*

Kultur

»Undgå selvfedme og konservatisme«

Evnen til omstilling er større i Aarhus end i København. Bevar pionerånden, lyder anbefalingen fra Michael Christiansen, der med vemod og stolthed forlader Aarhus Universitet efter seks år som formand.

Michael Christiansen kom til Aarhus Universitet i 2009 som bestyrelsesmedlem og blev i 2011 formand for bestyrelsen. Foto: Joachim Ladefoged

»Hej Connie.«

Denne tirsdag formiddag kan man både hilse på fortiden og fremtiden på rektorgangen på Aarhus Universitet (AU).

Connie Hedegaard, tidligere EU-klimakommissær, er fra den 1. februar 2017 ny formand for universitetets bestyrelse, når dagens hovedperson, Michael Christiansen, stopper efter seks år som formand.

Og fremtiden er netop et af fikspunkterne i interviewet med den afgående formand.

»Det helt særligt spændende ved at lede et universitet som Aarhus Universitet er, at opgaven udelukkende handler om fremtiden, og det er et kæmpe privilegium. Vi skal skabe ny forskning, ny viden og uddanne fremtidens ledere til resten af samfundet, og det er den største udfordring, for så kan kortsigtede politiske løsninger være langsigtede tab for samfundet,« siger Michael Christiansen.

Han ser ikke universitetet som en institution, der skal løse samfundets problemer, men derimod belyse problemerne, så samfundet bliver klogere, og politikerne kan træffe de rette beslutninger.

Det skib, vi har sat i søen, er et stort og kraftfuldt internationalt universitet ...
Michael Christiansen, afgående formand for Aarhus Universitet afgående formand for Aarhus Universitet

»Vi skal kaste lys ind i et mørkt rum og analysere verdens store udfordringer, hvad enten det er terrortruslen eller klimaforandringerne,« siger han, og så peger pilen netop på hans efterfølger, som han selv har været med til at anbefale.

»Selv om Donald Trump påstår, at der ikke er problemer med klimaet, vil jeg påstå, at det er der. Klimaet er en af klodens største udfordringer nu og i fremtiden, og derfor skal Aarhus Universitets forskning også fokusere på det emne. Og det er en af grundene til, at Connie Hedegaard med sin baggrund er den helt rette som ny formand,« siger Michael Christiansen.

Akademisk tradition

Han kom til Aarhus Universitet i 2009 som bestyrelsesmedlem og blev i 2011 formand for bestyrelsen. Og selv om Michael Christiansen måske er mest kendt for sin rolle som DR-formand og tidligere direktør for Det Kgl. Teater, har han også mange års universitetserfaring som studerende, lektor, censor og medlem af de styrende organer på Københavns Universitet.

Derfor ved han også, at ledelse af et universitet er en helt særlig størrelse. En opgave, hvor man ikke alene kan diktere sig igennem som ledelse.

»Man skal ikke bare kende den akademiske tradition for medindflydelse, men også anerkende den. Man kan ikke lede et universitet uden at være i samklang med ansatte og studerende, og derfor skal man søge konsensus, så der er enighed om kursen,« siger han.

Han kom til Aarhus Universitet, i en tid da universiteternes styreform var blevet ændret, så valgte ledere var erstattet af ansatte rektorer og bestyrelser med eksternt flertal. Det var også en periode med voldsomme forandringer igangsat af politiske krav om at optage flere studerende og gennemføre fusioner og reformer.

Blå bog

Michael Christiansen

  • 71 år.
  • Uddannet jurist fra Københavns Universitet.
  • Afdelingschef i Justitsministeriet 1986-1988.
  • Departementschef i Forsvarsministeriet 1988-1992.
  • Direktør for Det Kongelige Teater 1992-2008.
  • Formand for Danmarks Radios bestyrelse fra 2008.
  • Medlem af Aarhus Universitets bestyrelse fra 2009 og formand 2011-2017.

Og set i bakspejlet er hans synspunkt, at den nye styreform var rigtig og nødvendig.

»Vi skulle jo bevise vores værd som nye ledelser, og det mener jeg, at vi har gjort. Jeg tror ikke, at valgte ledere kunne have gennemført så store forandringer, som vi har gennemført på Aarhus Universitet. Der blev truffet så mange beslutninger i den periode, som ikke kunne være truffet uden en eksternt domineret ledelse, som henter sin legitimitet uden for universitetet,« siger han.

