*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

lørdag 1. november 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten aarhus
Læserbreve 17.02.2013 kl. 03:00

Fjumreår: Skal staten virkelig betale for studerendes selvrealisering?

Sofie Lindgaard Jørgensen, studerende, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Det mener jeg... Sabbatåret er nærmest blevet en naturlig del af danskernes livscyklus – mellem gymnasiet og universitetet – mens fjumreåret snarere er en ”freerider option”.

De seneste ugers diskussion om såkaldte fjumreår er et godt eksempel på dårlig diskussionsskik: Der er ganske simpelt ikke enighed om, hvad der diskuteres. Debatten synes at inkludere både det sjette SU-år og sabbatår, der principielt ikke kan sidestilles.

Hvor sabbatåret nærmest er blevet en naturlig del af danskernes livscyklus – mellem gymnasiet og universitetet – er fjumreåret snarere en freerider option, der i min optik slet ikke burde være mulig. Fjumreåret er det såkaldte sjette SU-år, hvor studerende har ret til SU til at dække eventuelle fejlvalg eller forlængelser.

Et helt år, hvor den studerende kan stå som værende studieaktiv og dermed belaste universitetsadministrationen, hæve 5.000 kr. om måneden og spærre pladsen for andre kandidater – helt uden at røre en finger.

Vi har i forvejen en ekstremt lukrativ uddannelsesstøtteordning i Danmark; er det virkelig nødvendigt at tildele ekstrastøtte? Der er måske en promille af danske studerende, der helt og holdent helliger sig studiet, mens resten henter ekstra lommepenge fra mere eller mindre studierelevante job i fritiden.

En enkelt måneds forsinkelse burde være til at håndtere, og hvis der er tale om et semester eller for den sags skyld et års forlængelse, er der vel ikke noget i vejen for, at man skal ansøge derom?

Besparelserne fra det sjette SU-år kunne i første omgang bruges til at effektivisere de bureaukratiske ansøgningsprocedurer, der betyder, at en meritansøgning om eksempelvis praktik eller kurser fra andre universiteter skal bedømmes af en større gruppe af mennesker (som så skal samles for at vurdere hver enkelt ansøgning).

Man kunne også samle pengene i en pulje, så der var noget at give af til de studerende, der rent faktisk har brug for det (f.eks. ved dødsfald i nærmeste familie, sygdom eller andre omstændigheder, der gør det umuligt at gennemføre studiet til normeret tid).

Adskillige debattører har den forgangne uge talt om, at afskaffelse af fjumreår vil tvinge de studerende til at arbejde ved siden af studierne – ak og ve – så samfundet i sidste ende får mere kompetente dimittender med forståelse for verden uden for universitetets gule mure.

I min egen forholdsvis brogede omgangskreds er der ikke en eneste, der ikke har tid til at arbejde ved siden af studierne – og da slet ikke, hvis man taler om studerende, der må forlænge studierne (hvilket selvsagt gøres ved at tage færre point/fag per semester).

Det burde være muligt enten at lægge lidt fra til de sidste måneder, som man ikke har sparet SU til, eller også at tage det SU-lån, der er så naturligt for vores naboer mod nord, og som jo ikke ligefrem ødelægger andet end at trække et par hundrede kroner fra de første års månedslønninger.

Har man valgt forkert uddannelse, tager det nok ikke et år at indse. Hvis man reelt dropper ud efter fire måneder, er det vel ikke rimeligt, at staten betaler SU et helt år, når pengene kunne have gået til nogen, der havde mere brug for det? I stedet er det i min optik særdeles rimeligt, hvis de ”studerende” må tage et arbejde, mens de finder ud af, hvad der skal være deres metier. Selv om det arbejde måske ikke er drømmejobbet med behagelige arbejdstider og høj løn.

En anden mulighed er at sørge for at tage fag, der kan meritgodkendes på den uddannelse, de vil skifte til, så de kan spare et semester på uddannelse nummer to i stedet, og så bliver en stor del af fjumreåret slet ikke nødvendigt i sidste ende alligevel.

