Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
søndag 20. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten aarhus
Læserbreve 17.02.13 kl. 03:00

Fjumreår: Skal staten virkelig betale for studerendes selvrealisering?

Sofie Lindgaard Jørgensen, studerende, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Det mener jeg... Sabbatåret er nærmest blevet en naturlig del af danskernes livscyklus – mellem gymnasiet og universitetet – mens fjumreåret snarere er en ”freerider option”.

De seneste ugers diskussion om såkaldte fjumreår er et godt eksempel på dårlig diskussionsskik: Der er ganske simpelt ikke enighed om, hvad der diskuteres. Debatten synes at inkludere både det sjette SU-år og sabbatår, der principielt ikke kan sidestilles.

Hvor sabbatåret nærmest er blevet en naturlig del af danskernes livscyklus – mellem gymnasiet og universitetet – er fjumreåret snarere en freerider option, der i min optik slet ikke burde være mulig. Fjumreåret er det såkaldte sjette SU-år, hvor studerende har ret til SU til at dække eventuelle fejlvalg eller forlængelser.

Et helt år, hvor den studerende kan stå som værende studieaktiv og dermed belaste universitetsadministrationen, hæve 5.000 kr. om måneden og spærre pladsen for andre kandidater – helt uden at røre en finger.

Vi har i forvejen en ekstremt lukrativ uddannelsesstøtteordning i Danmark; er det virkelig nødvendigt at tildele ekstrastøtte? Der er måske en promille af danske studerende, der helt og holdent helliger sig studiet, mens resten henter ekstra lommepenge fra mere eller mindre studierelevante job i fritiden.

En enkelt måneds forsinkelse burde være til at håndtere, og hvis der er tale om et semester eller for den sags skyld et års forlængelse, er der vel ikke noget i vejen for, at man skal ansøge derom?

Besparelserne fra det sjette SU-år kunne i første omgang bruges til at effektivisere de bureaukratiske ansøgningsprocedurer, der betyder, at en meritansøgning om eksempelvis praktik eller kurser fra andre universiteter skal bedømmes af en større gruppe af mennesker (som så skal samles for at vurdere hver enkelt ansøgning).

Man kunne også samle pengene i en pulje, så der var noget at give af til de studerende, der rent faktisk har brug for det (f.eks. ved dødsfald i nærmeste familie, sygdom eller andre omstændigheder, der gør det umuligt at gennemføre studiet til normeret tid).

Adskillige debattører har den forgangne uge talt om, at afskaffelse af fjumreår vil tvinge de studerende til at arbejde ved siden af studierne – ak og ve – så samfundet i sidste ende får mere kompetente dimittender med forståelse for verden uden for universitetets gule mure.

I min egen forholdsvis brogede omgangskreds er der ikke en eneste, der ikke har tid til at arbejde ved siden af studierne – og da slet ikke, hvis man taler om studerende, der må forlænge studierne (hvilket selvsagt gøres ved at tage færre point/fag per semester).

Det burde være muligt enten at lægge lidt fra til de sidste måneder, som man ikke har sparet SU til, eller også at tage det SU-lån, der er så naturligt for vores naboer mod nord, og som jo ikke ligefrem ødelægger andet end at trække et par hundrede kroner fra de første års månedslønninger.

Har man valgt forkert uddannelse, tager det nok ikke et år at indse. Hvis man reelt dropper ud efter fire måneder, er det vel ikke rimeligt, at staten betaler SU et helt år, når pengene kunne have gået til nogen, der havde mere brug for det? I stedet er det i min optik særdeles rimeligt, hvis de ”studerende” må tage et arbejde, mens de finder ud af, hvad der skal være deres metier. Selv om det arbejde måske ikke er drømmejobbet med behagelige arbejdstider og høj løn.

En anden mulighed er at sørge for at tage fag, der kan meritgodkendes på den uddannelse, de vil skifte til, så de kan spare et semester på uddannelse nummer to i stedet, og så bliver en stor del af fjumreåret slet ikke nødvendigt i sidste ende alligevel.

