*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som JP Aarhus publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Aarhus skaber ny indsigt i projekter

Børn og Unge har løbende gang i mange projekter. Katrinebjergskolen, hvor billedet er taget, oprettede i 2016 en spe cialpædagogisk klasse efter det amerikanske Nest-system. Nu skabes der bedre overblik over de mange projekter under Børn og Unge. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Projekter, projekter, projekter. I en organisation med 12.000 medarbejdere og 450 arbejdspladser, der hver dag huser tilbud til i alt 60.000 børn og unge i dagtilbud, skoler og fritidstilbud, er det ikke alle, der hverken kan eller skal have overblik over alle projekter.

Manglende viden om hvem, hvorfor og hvordan kan være med til at skabe usikkerhed.

Spørgsmål som ”er vi med i det?” eller ”hvem har besluttet det?” er helt naturlige, hvis man som lærer, pædagog eller pædagogisk assistent hører om et nyt initiativ. Manglende viden om hvem, hvorfor og hvordan kan være med til at skabe usikkerhed – er det her relevant for mig?

Det råder Børn og Unge, Århus Lærerforening, BUPL Århus og Foa i Aarhus nu bod på. I samarbejde har vi skabt et elektronisk overblik, som gør det let og overskueligt for medarbejdere og ledere at få indblik i projekterne.

Målet er klart: Ved at dele viden på en enkel og overskuelig måde kan vi forhåbentlig hæve niveauet af viden, mindske usikkerheden for den enkelte leder eller medarbejder og i sidste ende øge kvaliteten i dagtilbud, skoler og fritidstilbud.

Vi vil skabe en mere gennemsigtig organisation. Kunne vi begrænse mængden af projekter, ville det da være skønt, men det er ikke målet. I stedet hjælper vi på en enkel og overskuelig måde den ene hånd til i højere grad at vide, hvad den anden laver. Til gavn for de børn og unge, som hver dag kommer hos os.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Var der også bander dengang?

Kamma Ankjærø, Ny Munkegade 80 Aarhus C

Debat: Spar 25 mia. kr., og få bedre motorveje for hele Jylland

Søren Erikstrup, Havhusevej 6, Allingåbro
Hvorfor er der ikke nogen i Vejdirektoratet og Folketinget, der vågner op og spørger, om der findes en løsning, hvor E45 bliver aflastet markant, og Nord-, Vest- og Sydjylland samtidig tilgodeses?
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her