*

Kultur

Hun udforsker ondskabens psykologi

Krimiforfatteren Inger Wolf viser skyggesiden af menneskesindet. Fjerde bind på vej i hendes Aarhus-serie.

Forfatter Inger Wolf er på vej med fjerde bind i krimiserien om Daniel Trokic, en kriminalkommissær i Århus. Foto: Casper Dalhoff

Den nøgne kvinde lå i lysningen, halsen var skåret over, og på hendes bryst lå en tørret buket skarntyde.

Det var sidst på eftermiddagen, og efterhånden som mørket faldt på, begyndte Inger Wolfs fantasi at skabe et uhyggeligt scenario i tusmørket. I virkeligheden var hun bare ude og lufte sin venindes hund i Marselisborg-skovene, og der lå ingen myrdede kvinder mellem træerne, men da hun gik hjemad, begyndte hun at lege med tanken: Hvad nu, hvis der virkelig havde ligget en myrdet kvinde derude? Hvem havde så have slået hende ihjel? Og hvorfor?

Inger Wolf begyndte at skrive fragmenter af en handling ned, og så var hun i gang som krimiforfatter.

Selv om Inger Wolf allerede året inden var debuteret som skønlitterær forfatter, skulle der gå fire år, før hendes første krimi udkom. Også dengang var hun enlig mor til Sille, og som freelanceoversætter af it-tekster til engelsk skulle der oversættes mange printermanualer og brugsvejledninger for at få brød på bordet.

»Jeg var virkelig fattig i de år. Vi boede i en toværelses, og jeg sov på en madras på gulvet. Om dagen blev min mailboks bombet med URGENT URGENT! og ASAP! (as soon as possible, red.), så det var svært at få presset skrivetid ind. Ofte stod jeg op kl. 5 for at skrive to timer, mens der var ro,« fortæller Inger Wolf, der stadig lever af sit oversætterarbejde.

Dog giver krimierne hende efterhånden 50 pct. af den årlige indtægt.

Koste, hvad det koste vil

»Når man har oversat printermanual nr. 100, bliver det virkelig kedeligt. Har man samtidig trang til at skrive, må man tage sig tiden til det, og så må det koste, hvad det vil,« siger Inger Wolf, der altid har læst mange krimier.

Alligevel var det et stort arbejde at gå i gang med genren.

»Der er meget håndværk i at skrive en krimi. I dag er der mange dygtige krimilæsere, så man skal beherske den teknik, det er at kunne camouflere morderen. Det var også derfor, at det tog mig så lang tid at skrive den første krimi,« forklarer hun.

Den 22. marts udkommer Inger Wolfs fjerde krimi i serien om kriminalkommissær Daniel Trokic og it-nørden Lisa Kornelius. Det er mørke, blodige krimier, der giver små glimt ind i psykopatens sind.

»Jeg udforsker ondskabens psykologi. Menneskets mørke sider. Det, der driver os til at være onde mod hinanden. Jeg har nok selv et lidt mørkt væsen og kan i min research og skriveproces forfølge min egen angst ved at forsøge at identificere og forstå det onde,« siger Inger Wolf.

Hun definerer krimierne som vor tids eventyr - det godes kamp med det onde og forløsningen, når det onde overvindes til sidst.

Fokus på plottet

Inger Wolf skriver ikke i den nordiske krimitradition - med en socialrealistisk skildring af personernes privatliv og ofte også en stor del samfundskritik. Hun skriver i den britisk-amerikanske tradition med fokus på plottet, politiarbejdet og morderens psyke. Den pæne overflade og den dybe ondskab.

Sympatisk massemorder

»Se eksempelvis de interviews, der ligger på Youtube med den amerikanske seriemorder Ted Bundy, der blev henrettet i 1987. Han virker nærmest sympatisk, men han slog over 30 kvinder ihjel - og gjorde unævnelige ting ved dem først. Mennesket har så mange skyggesider,« siger Inger Wolf.