Når det kommer til sabbatåret, er det en helt anden diskussion. Her er ingen reel belastning af samfundet; snarere tværtimod. De unge, ofte studenter, stiller deres arbejdskraft til rådighed til lavere lønninger, end de fleste vil acceptere og arbejder alt, hvad de kan, så de kan spare op til at flytte hjemmefra eller rejse verden rundt. Det kan kun ses som en samfundsmæssig fordel, at nogle vælger den løsning – og det har altså intet med det at fjumre at gøre.

Lad os starte med en begrebsafklaring – kald en spade for en spade. Et ungt menneske, der tager et år fri og tjener penge, holder sabbatår, mens et ungt menneske, der får uddannelsesstøtte fra staten, mens han holder fri fra skolebænken, har taget fjumreår.

Når politikerne skal fordele pengene, håber jeg da virkelig, at de tilgodeser de mennesker, der har brug for støtte, og ikke bare de mennesker, der føler ”ret” til det – vi ønsker jo også et konkurrencedygtigt Danmark om 10 år.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Aarhus lige nu
Tophistorie

Lærerforening: Nu går lærerne ned

Århus Lærerforening advarer om stigende sygefravær efter skolereformen.
forsiden lige nu

Landets borgmestre klar til et opgør med flygtninges rettigheder

Skal flygtninge med midlertidig asyl overhovedet integreres, spørger kommunernes forening, KL.

R: Lidegaard skal gå i kødet på Israel

Udenrigsministeren er under massivt pres fra store dele af sit radikale bagland inden Israel-besøg.

Snowden-dokumenter afslører spionage ved COP15

Spion fra britisk efterretningstjeneste skulle skaffe informationer fra klimatopmøde i København.

Snigskytte anholdt efter stor menneskejagt

31-årig mand er fanget efter at have været på flugt i halvanden måned.

Dansk officer er død i Afghanistan

Den 55-årige oberstløjtnant Ove Kjærsgaard Hansen døde efter at have fået hjertestop.

Virgin-rumskib styrtede ned i USA

En pilot meldes dræbt, mens en anden er i kritisk tilstand.
Annonce
Aarhus-redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Kommentar
Tema

Moskéen på Grimhøjvej

Miljøet omkring moskéen på Grimhøjvej kritiseres for at radikalisere unge muslimer. Læs mere
Restaurantanmeldelser
  • Aarhus byder på landets bedste frokost

    En kåring som årets frokostrestaurant får antallet af reservationer til at boome.

    Italiensk slingrevals

    Restaurant: Kvaliteten i den nye italienske restaurant Grappa al Porto er noget svingende fra det næsten perfekte til det ikke helt gode. Betjeningens service er mere stabil end køkkenets.

    Gode ben og fedtet isbar

    Kødfulde ribben, hurtig betjening, glade børn og et strejf af Amerika midt i Aarhus. Det hele er, som det plejer at være på Bones, hvor en temmelig fedtet softicebar dog trækker oplevelsen ned.

Tema

Aarhus som kulturhovedstad

Følg forberedelserne til Kulturby 2017. Læs mere
Seneste AGF nyheder
Aktuelle kampe - 1. Division
28.09.2014
AC Horsens - AGF   1 - 2
05.10.2014
AGF - Skive IK   0 - 0
15.10.2014
AGF - Lyngby   2 - 3
19.10.2014
AGF - Vendsyssel FF   0 - 0
23.10.2014
AGF - AC Horsens   1 - 2
02.11.2014
Viborg FF - AGF
06.11.2014
AGF - Vejle BK
16.11.2014
Brønshøj BK - AGF
30.11.2014
FC Fredericia - AGF
15.03.2015
AB - AGF
Kommentar
Guides til Aarhus
Annonce
Annonce
Her bliver dine filmoptagelser ultraskarpe
Den ultraskarpe billedopløsning 4K rammer nu også fotokameraerne, hvor de første modeller, som kan optage video i fire gange så høj opløsning som full HD, er på markedet. 
Se flere
Her bliver dine filmoptagelser ultraskarpe
Den ultraskarpe billedopløsning 4K rammer nu også fotokameraerne, hvor de første modeller, som kan optage video i fire gange så høj opløsning som full HD, er på markedet. 
Se flere
Stavnsbinding
Selv om stavnsbåndet blev ophævet den 20. juni 1788 og endeligt afviklet pr. 1. januar 1800, er en række danskere den dag i dag i 2014 stavnsbundne af forskellige årsager. 
Se flere