*

Kultur

Man drømmer om en tur i byretten

Efter to et halvt års renoveringsarbejde, er byretten blevet et besøg værd.

Alle retssale i Tinghuset er renoveret. Farvesætningen er blandt andet valgt efter farver, man fandt, da gamle lag af maling blev fjernet. Foto: Benjamin Nørskov

Ingen lægfolk har vel det store ønske om at komme inden for dørene hos byretten i Aarhus. Ikke desto mindre er bygningen blevet et besøg værd. Efter omkring 2,5 års nænsomt renoveringsarbejde er Tinghuset ikke blot gjort moderne og tidssvarende i forhold til f.eks. sikkerhed. Med sans for detaljer, bygningens historie og kompromisløshed er der skabt en sand perle i byen.

Fakta

Tinghuset

  • Oprindelig tegnet af K.A. Ludvigsen og Jul. Hansen og stod færdigt i 1906.
  • Byggeprisen endte med at være 616.000 kr.
  • Tinghuset var oprindeligt indrettet til politivagt med detentionslokaler, Stadslogens kontor, Byfogeden og forligskommissionen, Arrestforvarerens bolig og til Amtsrådssal.
  • I dag arbejder der omkring 100 medarbejdere ved byretten i Aarhus. De er nogenlunde ligeligt fordelt mellem lokationerne i Kannikegade og på Vester Vold. Fra 2020 vil alle funktioner og ansatte være under samme tag.

Renoveringen

  • Samtlige retssale er indrettet med separate voteringsrum, og der er skabt mulighed for gennemførelse af digitale retssager samt videoafhøring.
  • Der er etableret elevator og en ny, handicapvenlig indgang.
  • Arkitekter: H+Arkitekter A/S
  • Udførelse. Enemrke &
  • Petersen.
  • Ingeniør: Tækker Rådgivende
  • Ingeniører.
  • Pris: Knap 60 mio. kr.,
  • Areal: 4.100 kvm

H+Arkitekter har slået stregerne. Enemærke & Petersen har realiseret planerne. Drivkraften har været retspræsident Bodil Ruberg. Det er et arbejde, der har været højt på hendes dagsorden, siden hun kom til byretten i 2011 fra en tilsvarende stilling i Horsens. Det er ikke alene et spørgsmål om pænere og mere moderne rammer, der har drevet hende i arbejdet. I Horsens formåede Bodil Ruberg at gøre byretten der til et af landets mest effektive. Med Ruberg for bordenden blev effektiviteten bedre og sagsbunkerne mindre. I Horsens spillede de fysiske rammer en stor rolle i den proces, og det kommer de også til i Aarhus.

I det gamle tinghus, der blev opført af Aarhus Kommune i 1906, har alt været pillet fra hinanden og genopført. Lag af maling, uhensigtsmæssige og ineffektive rumfordelinger er væk. Der er etableret adskilte indre og ydre zoner, så anklagede, dommere, advokater, nævninge og publikum ikke længere risikerer at rende sammen på stentrappen. Ved trappen er der fundet plads til en glaselevator, som er omgivet af et farvestrålende mosaikværk af kunstneren Marianne Grønnow. Der er indrettet et særligt afslappet rum til samtaler med børn, nye forberedelsesværelser er etableret og der er fundet plads til to nye retssale, så man i dag råder over 14 i alt. Derudover har man indrettet et særligt afsnit for grundlovsforhør.

Også her spiller Bodil Rubergs blik for effektivitet ind. Med den særlige afdeling undgår man at skulle holde hele bygningen åben i weekender.

Alle retssale har undergået en gennemgribende forandring, der også lever op til nutidens digitale krav. I dag skal anklagemyndigheden aflevere alle sagsakter elektronisk, og derfor er der kommet flere skærme i retslokalerne, der varierer i både farvesætning og størrelse.

Man skal have et særligt blik, når man indretter en domstol, mener Bodil Ruberg.

»Rammerne betyder bestemt noget for en domstol. Der skal være en vis ophøjethed, også i indretningen. Dermed stiger respekten for de domme, der afsiges,« forklarer hun.

Bodil Ruberg, dommere og administrationen er flyttet op på loftet, der før var uudnyttet. En let trappe nærmest svæver via det centrale trappetårn op til øverste etage, hvor det i den grad er tagkonstruktionen, der dikterer indretningen.

Her er ingen kontorer ens. Moderne hæve- sænkeborde har måttet kiles ind mellem spærene.

Takket være vægge af glas samt tag- og ovenlysvinduer, der stikker ud i den sortglaserede tegl, når solens stråler helt ned på det nylagte egetræsgulv.

Det er også her oppe under taget, man kan se værket til det ur, der pryder facaden mod Vester Allé. På loftet minder urværkets taktfaste rytme om den kombination af ro, regelmæssighed og fremdrift, der hersker i bygningen, og som er vigtig for et embede, der skal være en høj grad af tillid til, men som også udsættes for sparekrav og forventninger om effektivitet.

Som en del af gentænkningen af retsbygningen er der fundet plads til et rum, der i en mere afslappet indretning giver bedre rammer for samtaler med børn. Foto: Benjamin Nørskov
Fra loftet er der direkte kig til det urværk, der styrer uret mod Vester Alle. Foto: Benjamin Nørskov
Mellem arresten og retten er der etableret en gårdhave og ny adgangsvej, så arrestanter kan føres direkte fra arresten til en af byrettens 14 retssale. Foto: Benjamin Nørskov
Det er planen, at den gamle læsesal i Erhvervsarkivet skal indrettes til opholds- og venteareal, når fogedretten og skifteretten flytter ind i bygningen, der er tegnet af Hack Kampmann. Bygningen blev opført i 1898 til 1902 og husede først Statsbiblioteket. Det kaldes også ”Smykkeskrinet”. Foto: Benjamin Nørskov

På den nyindrettede loftsetage må personale og møbler tilpasse sig tagkonstruktionen. Foto: Benjamin Nørskov

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Overgreb mod kysten

Kai Otto v. Barner, Absalonsgade 43, 2. sal, Aarhus C
Området langs Strandvejen er enestående, derved at den åbne bræmme langs kysten kun i ringe grad brydes af bebyggelse.

Debat: Bilracerbanen på Wedelslund kommer næppe ud af sit pitstop

Jørgen Warberg, Frodes Mark 14, Skovby, Galten
Efter at Tage Nielsen på vegne af den radikale byrådsgruppe tirsdag 20/6 havde meldt et klart nej tak til en Wedelslund Racerbane i et debatindlæg, skete der lige pludseligt noget på den politiske front: SF vaklede.

Debat: Formanden for Strøget svines til af kultureliten efter sin kritik af Aros

Uwe Max Jensen , Jægergårdsgade 152, Aarhus C
Formanden for Gadeforeningen Strøget i Aarhus, Lars Svendsen, har tilladt sig i et (ironisk?) indlæg i gratisavisen Aarhus Onsdag at kritisere Aros, Aarhus Kunstmuseum, herunder den tyske kunstner Katharina Grosses værk i Mindeparken.
Restauranter

Casablanca ligner sig selv

Casablanca er genåbnet efter en renovering. Den klassiske franske caféstil er intakt, og køkkenet leverer på et pænt niveau, selv om alt ikke lykkes til perfektion.
Annonce
Redaktionen anbefaler

V: Uambitiøs plan for Mølleparken

Lokalplanforslaget for Møllepark-området giver ikke de oplevelser til aarhusianerne, som var intentionen, mener Venstre. Et hostel vil give masser af liv, siger S-rådmand, der afviser kritikken.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her