*

Kultur

Aarhus er nu firstjernet

Den fjerde Michelin-stjerne i Aarhus er vigtig for byens brand og kulturbyåret.

En ny Michelin-stjerne til Aarhus holder gang i fortællingen om en by i fortsat udvikling, mener direktør Peer H. Kristensen, VisitAarhus.

»Nu er vi en firstjernet Michelin-by. Det viser, at Aarhus hele tiden udvikler sig, og vi bevarer et vigtigt momentum,« siger direktøren.

Da restauranterne Frederikshøj, Gastromé og Substans i 2015 fik Michelin-stjerner, var det ifølge turistdirektøren med til at sætte fokus på Aarhus som oplagt mål for krydstogt-, kultur- og storbyturister. Peer H. Kristensen glæder sig derfor over, at de tre restauranter beholder deres stjerner, og at en ny er kommet til.

En grundforudsætning

I 2015 kunne byen notere en vækst i overnatninger på 17 pct. Samme år oplevede Aarhus den femtestørste vækst ud af Europas 100 største turistbyer.

»I forhold til den rejse, Aarhus er på mod at blive en international turistby, er Michelin-restauranter en grundforudsætning, der bare skal være på plads. Den fjerde stjerne betyder for os, at de mange internationale rejsejournalister, som har skrevet om vores gastronomi i Aarhus, nu får en ny historie om, at Aarhus har fået sin fjerde stjerne,« fortæller han.

Heldigt tidspunkt

Ifølge borgmester Jacob Bundsgaard (S) har spiseguidens blåstempling af Aarhus stor betydning for byens brand.

»Først og fremmest skal der lyde et kæmpe tillykke til restauranterne for den flotte og velfortjente anerkendelse af deres indsats – ikke mindst til Restaurant Domestic for den nye stjerne til Aarhus,« lyder det fra Jacob Bundsgaard.

Han mener, at den fjerde stjerne faldt på et meget heldigt tidspunkt, da Aarhus er europæisk kulturhovedstad.

Aarhus i særklasse

»Den nye stjerne sætter en tyk streg under, at Aarhus har restauranter i særklasse – også blandt dem, der ikke har en stjerne. Jeg glæder mig på restauranternes vegne, men også fordi det har enorm betydning for byen. Michelin-stjernerne er med til at underbygge den i forvejen positive fortælling om Aarhus og giver et kæmpe fokus på byen, både nationalt og internationalt. Det er en fantastisk flot gastronomisk fejring af kulturhovedstadsåret.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Skal ældre og syge uden pårørende overlades til sig selv?

Anette Nellemann Pedersen, sygeplejerske, stud.cand.jur., Aarhus Universitet
3/9 bragte jp.dk en artikel med overskriften: ”Hver anden pårørende hjælper deres ældre og syge, hver dag eller flere gange om ugen”.

Debat: Frustrationer efter fodboldkampen AGF-Lyngby – en hån mod spillets ånd

Ole Juul, tidl. sognepræst, skribent og foredragsholder, Lilleåvænget 6, Hadsten
Mandag aften blev en aldeles uforløst stund, og ærgrelsen over, at en dommer, der åbenbart intet fornemmer af spillets ånd, med en så tåbelig kendelse ødelagde aftenen, sidder i mig endnu.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce
Er du træt af fastfood og frikadeller? Så prøv firfir, mafe og chickennat
Afrikanske folkekøkkener er stadig ukendt territorium for mange danskere. Det vil Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg lave om på med deres nye bog "Mama Afrika". 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her