Lokaliteten er altid Aarhus - dens gader, pladser og forstæder. Dels har Inger Wolf behov for at tage ud til de steder, som hun skal beskrive, dels er der en pointe i kontrasten mellem den tilsyneladende trygge provinsby og ondskaben, der trives bag de pæne facader.

”Frost og Aske” handler om pædofili og barnemord i Mårslet. I ”Sangfuglen” dumpes et forslået kvindelig i Rådhusparken. Og i ”Hvepsereden” torterer en seriemorder sit unge offer i en tom villa i Viby.

»Ja, Elsebeth Egholm og jeg har efterhånden slået temmelig mange ihjel i denne by,« siger Inger Wolf, der afholder årlige julefrokoster med byens to andre kvindelige krimiforfattere, Elsebeth Egholm og Lene Kaaberbøl.

»Egentlig er det utroligt, at der er så mange kvindelige krimiforfattere. Hvad er der lige med os? Måske er det fascinationen af det menneskelige - og vores lyst og evne til at leve os ind i andres følelser, selv psykopatens,« siger Inger Wolf.

I hi for at skrive

Hun er allerede i gang med næste bind i serien. I første fase udvikler hun plottet bl.a. ved at lave kartotekskort over handlingen i hvert kapitel. Når hun for alvor skal have bogen på plads, meddeler hun oversættelsesbureauerne, at hun har lukket de næste tre måneder.

Tid til romanen

»Jeg er nødt til at have en periode, hvor jeg kun skriver, så jeg kan få romanens bund på plads. Ellers er min dag jo fyldt med deadlines og e-mails uafbrudt. Det gør det svært at koble af og skrive på romanen om aftenen,« fortæller Inger Wolf, der i gennemsnit skriver syv sider hver dag i skriveperioden.

Hendes ambition er at komme til at leve fuldtids som forfatter. Bl.a. derfor flytter hun til Malaga til juni sammen med sin hollandske kæreste og 15-årige datter. Lavere husleje, madpriser og skat skal mindske udgifterne, så der kan blive råd til mere skrivetid.

Datteren skal gå på et svensk gymnasium, så foreløbig er planen at blive dernede i tre år.

»Jeg vil gerne udvikle mig som forfatter. Skrive længere og mere detaljeret og lave endnu bedre plot,« siger hun og slutter:

»Men nu må vi se. Måske kan jeg slet ikke skrive dernede med alt det lys. Måske bliver jeg nødt til at tage tilbage til Danmark og leje et skummelt sommerhus at skrive i.«

”Hvepsereden” af Inger Wolf

310 sider, 250 kr. (vejl.)

Forlaget Modtryk

null
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Bekymring for forurenet drikkevand hviler på et forkert grundlag

Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer
Richard Thomsen og John Graversgaard fra Gruppen Rent Drikkevand i Beder-Malling anslår den forsonlige tone over for landbruget i deres indlæg i JP Aarhus 19/6 om den såkaldte Beder-sag.

Debat: Børnefamilier lider under boligbyggeri i midtbyen

Sara Stegger Ledaal , cand.pæd. i pædagogisk antropologi Valdemarsgade 20 nr. 310, Aarhus C
Hvorfor tillader Aarhus Kommune byggeri i midtbyen, hvor vi i forvejen bor klos op ad hinanden?

Debat: Malingen i Mindeparken og ødelæggelse af naturen

Peter Bisgaard, civ.ing. Hornslet
Mon ikke malingen i Mindeparken skulle minde om den nutidige ødelæggelse af naturen, som mange mener, at specielt landbruget er årsag til.
Restauranter
Annonce
Annonce
Interview: »Letbanen er den bedste løsning – også i fremtiden«
Teknikrådmand Kristian Würtz (S) vil arbejde for et grønt islæt på letbanens næste etape. Trods kritik af kørestrømsmaster og skred i både budget og tidsplan på den første etape, mener han stadig, at letbanen er den bedste transportløsning i fremtiden. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her