Hvad vil vi med folkeskolen?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I forbindelse med besparelser i Aarhus Kommune er der blevet udarbejdet en strukturanalyse af kommunens folkeskoler.

Scenarierne er forskellige, men peger alligevel i samme retning. Vi skal have 28 elever i hver klasse. Vi skal have tre spor. Og vi skal have 800 elever i hver skole.

De skoler, der ikke opfylder kriterierne, skal lukkes. Hårdt, kontant og uden hensyntagen til kvalitet, resultater og indvirkning på elever og lokalmiljøer.

Man argumenterer i analysen for, at kun skoler med 800 elever er bæredygtige og giver optimal læring. Denne sammenhæng findes dog ikke i flere andre studier, bl.a. OECD's rapport fra 2004. Den gennemsnitlige skolestørrelse for folkeskoler i Danmark er 383. Flere af de ”små” lukningstruede skoler i Aarhus ligger på 400-600 elever (uvm.dk).

Det virker paradoksalt

I strukturanalysen opererer man også med 28 elever i klasserne. Flere nyere studier peger imidlertid på, at mindre klasser er gavnlige for børnenes præstationer og senere livsindtægt (Frederiksson, 2012).

Færre elever i klasserne nu giver større skatteindtægter om 15-20 år. Det virker derfor paradoksalt, at man foreslår en ”bæredygtig” folkeskole med et så højt elevantal i skolen.

For mange forældre vil en skole længere væk eller med en anden profil end den nuværende skole betyde, at man i stedet vælger privatskole. I strukturanalysen er der ikke taget højde for en øget tilgang til privatskoler eller oprettelse af nye friskoler. Andre steder i landet ses, at skolelukninger giver en markant øget tilgang til privatskoler.

Dobbelt så mange privatskoler

Mange vælger folkeskolen, for at børnene kan gå i skole med kammeraterne fra området. Ved flytning til en større skole længere væk forsvinder en del af den gevinst. I København har man et billigere skolevæsen med flere elever i klasserne, men også med dobbelt så mange i privatskole som i Aarhus.

Hvis man i byrådet følger analysens forslag og kun kigger på bygningsstørrelser og antal spor i skolen i stedet for kvalitet, forældre- og elevtilfredshed samt betydning for distriktets børn, så bliver kommunen nogle gode og velfungerende folkeskoler fattigere.

Aarhus Kommune har sloganet ”Folkeskolen – derfor!”. Man kan som forældre frygte, at vi er flere, der vil komme til at sige: Folkeskolen – hvorfor?