Når det kommer til sabbatåret, er det en helt anden diskussion. Her er ingen reel belastning af samfundet; snarere tværtimod. De unge, ofte studenter, stiller deres arbejdskraft til rådighed til lavere lønninger, end de fleste vil acceptere og arbejder alt, hvad de kan, så de kan spare op til at flytte hjemmefra eller rejse verden rundt. Det kan kun ses som en samfundsmæssig fordel, at nogle vælger den løsning – og det har altså intet med det at fjumre at gøre.

Lad os starte med en begrebsafklaring – kald en spade for en spade. Et ungt menneske, der tager et år fri og tjener penge, holder sabbatår, mens et ungt menneske, der får uddannelsesstøtte fra staten, mens han holder fri fra skolebænken, har taget fjumreår.

Når politikerne skal fordele pengene, håber jeg da virkelig, at de tilgodeser de mennesker, der har brug for støtte, og ikke bare de mennesker, der føler ”ret” til det – vi ønsker jo også et konkurrencedygtigt Danmark om 10 år.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Aarhus lige nu
Tophistorie

Aarhus planlægger en ambassade i København

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) vil skrue op for det østjyske lobbyarbejde i København.
forsiden lige nu

Magnussen øger med spændende strategi

Følg livebloggen fra Formel 1-grandprixet i Shanghai.

Kvinde er død under brand i Odense

Teknikere undersøger, hvorfor der opstod brand hos 58-årig kvinde i lejlighed i Odense

Fem dræbt nær Slavjansk i Østukraine

Fem mennesker er blevet dræbt søndag morgen, da et prorussisk tjekpoint blev angrebet.

Nu kan du finde vennerne på et Facebook-kort

Det bliver muligt for brugere af Facebook at følge hver en bevægelse, som vennerne foretager.

Lobbyister betalte vin og pindemadder til De Konservative

Lobbyister er med i K-bestyrelse i Bruxelles, hvor de også finansierer partiets jubilæumsfest.

Danskerne vil bruge kirker til boliger og restauranter

Et flertal af danskerne siger god for, at kirker til salg, kan blive brugt til erhverv, bolig og restaurant.
Annonce
Aarhus-redaktionen anbefaler
Annonce
Tema

Se hvad der sker i påskeferien

Påskeferien byder på masser af spændende og sjove arrangementer for både børn og voksne. Se tema
Kåring

Årets iværksætter

Stem på, hvem af disse ni, du synes, der skal kåres som årets iværksætter i Østjylland. Læs mere
Tema

Aarhus-moské i søgelyset

Miljøet omkring moskéen på Grimhøjvej kritiseres for at radikalisere unge muslimer. Læs mere
Restaurantanmeldelser
Tema

Aarhus som kulturhovedstad

Følg forberedelserne til Kulturby 2017. Læs mere
Seneste AGF nyheder
Aktuelle kampe - Superligaen
24.03.2014
AGF - Esbjerg FB   0 - 3
31.03.2014
FC Nordsjælland - AGF   1 - 0
04.04.2014
AGF - Randers FC   0 - 1
13.04.2014
FC København - AGF   1 - 0
18.04.2014
AGF - FC Midtjylland   0 - 4
21.04.2014
AGF - Brøndby IF
27.04.2014
Viborg FF - AGF
05.05.2014
AGF - OB
07.05.2014
FC Vestsjælland - AGF
11.05.2014
AGF - SønderjyskE
Kommentar
Guides til Aarhus
Annonce
Annonce
Denne vin er Per Pallesens favorit
Bordeaux-vine kan koste 10.000 kr. flasken, men du når også rigtig langt en hundredekrone, siger Per Pallesen. 
Se flere
Påskesolen lunede de grønne fingre
Havetid: Flere haveejere benytter hvert år påsken til at tage en tur i havecentret efter remedier til forårshaven. I Moesgård Havecenter var man lørdag klar til det store rykind. 
Se flere