Venstre svigter sine kerneværdier
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
På Venstres hjemmeside står der: ”Fri markedsøkonomi er et ubetinget gode – både fordi den mest effektivt kan opfylde menneskers individuelle ønsker og behov, og fordi den enkelte har en grundlæggende ret til frit at handle og indgå aftaler med andre mennesker.”
Det er mig således meget svært at forstå, hvordan Venstre kan støtte et lovforslag, der i den grad sætter et liberalt erhverv uden for indflydelse. Med det kommende lovindgreb i Sundhedsloven vil de praktiserende læger fremover ikke have nogen særlig indflydelse på arbejdsplacering, arbejdstider, arbejdsindhold m.v. Regioner og kommuner gives med backup fra ministeren al magt i primær-sektoren.
Lovindgrebet betyder reelt, at de praktiserende læger bliver ”ansatte” i regionen og kommunen, men skal løbe risikoen ved at være selvstændigt erhvervsdrivende.
”Venstre – Danmarks Liberale Parti” skulle måske snarere omdøbes til ”Venstre – Choson Rodongdang”