*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
torsdag 24. juli 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten aarhus
Læserbreve 17.02.2013 kl. 03:00

Fjumreår: Skal staten virkelig betale for studerendes selvrealisering?

Sofie Lindgaard Jørgensen, studerende, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Det mener jeg... Sabbatåret er nærmest blevet en naturlig del af danskernes livscyklus – mellem gymnasiet og universitetet – mens fjumreåret snarere er en ”freerider option”.

De seneste ugers diskussion om såkaldte fjumreår er et godt eksempel på dårlig diskussionsskik: Der er ganske simpelt ikke enighed om, hvad der diskuteres. Debatten synes at inkludere både det sjette SU-år og sabbatår, der principielt ikke kan sidestilles.

Hvor sabbatåret nærmest er blevet en naturlig del af danskernes livscyklus – mellem gymnasiet og universitetet – er fjumreåret snarere en freerider option, der i min optik slet ikke burde være mulig. Fjumreåret er det såkaldte sjette SU-år, hvor studerende har ret til SU til at dække eventuelle fejlvalg eller forlængelser.

Et helt år, hvor den studerende kan stå som værende studieaktiv og dermed belaste universitetsadministrationen, hæve 5.000 kr. om måneden og spærre pladsen for andre kandidater – helt uden at røre en finger.

Vi har i forvejen en ekstremt lukrativ uddannelsesstøtteordning i Danmark; er det virkelig nødvendigt at tildele ekstrastøtte? Der er måske en promille af danske studerende, der helt og holdent helliger sig studiet, mens resten henter ekstra lommepenge fra mere eller mindre studierelevante job i fritiden.

En enkelt måneds forsinkelse burde være til at håndtere, og hvis der er tale om et semester eller for den sags skyld et års forlængelse, er der vel ikke noget i vejen for, at man skal ansøge derom?

Besparelserne fra det sjette SU-år kunne i første omgang bruges til at effektivisere de bureaukratiske ansøgningsprocedurer, der betyder, at en meritansøgning om eksempelvis praktik eller kurser fra andre universiteter skal bedømmes af en større gruppe af mennesker (som så skal samles for at vurdere hver enkelt ansøgning).

Man kunne også samle pengene i en pulje, så der var noget at give af til de studerende, der rent faktisk har brug for det (f.eks. ved dødsfald i nærmeste familie, sygdom eller andre omstændigheder, der gør det umuligt at gennemføre studiet til normeret tid).

Adskillige debattører har den forgangne uge talt om, at afskaffelse af fjumreår vil tvinge de studerende til at arbejde ved siden af studierne – ak og ve – så samfundet i sidste ende får mere kompetente dimittender med forståelse for verden uden for universitetets gule mure.

I min egen forholdsvis brogede omgangskreds er der ikke en eneste, der ikke har tid til at arbejde ved siden af studierne – og da slet ikke, hvis man taler om studerende, der må forlænge studierne (hvilket selvsagt gøres ved at tage færre point/fag per semester).

Det burde være muligt enten at lægge lidt fra til de sidste måneder, som man ikke har sparet SU til, eller også at tage det SU-lån, der er så naturligt for vores naboer mod nord, og som jo ikke ligefrem ødelægger andet end at trække et par hundrede kroner fra de første års månedslønninger.

Har man valgt forkert uddannelse, tager det nok ikke et år at indse. Hvis man reelt dropper ud efter fire måneder, er det vel ikke rimeligt, at staten betaler SU et helt år, når pengene kunne have gået til nogen, der havde mere brug for det? I stedet er det i min optik særdeles rimeligt, hvis de ”studerende” må tage et arbejde, mens de finder ud af, hvad der skal være deres metier. Selv om det arbejde måske ikke er drømmejobbet med behagelige arbejdstider og høj løn.

En anden mulighed er at sørge for at tage fag, der kan meritgodkendes på den uddannelse, de vil skifte til, så de kan spare et semester på uddannelse nummer to i stedet, og så bliver en stor del af fjumreåret slet ikke nødvendigt i sidste ende alligevel.

