Skismaet mellem kunst og ussel mammon

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Svar på indlæg fra Karl-Heinz Osbahr (JP Aarhus 16/5).
Om vindmøller kan betragtes som kunst, må være en smagssag, men de er udtryk for vor tids udformning af vindkraft. De gamle stubmøller, som prægede landskabet i gamle dage, bliver erstattet af et mere tidssvarende design, hvor form og teknologi og funktion går op i en højere enhed. Med god vilje kan industrielt design også kaldes for kunst, det er der masser af eksempler på. Der er mig bekendt ingen modsætning mellem kunst og økonomi, Robert Jacobsens smedearbejde blev da godt betalt.

Kernen i KHO's indlæg er vel, at han ikke kan lide vindmøller, og fred med det. Der skal være plads til alle synspunkter i en sober dialog, ellers vil den blive uredelig. Om Aarhus Bugt er et hav eller kun en bugt, er vel uvæsentligt. Det er i alle tilfælde en del af havet, men hvis man står ved vestkysten i Hanstholm, får man at vide, at dette er æ haw, og at kun Vesterhavet er et hav. Sådan.

En urigtig påstand

KHO påstår, at man kan opnå samme positive effekt på havmiljøet ved at sænke skibe i Aarhus Bugt i stedet for vindmøller. Her må jeg desværre skuffe KHO. Det er ikke tilfældet pga. den signifikante miljøpåvirkning fra skibenes indhold af miljøfremmede materialer. Det er da også betydeligt nemmere at sejle uden om en vindmølle end et undersøisk skibsvrag.

KHO kommer lidt omkring i sit indlæg, og jeg vil undlade at kommentere bemærkningerne om kirkeaflad og Dongs forretningsstrategi, men at vi er ligeglade med naturen, er endnu en urigtig påstand.

Jeg er som jæger og lystfisker stærkt involveret i naturpleje og bruger en stor del af min fritid på tiltag, som bevisligt gavner natur og miljø ud fra faktuelle aktiviteter med videnskabelig baggrund.