*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

onsdag 26. november 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten aarhus
Læserbreve 17.02.2013 kl. 03:00

Fjumreår: Skal staten virkelig betale for studerendes selvrealisering?

Sofie Lindgaard Jørgensen, studerende, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Det mener jeg... Sabbatåret er nærmest blevet en naturlig del af danskernes livscyklus – mellem gymnasiet og universitetet – mens fjumreåret snarere er en ”freerider option”.

De seneste ugers diskussion om såkaldte fjumreår er et godt eksempel på dårlig diskussionsskik: Der er ganske simpelt ikke enighed om, hvad der diskuteres. Debatten synes at inkludere både det sjette SU-år og sabbatår, der principielt ikke kan sidestilles.

Hvor sabbatåret nærmest er blevet en naturlig del af danskernes livscyklus – mellem gymnasiet og universitetet – er fjumreåret snarere en freerider option, der i min optik slet ikke burde være mulig. Fjumreåret er det såkaldte sjette SU-år, hvor studerende har ret til SU til at dække eventuelle fejlvalg eller forlængelser.

Et helt år, hvor den studerende kan stå som værende studieaktiv og dermed belaste universitetsadministrationen, hæve 5.000 kr. om måneden og spærre pladsen for andre kandidater – helt uden at røre en finger.

Vi har i forvejen en ekstremt lukrativ uddannelsesstøtteordning i Danmark; er det virkelig nødvendigt at tildele ekstrastøtte? Der er måske en promille af danske studerende, der helt og holdent helliger sig studiet, mens resten henter ekstra lommepenge fra mere eller mindre studierelevante job i fritiden.

En enkelt måneds forsinkelse burde være til at håndtere, og hvis der er tale om et semester eller for den sags skyld et års forlængelse, er der vel ikke noget i vejen for, at man skal ansøge derom?

Besparelserne fra det sjette SU-år kunne i første omgang bruges til at effektivisere de bureaukratiske ansøgningsprocedurer, der betyder, at en meritansøgning om eksempelvis praktik eller kurser fra andre universiteter skal bedømmes af en større gruppe af mennesker (som så skal samles for at vurdere hver enkelt ansøgning).

Man kunne også samle pengene i en pulje, så der var noget at give af til de studerende, der rent faktisk har brug for det (f.eks. ved dødsfald i nærmeste familie, sygdom eller andre omstændigheder, der gør det umuligt at gennemføre studiet til normeret tid).

Adskillige debattører har den forgangne uge talt om, at afskaffelse af fjumreår vil tvinge de studerende til at arbejde ved siden af studierne – ak og ve – så samfundet i sidste ende får mere kompetente dimittender med forståelse for verden uden for universitetets gule mure.

I min egen forholdsvis brogede omgangskreds er der ikke en eneste, der ikke har tid til at arbejde ved siden af studierne – og da slet ikke, hvis man taler om studerende, der må forlænge studierne (hvilket selvsagt gøres ved at tage færre point/fag per semester).

Det burde være muligt enten at lægge lidt fra til de sidste måneder, som man ikke har sparet SU til, eller også at tage det SU-lån, der er så naturligt for vores naboer mod nord, og som jo ikke ligefrem ødelægger andet end at trække et par hundrede kroner fra de første års månedslønninger.

Har man valgt forkert uddannelse, tager det nok ikke et år at indse. Hvis man reelt dropper ud efter fire måneder, er det vel ikke rimeligt, at staten betaler SU et helt år, når pengene kunne have gået til nogen, der havde mere brug for det? I stedet er det i min optik særdeles rimeligt, hvis de ”studerende” må tage et arbejde, mens de finder ud af, hvad der skal være deres metier. Selv om det arbejde måske ikke er drømmejobbet med behagelige arbejdstider og høj løn.

En anden mulighed er at sørge for at tage fag, der kan meritgodkendes på den uddannelse, de vil skifte til, så de kan spare et semester på uddannelse nummer to i stedet, og så bliver en stor del af fjumreåret slet ikke nødvendigt i sidste ende alligevel.

Når det kommer til sabbatåret, er det en helt anden diskussion. Her er ingen reel belastning af samfundet; snarere tværtimod. De unge, ofte studenter, stiller deres arbejdskraft til rådighed til lavere lønninger, end de fleste vil acceptere og arbejder alt, hvad de kan, så de kan spare op til at flytte hjemmefra eller rejse verden rundt. Det kan kun ses som en samfundsmæssig fordel, at nogle vælger den løsning – og det har altså intet med det at fjumre at gøre.

Lad os starte med en begrebsafklaring – kald en spade for en spade. Et ungt menneske, der tager et år fri og tjener penge, holder sabbatår, mens et ungt menneske, der får uddannelsesstøtte fra staten, mens han holder fri fra skolebænken, har taget fjumreår.

Når politikerne skal fordele pengene, håber jeg da virkelig, at de tilgodeser de mennesker, der har brug for støtte, og ikke bare de mennesker, der føler ”ret” til det – vi ønsker jo også et konkurrencedygtigt Danmark om 10 år.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
forsiden lige nu

Pensionsselskaber bruger detektiver til at overvåge kunderne

Pensionsselskaber overvåger kunderne for at komme svindel med tab af erhvervsevne til livs.

Kvinde dræbt af knivstik på Amager

Gerningsmanden, som er på fri fod, er formentlig en af kvindens bekendte, siger politiet.

Vindmøller gør din el 14 procent dyrere

Danmark satser på masser af vindmøllestrøm. Prisen er en højere elregning. Belønningen er markant mindre CO2.

"Min samvittighed er ren"

Den mest omtalte politibetjent i USA stod natten til onsdag frem på amerikansk tv.

Pas på - Det kan være glat

Igen i nat har temperaturen flere steder været nede omkring frysepunktet.

Vejdirektoratet: Stop spøgelsesbiler med lys

Vejpigge virker ikke mod spøgelsesbilister, mener Vejdirektoratet, som anbefaler advarselslys.
Annonce
Aarhus-redaktionen anbefaler
Drømmen er at blive solist
Den 15-årige Cassandra Juul måtte først overtale sin mor, da hun ville gå til violin. I dag regner hun med at gøre violinspillet til sin levevej. 
Annonce
Tema

Jul i Aarhus

Julekoncerter, juleshow og julemarkeder. Se de mange julearrangementer i Aarhus. Se tema
Annonce
Kommentar
Tema

Moskéen på Grimhøjvej

Miljøet omkring moskéen på Grimhøjvej kritiseres for at radikalisere unge muslimer. Læs mere
Restaurantanmeldelser
  • Italienske tilbud i Vestergade

    Restaurant: Man skal give sig tid til at studere menukortet hos en af de ældre restauranter i Aarhus: Marco Polo i Vestergade. Det rummer mange tilbud på billig mad. Selv om man går a la carte, er priserne stadig meget rimelige.

    Chilensk med surprise

    Caféen/isbutikken Casa Carola er flyttet fra Åboulevarden 57 til Mindebrogade 2 og er samtidig avanceret til en rigtig restaurant med fortrinsvis spanske og chilenske retter på kortet.

    Kineserier på Banegårdspladsen

    Restaurant: Man kan godt blive ganske mæt for et rimeligt beløb, men det er også det bedste, der er at sige om det kinesiske køkken på Banegårdspladsen.

Seneste AGF nyheder
AGF-angriber uden mål
Jesper Lange har endnu sit første sæsonmål til gode. Men er der en anden historie bag nul mål i 10 kampe? 
Kommentar
Guides til Aarhus
Annonce
Annonce