Mindeparken for mangfoldighed

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forleden dag under en gåtur gennem Mindeparken bemærkede jeg to ting. Til trods for at rød-hvide Dannebrog var det første, der faldt mig i øjnene, var det ikke de nationale farver, der gjorde størst indtryk på mig. Det, jeg særligt lagde mærke til, var, hvilken etnicitet, der dominerede parken.

Etniciteten bar ikke præg af stereotype blege aarhusianere, der sad med de obligatoriske kolde øl i eftermiddagssolen. I stedet bar parken præg af mænd og drenge af anden etnisk oprindelse, der ivrigt løb rundt på de grønne arealer efter en fodbold, duften af krydret og eksotisk mad og kvinder, der var iført farverige tørklæder. Som radikal byrådskandidat og stor fortaler for et mangfoldigt byrum, var synet af glade og imødekommende indvandrere en sand fornøjelse.

Til min store skuffelse var Mindeparken dog som støvsuget for andre aarhusianere. For mig at se er Mindeparken et frirum. Et frirum hvor mennesker kan mødes på kryds og tværs af nationalitet, social baggrund og religiøs overbevisning. Af denne årsag undrede jeg mig derfor også over, hvor de andre aarhusianerne gemte sig denne dag.

Et byrum er vel ikke mangfoldigt, før flere forskellige nationaliteter er repræsenteret?

En boble

Mange indfødte danskere, inklusive aarhusianere, lever i en boble af tryghed og heraf snæversynethed. Det er på tide, vi sprænger boblen og begynder at se ud over vores egen næsetip.

Jeg tror på, at ser den brede aarhusianske befolkning ud over deres eget utopia, vil de få øjnene op for den diversitet, der bl.a. er med til at gøre Aarhus til en unik by. En by som vil stige i unikhed, hvis aarhusianerne engang imellem forlod deres Frederiksbjerg og øgadelejligheder til fordel for et virkelighedstjek med den åbenhed og imødekommenhed, som jeg selv stødte på den søndag eftermiddag i Mindeparken.

Mennesker skal mødes

Mangfoldighed opstår i det øjeblik, hvor mennesker mødes, og fordomme nedbrydes, og det sker kun, hvis aarhusianerne selv opsøger det.

Indvandrerne har allerede opsøgt frirummet i Mindeparken, de mangler bare den resterende befolkning i Aarhus at blande sig med. Mejlgade for mangfoldighed kunne lige så godt være Mindeparken for mangfoldighed såvel som ethvert andet sted i Aarhus. Det handler om at forlade trygheden og omfavne den diversitet, der hver dag gør Aarhus lidt smukkere.