Lige som så mange andre, så er jeg nødt til at tilkendegive min undren over, at man vælger at pege på Rundhøjskolen som værende lukningsværdig, ligesom jeg i den grad undrer mig over, at jeg ingen steder synes at kunne finde nogle konkrete svar for netop dette valg – bortset fra en overordnet overskrift, der hedder økonomi.

Ingen tvivl, en god ting er jo at spare, hvor spares kan, hvis det vel og mærke er velbegrundet og gennemtænkt (altså set i et større perspektiv og ikke blot sat under en lup). Heldigt, tænkte jeg, da der blev arrangeret et dialogmøde til afholdelse på Rundhøjskolen med deltagelse af involverede og beslutningstagende politikere. Her måtte de konkrete svar da komme frem, men ak.

Spørgsmålet ”Hvorfor er valget faldet på Rundhøjskolen?” blev stillet adskillige af gange, men svarene var for mig at se ikke andet end væven frem og tilbage – konkrete blev de aldrig. Altså rigtige politikersvar.

Det virker for mig at se, som om man har fundet frem til valget af Rundhøjskolen ved lodtrækning – og tadaaa (forestil dig her lyden af en mindre trommehvirvel for dermed lige at holde spændingen et øjeblik). Det blev så… Rundhøjskolen.

Kan det virkelig passe? Er det sådan, det foregår? Hvis ikke valget af Rundhøjskolen er fremkommet ved lodtrækning, hvorfor kan vi så ikke få en konkret begrundelse?

Når der som en overordnet overskrift tales økonomi, er der så i forbindelse med beslutningen om skolelukning taget højde for, hvad en fusion – som man ynder at kalde skolelukningen – reelt set koster? Specielt når intentionen er, at de bedste erfaringer fra hver skole skal tages med i denne fusion. Er der foretaget beregninger på, hvad det f.eks. koster at etablere en idrætsskole med alt, hvad dette indebærer, på de skoler, som Rundhøjskolens 570 elever skal spredes på rundt omkring i Aarhus?

Det sociale arbejde

Hvad med lejlighedsprojektet og alt det sociale arbejde, der bliver udført i Rundhøj i tæt samarbejde med Rundhøjskolen? Har man taget højde for den præventive virkning, som dette har – på alle mulige måder? Og ikke nok med, at der er en præventiv virkning, så lur mig, om der ikke også er en økonomisk gevinst forbundet med at udføre dette præventive arbejde i et område, der tidligere har været præget af massive problemer.

En anden ting er integrationen, der foregår på Rundhøjskolen. Rundhøjskolen danner rammen om en integration af nationaliteter, herunder kulturer og religioner, som bor og lever i området. Det vil sige – ingen busbørn.

Vi er så privilegerede, at vores børn bor i ét fælles område og derfor også kan tage del i hinandens liv i hinandens hjem. De får lige præcis et billede af, hvordan vores samfund er skruet sammen i dag. De bliver rummelige på rigtig mange planer, forstår forskellighederne og ser lighederne. Måske kunne man groft set betegne Rundhøjskolen som the melting pot.