*

Kultur

Er du klar til at tage til Mars?

Steno Museet laver udstilling om Mars i denne uge. De vil teste deres publikum, om de har potentiale til at være med på den første bemandede mission til Mars.

Besøgende på Steno Museet kan prøve rumdragter og teste, om de er gjort af det rette Mars-potentiale. Foto: Tanja Carstens Lund

Marsboere søges! Sådan lyder budskabet på Steno Museet i denne uge.

Det naturvidenskabelige museum inviterer sine gæster til at teste om, de er klar til at være de første astronauter, der sendes mod den røde planet.

»Vil du kunne operere en blindtarm væk på et andet menneske,« står der på et skilt med rød skrift.

Foran skiltet står Sofia og Clara Englyst på syv og ni år. De små piger står med hver sit skema og en træblyant. Deres far, Finn Englyst, læser problemstillingen op fra skiltet for sine døtre.

»På Mars er der ingen hospitaler, og jorden er millioner af kilometer væk, derfor skal man selv lære at fikse en blindtarm eller en brækket knogle.«

Skala fra 0 til 10

Sofia Englyst kigger ned på en glasmontre under skiltet, der viser en skalpel, skaks og andet operationsudstyr. Hun skal vurdere på en skala fra 0 til 10, og uden at sige en lyd falder valget på nul.

Clara Englyst sætter blyanten til munden. Hun er mere i tvivl end sin lillesøster.

»Jeg tror godt, jeg kunne operere på et andet menneske. Jeg skal bare lige lære det først,« siger hun eftertænksomt.

Krydses sættes dog stadig tæt på ”Jeg bliver på jorden”.

Sofia og Clara Englyst er blot to af mange børn, der denne dag har valgt at teste, om de har lyst til at blive Mars-astronauter.

Klar til afgang?

Når gæsterne ankommer til museet, får de udleveret et skema ved indgangen. Skemaet skal bruges til at vurdere, om de klar til at tage til Mars. Det sker ud fra forskellige poster, der er placeret rundt på museet. Ved hver post bliver de spurgt, om de kan undvære venner, familie eller kan håndtere sygdom på en fjern planet.

Der er meget fokus på Mars i øjeblikket, da planeten er et af de steder, hvor man regner med, at det er muligt at finde liv, fortæller Aase Roland Jacobsen, museumsinspektør på Steno Museet.

Hun kan melde om et rekordstort besøgstal denne vinterferie og er glad for, at de besøgende har taget Mars-udstillingen til sig.

Udstillingen skal få børn til at interessere sig for de naturfaglige fag, men der er også en anden bagtanke med udstillingen, ifølge inspektøren.

»Vores målgruppe er børn mellem 6 og 12 år. Og det er faktisk dem, der har alderen til at være de første mennesker på en bemandet mission til Mars,« siger hun.

Udover at teste om man har Mars-potentiale, kan besøgende køre med Mars-køretøjer bygget af Lego eller få en snak med eksperter i botanik, der kan fortælle, hvordan planter kan sikre ens overlevelser på den fjerne planet.

Mission til Mars

Steno Museet

  • 11.-19. februar. Alle dage kl. 10-16
  • C. F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C

»Det handler om at inspirere dem, så vi kan få fremtidige danske rekrutter til en Mars-mission,« siger Aase Roland Jacobsen.

Museet ved Aarhus Universitet er fyldt med børn og deres familier denne formiddag. Der lyder begejstrede råb, når en papirflyver bliver skudt af sted med en maskine, og der grines højt, når en far og søn får taget billeder iført rumdragter foran en kæmpe Mars-plakat.

Men de fleste børn går med deres skema knuget i hånden i deres søgen efter endnu en post og endnu et dilemma.

»Jeg tror, at børnene synes, det er sjovt at teste sig selv, men nogle gange bliver spørgsmålene lidt for abstrakte for dem,« siger Per Biensø.

Han er far til Sofie og Troels, begge på syv år.

Begrænset antal

Familien er nået til spørgsmålet om bemanding på en kommende Mars-mission. Skiltet på væggen fortæller, at der kun må komme fem mennesker med på missionen. Det er derfor vigtigt at vælge de folk, der har de helt rigtige evner.

På bordet foran skiltet står der 10 forskellige Lego-mænd, der alle repræsenterer et erhverv.

»Vil han være god at have med?« spørger Troels sin far.

Han står med en Lego-mand, der har fuldskæg og et trykluftsbor. På det vedlagte skilt står der, at han er jord- og betonarbejder.

Pier Biensø forklarer, hvad en jord-og betonarbejder laver, hvorpå Troels stiller Lego-manden forsigtigt på bordet igen.

Det var alligevel ikke det bedste forslag, mener den syvårige.

Familien går til den næste post, og nye potentielle astronauter tager over.

Se video fra udstillingen her:

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Hver ekstra dag har særlig værdi

Jette Lyngholm, formand for Tarmkræftforeningen, Ivar Huitfeldts Gade 2, 3. th., Aarhus N

Debat: Masser af liv i kulturhovedstaden

Peter Vestergaard, pressechef, Fonden Aarhus 2017
Hvis Anne Hjernøe i år får muligheden for at tage ud i regionen, vil der vente masser af kulturelle oplevelser, som det allerede er tilfældet nu.
Restauranter

Aarhus’ nye stjerneskud

Restaurant Domestic ligger muligvis i en aarhusiansk baggård. Men anmelderne fra den nordiske Michelin-guide fandt alligevel frem til den.
Annonce
Guides til Aarhus
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands

Modest er på vej til Roskilde

Efter fire års udvikling er Aarhus-rockbandet blevet hyret til Roskilde Rising, og bandet har nye numre på vej, som er indspillet hos producer Jens Benz i København.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her