlin, stud.theol., Carl Holst-Knudsens Vej 2, Aarhus C

Debat: Var der også bander dengang?

Kamma Ankjærø, Ny Munkegade 80 Aarhus C
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her