Når det kommer til sabbatåret, er det en helt anden diskussion. Her er ingen reel belastning af samfundet; snarere tværtimod. De unge, ofte studenter, stiller deres arbejdskraft til rådighed til lavere lønninger, end de fleste vil acceptere og arbejder alt, hvad de kan, så de kan spare op til at flytte hjemmefra eller rejse verden rundt. Det kan kun ses som en samfundsmæssig fordel, at nogle vælger den løsning – og det har altså intet med det at fjumre at gøre.

Lad os starte med en begrebsafklaring – kald en spade for en spade. Et ungt menneske, der tager et år fri og tjener penge, holder sabbatår, mens et ungt menneske, der får uddannelsesstøtte fra staten, mens han holder fri fra skolebænken, har taget fjumreår.

Når politikerne skal fordele pengene, håber jeg da virkelig, at de tilgodeser de mennesker, der har brug for støtte, og ikke bare de mennesker, der føler ”ret” til det – vi ønsker jo også et konkurrencedygtigt Danmark om 10 år.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Aarhus lige nu
Tophistorie

Strafferetsekspert: Ulovligt at true på livet

Trusler mod enkeltpersoner og grupper er ulovlige, og politiet må gerne tage sager op af egen drift.
forsiden lige nu

Også SF’ere siver til Dansk Folkeparti

Det er primært tidligere S- og V-folk, der giver DF fremgang, men også SF’ere siver til partiet.

Jobcenter tvang fuldtidsansat til at søge job

Fuldtidsansat maskinarbejder blev tvunget til at søge job pga. lov om gensidig forsørgerpligt.

Danskere var kristne længe før Harald Blåtand

Undersøgelser har stadfæstet formodning om, at der var kristne i Danmark tidligere end antaget.

Hamas: Våbenhvile er udelukket, indtil Israel hæver belejringen af Gaza

Hamas vil kun indgå en våbenhvile i Gaza, hvis det israelske militær stopper sine angreb.

Majka er blevet tildelt en tidsstraf

Tinkoff-Saxo-rytteren Rafal Majka er blevet tildelt en straf for sin episode med en motorcykel.

Tidligere Metal-boss Georg Poulsen er død

Georg Viggo Poulsen, formand for fagforeningen Dansk Metal i årene 1978-1991, er død.
Annonce
Aarhus-redaktionen anbefaler
Guide: Find vej til byens skjulte skatte
Store attraktioner som Den Gamle By og Tivoli Friheden har de fleste aarhusianere nok besøgt et par gange. Men hvis man gerne vil opleve nye ting i Aarhus i løbet af sommeren, hvilke ting bør man så se? JP Aarhus har spurgt Line Hundebøll, der har været en del af Aarhusguiderne, siden hun blev uddannet guide i 2012. Her giver hun et par anbefalinger til et par ofte oversete oplevelser. 
Annonce
Annonce
Tema

Sommer i Aarhus

Inspiration til en god sommer. Læs mere
Tema

Aarhus-moské i søgelyset

Miljøet omkring moskéen på Grimhøjvej kritiseres for at radikalisere unge muslimer. Læs mere
Restaurantanmeldelser
  • Stjernekok forlader Molskroen

    Wassim Hallal stopper som forpagter på kroen. Et nyt deli-eventyr venter i det centrale Aarhus.

    Madkunst på Aros

    I sommermånederne er Art Restaurant på Aros flyttet op på toppen på skyloungen på 9. sal. Med udsigt over hele det sydlige Aarhus og små kunstværker på tallerkenen er det en oplevelse, der er værd at anbefale.

    Skiftende kurs på havnen

    Restaurant: Køkkenets ambitioner fejler ikke noget på Martino på Marselisborg Havn. Men servicen følger ikke trop, og priserne – de er i top.

Tema

Aarhus som kulturhovedstad

Følg forberedelserne til Kulturby 2017. Læs mere
Aktuelle kampe - Superligaen
21.04.2014
AGF - Brøndby IF   1 - 2
05.05.2014
AGF - OB   0 - 1
08.05.2014
FC Vestsjælland - AGF   2 - 1
11.05.2014
AGF - SønderjyskE   0 - 3
18.05.2014
AaB - AGF   1 - 0
Kommentar
Guides til Aarhus
Annonce
Annonce