En såkaldt faglig udviklingsproces førte i 2011 og 2012 til voldsomme protester og frustrationer blandt ansatte og studerende, og på det tidspunkt var tilliden så lav, at kun 15 pct. af de ansatte havde tillid til ledelsen ifølge en undersøgelse.

»Vi gjorde det, vi blev bedt om af Folketinget, men det gik for hurtigt. Det har vi erkendt i bakspejlet, og jeg tager nu som før min del af ansvaret for den periode, men jeg mener, at reformerne var nødvendige, og selv om vi har justeret efterfølgende, er reformerne jo ikke rullet tilbage,« siger han.

I 2013 blev den nuværende rektor, Brian Bech Nielsen, ansat, og en af hans første opgaver var at gennemføre en stor sparerunde.

»Ja, det var en meget stor udfordring for en ny rektor, men ekspansionen var forbi, og derfor var det nødvendigt at tilpasse økonomien på det tidspunkt. Men Brian Bech Nielsen klarede opgaven, og i dag er det mit indtryk, at der er bred opbakning til ham som rektor og til den omstilling, der har været gennemført. Brian er jo gjort af et særligt vestjysk stof, og så er han en rektor, der gør, hvad han siger, og siger, hvad han gør. Det giver troværdighed,« siger Michael Christiansen.

Udover at være formand for AU har han også haft posten som formand for universiteternes formandskollegium og dermed været talerøret over for en regering, som i øjeblikket skærer i budgetterne.

»Vi bliver i øjeblikket beskåret ca. 2 pct. om året på uddannelsesområdet, og jeg har svært ved at se, at universiteterne ikke skal spare, hvis resten af samfundet som f.eks. hospitalerne skal spare. Det giver ikke mening at løsrive undervisningssektoren og sige, at den skal friholdes for besparelser, men det ændrer ikke ved, at jeg vil forsvare hver en krone, vi har. De nuværende besparelser vælter ikke universitetssektoren, men det kan jo ikke blive ved. Så må man i stedet foretage nogle prioriteringer,« siger han.

Bevar pionerånden

Det er med lige dele vemod og stolthed, han forlader Aarhus Universitet, og hans råd til universitetet er at bevare den evne til omstilling og forandring, som han mener, at AU har i højere grad end Københavns Universitet.

»Jeg tror ikke, at de forandringer, vi har lavet på AU, kunne gennemføres i København på så kort tid, for evnen til omstillingen er langt større i Aarhus. Måske fordi det er et yngre og mere dynamisk universitet, og netop derfor er mit håb for AU, at universitetets ansatte og studerende bevarer evnen til omstilling og ikke falder tilbage i selvfedme og konservatisme. Hold fast i pionerånden,« råder formanden.

Forskellen mellem København og Aarhus forklarer han bl.a. med den historiske forskel, at det i 1475 var Christian I, der tog til paven i Rom og bad om lov til at lave et universitet i København, mens Aarhus Universitet blev skabt af dynamiske mennesker for ”bare” 89 år siden som et slags oprør mod hovedstaden. Og her var det byens borgmester – og ikke paven – der spillede en aktiv rolle i skabelsen af universitetet. Men det var dengang, og skal Michael Christiansen byde på Aarhus Universitet anno 2027, lyder det sådan her.

»Det skib, vi har sat i søen, er et stort og kraftfuldt internationalt universitet, og om 10 år har Aarhus Universitet endnu flere forskningscentre, flere nye tværgående enheder og et nyt campus på kommunehospitalsgrunden. Vi har netop set området, og der er ingen tvivl om, at når vi kan trække endnu flere af vores aktiviteter ind i det område, vil vi om 10 år ikke blot have en af Europas bedste campusser, men den bedste.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Frustrationer efter fodboldkampen AGF-Lyngby – en hån mod spillets ånd

Ole Juul, tidl. sognepræst, skribent og foredragsholder, Lilleåvænget 6, Hadsten
Mandag aften blev en aldeles uforløst stund, og ærgrelsen over, at en dommer, der åbenbart intet fornemmer af spillets ånd, med en så tåbelig kendelse ødelagde aftenen, sidder i mig endnu.

Debat: Det nye Museum Ovartaci

Thomas Medom, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, politisk Leder for SF-Aarhus
Det er en mærkesag for SF, der endelig bliver til virkelighed, når byrådet beslutter, i hvilken form Museum Ovartaci skal videreføres.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her