*

Kommunalvalg Aarhus
Kultur

På taget af Hotel Royal slipper man for Midtbyens larm og trængsel

Det kræver lidt af en mandomsprøve for Hans Krull at komme op på sit favoritsted i Aarhus.

Kunstneren Hans Krull har lagt en masse kræfter i Hotel Royal, som han elsker at stå på toppen af. Foto: Ulla Bjulver

Du kender ham måske for gavlmaleriet ”Mågekysset” i Fiskergade eller caféen ”Under masken” i kælderen af Hotel Royal.

Og selv om han er fra Ærø, er han indbegrebet af en ægte aarhusianer.

Byplanlægningen nu om dage er nærmest ikke- eksisterende. Tager vi blot et kig på havnen, skyder den ene bygning op efter hinanden, uden der er en rød tråd.
Hans Krull, kunstner

Kunstneren Hans Krull har en udstrakt kærlighed til Aarhus. Han sætter pris på det, der gør byen original, men på samme tid klassisk. Alt lige fra de pompøse, neoklassiske bygninger i midtbyen til det stikkende nybyggeri på Aarhus Havn.

Taget af det luksuriøse Hotel Royal er det sted, hvor han jævnligt finder sin inspiration og lader udsigten finde vej ned på papiret. For deroppe på øverste etage får man et anderledes perspektiv, som man ikke finder andre steder i byen.

»Hotel Royal er et smukt hotel, en pendant til D’Angleterre i København. Det har bevaret sit udtryk gennem århundreder. Her er en helt bestemt stemning, der ikke kan sættes ord på. Og så har det sin helt egen sjæl. En sjæl, som man altid vil forbinde med Aarhus. For mig er Hotel Royal enestående. Mest af alt fordi det er prangende uden at være minimalistisk, som så meget andet er nu om dage.

Før i tiden tænkte man byplanlægningenind, når man skulle finde det arkitektoniske udtryk. Byplanlægningen nu om dage er nærmest ikkeeksisterende.

Tager vi blot et kig på havnen, skyder den ene bygning op efter hinanden, uden der er en rød tråd.

Foto: Ulla Bjulver

Bevares, Isbjerget er et flot, arkitektonisk værk, der skiller sig ud. Men at man så vælger at placere tre store betonkasser lige foran er en anden side af sagen.

Jeg kan godt lide at male oppe på taget, fordi man kan tegne mågerne ovenfra. Jeg holder meget af måger. De ligger altid og svæver i luften her i Aarhus. Og så har jeg jo malet ”Mågekysset”, som mange kender. Men mest af alt er her en flot udsigt og fred. Man slipper for midtbyens larm og trængsel.

Historien om Hotel Royal Byens gamle hotel

Det er en form for manddomsprøve at kravle herop. Jeg voksede op på Ærø, hvor man efter sin konfirmation skulle klatre op i toppen af en skibsmast.

Deroppe skulle man så lægge sig på maven og dreje rundt. Det var hamrende nervepirrende. Det kommer jeg altid i tanke om, når jeg er traver herop. Men når jeg placerer mig på min sædvanlige plads, opnår jeg en indre ro, nærmest et zen, hvor behovet for at tænke forsvinder.

Foto: Ulla Bjulver

Man er midt inde i byen, men der er stilhed. Bortset fra når kirkeklokkerne slår. Derfor kravler jeg herop engang imellem.

Det er sundt at få et andet perspektiv på tingene. Mange af de folk, som vandrer rundt i byen, lægger ikke mærke til de små ting, der gør Aarhus så speciel. De fleste har nok ikke lagt mærke til trolden, der sidder nede på hjørnet og griner op til djævlen på taget af Aarhus Teater.

Første gang jeg var heroppe,var sammen med Jan og Jacob Haugaard i 1989, da jeg fik til opgave at udsmykke kasinoet her på Hotel Royal. Vi gik rundt og tog et kig på indretningen, hvorefter vi besluttede, at vi skulle op på taget for at nyde udsigten. Men det var tæt på at gå galt. Det var snevejr, og på taget var der et tykt islag, så vi skøjtede allesammen rundt – og Jan Haugaard var nær ved at falde ned.

Mit forhold til hotellet er helt specielt, da jeg i sin tid var med til indrette en stor del af både det indvendige og udvendige. Man kan vel næsten kalde forholdet for åndeligt. Jeg har lagt en masse tid og sjæl i stedet – og så ligger mit stamsted ”Under masken” i selvsamme bygning.«

Det kræver lidt af en mandomsprøve for Hans Krull at komme op på sit favoritsted i Aarhus.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: »Glas og beton ældes ikke med ynde«

Henrik Dahlin, stud.theol., Carl Holst-Knudsens Vej 2, Aarhus C

Debat: Var der også bander dengang?

Kamma Ankjærø, Ny Munkegade 80 Aarhus C
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her