*

Kultur

De hvide kitlers parade

”På stuegang i Aarhus – Historien om byens hospitaler” er en flot bog om sygehusene i Aarhus før, nu og i fremtiden, der er fyldt med gode historier.

Overlæge Flemming Kissmeyer ryger en cigaret, mens han ser til, at en bloddonor skænker sig en øl. Året er 1963, og siden har meget forandret sig i det aarhusianske hospitalsvæsen. På Stuegang i Aarhus fortæller om Flemming Kissmeyer, der blev landskendt fra sin medvirken i tv-programmet ”Spørg Aarhus”. Foto: Børge Venge/Den Gamle Bys billedarkiv

Byhistorie
Doron Haahr

På stuegang i Aarhus

– Historien om byens hospitaler

348 sider, 299 kr.

Aarhus Universitetshospital,

Den Gamle By

For læsere af ”På stuegang i Aarhus – Historien om byens hospitaler” er der en betydelig risiko for, at det aldrig igen vil blive det samme at passere det nye store hospital i Skejby. Mange vil tænke: Hvad mon der sker? For de har læst om, hvad der kan ske på et sygehus(!)

Utallige dramaer oprulles i denne fortræffelige bog. Læseren føres ind på operationslejet, kommer med på stuegang eller møder nogle af de mange, der har gjort en forskel på byens hospitaler gennem tiden.

Selvfølgelig skete det, at indgreb gik galt, men langt oftere ender operationerne vellykket takket være et højt professionelt niveau hos de forskellige faggrupper, der samarbejder om behandlingen.

Det kan ikke være et tilfælde, at Aarhus Universitetshospital otte år i træk er kåret som landets bedste.

Med de kolossale ændringer, der sker på sygehusene i Aarhus i disse år, er det en god idé at behandle sektoren i en bog. Aarhus Universitetshospital og Byhistorisk Fond i regi af Den Gamle By/Stadsarkivet står bag.

Værket bliver onsdag præsenteret ved en sammenkomst på universitetshospitalet på Palle Juul-Jensens Boulevard, opkaldt efter den mangeårige dekan på det lægevidenskabelige fakultet, der blev medicinaldirektør i Sundhedsstyrelsen.

Om Palle Juul-Jensen kan man læse, at han var utålmodig og havde svært ved at klare det sindige tempo i statsadministrationen, men han havde stor indflydelse på sygehusene i Aarhus.

En vellykket bog

Forfatteren, historikeren Doron Haahr, har ydet en stor og fornem præstation. Det samme har bogens redaktør Martin Djupdræt, overinspektør i Den Gamle By. Blot irriterer det, at Haar og Djupdræt insisterer på, at vi absolut skal være på fornavn på alt og alle i bogen. Der gør det lidt for familiært, og regionsformanden hedder Bent Hansen. Ikke Bent.

Vores historie begynder i 1790, da byens første hospital blev taget i brug i Rosensgade 11. Dengang komponerede Wolfgang Amadeus Mozart fortsat i Wien, og det fire år før, at Aarhuus Stiftstidende udkom for første gang.

Byens hospital flyttede i 1829 til bedre lokaler i Vestergade 51, der i dag huser restaurant Marco Polo.

Forfatteren, historikeren Doron Haahr, har ydet en stor og fornem præstation.

Efter koleraepidemien i 1853 indså byens vise fædre, at der måtte gøres noget, og et nyt og bedre lazaret blev indrettet i Dynkarken tæt ved havnen i 1856. Fælles for alle hospitalerne var, at det kostede penge at blive indlagt, så en stor del af befolkningen havde slet ikke råd.

Få år forinden var Helbredelsesanstalten for Sindssyge i Nørrejylland opført i Risskov. Jydske Asyl, som stedet også blev kaldt, havde plads til 130 patienter.

Aarhus fik også i 1882 et nyt amtssygehus på hjørnet af Ingerslevs Boulevard og Kroghsgade, og i 1893 blev kommunehospitalets første bygning taget i brug. Den ligger der stadig – nederst mod Nørre Boulevard. I begyndelsen rakte det, men ikke længe, for Aarhus voksede eksplosivt. Indbyggertallet femdobledes i anden halvdel af 1800-tallet til over 50.000, og Aarhus var nu landets næststørste by.

Den uheldige overlæge

Der kom nye hospitaler, det katolske Sct. Josephs hospital i 1907, Marselisborg Hospital i 1913 og et nyt amtssygehus i Tage-Hansens gade i 1935. Kommunehospitalet langs Nørrebrogade blev gennem årene stærkt udbygget. Alt er nu solgt fra. Amtssygehuset til Aarhus Kommune for 400 mio. kr., mens universitetet har givet det dobbelte for kommunehospitalets grund og bygninger.

Sygehusene i Aarhus med de mange afdelinger skal nemlig samles de kommende år i det nye universitetshospital Skejby.

Doron Haahr tager læseren med på en rejse til fortiden, nutiden og fremtiden. Det er fornøjeligt, og man får virkelig styr på en række navne. Læseren møder Victor Albeck, der ledede Fødselsanstalten i Jylland, og sideløbende arbejdede for at få et universitet til Aarhus. Det lykkedes, men han døde kort tid efter.

Vi hører om den kirurgiske overlæge gennem knap 25 år Holger Strandgaard, der ihærdigt arbejdede for at få bedre forhold, og da han inspicerede byggepladsen til sin nye afdeling, rev han pegefingeren på højre hånd til blods. Dagen efter blev han opereret, fordi fingeren var svulmet op. Infektionen kunne ikke bekæmpes, og få dage senere døde han.

Aarhus Kommunehospital lå uden for byen, da det blev indviet i november 1893. Foto: Hammerschmidt Foto/Den Gamle Bys billedarkiv

Det kunne også være gået helt galt for arkitekt C.F. Møller, der tegnede adskillige hospitalsafdelinger foruden universitetet. Her opholdt han sig den 31. oktober 1944, da Royal Air Force angreb universitetskollegierne for at ødelægge Gestapos arkiver. En forbier begravede C.F. Møller i murbrokker, og han lærte i de kommende måneder som patient hospitalet at kende indefra.

En kolerisk professor

En anden, der kendte hospitalets hemmeligheder, var den senere filminstruktør Nils Malmros, som voksede op på hospitalet.

Faderen, Richard Malmros, var professor og ligeså kolerisk, som han var dygtig. Der går utallige historier om ham. »Idiot,« vrissede han hyppigt til sine medarbejdere, hvis de ikke lige gjorde, som han havde tænkt sig. Da han i 1975 gik på pension, holdt afdelingssygeplejersken en tale:

»Vi har indført demokratiet på afdelingen for længe siden, men det har vi ikke nænnet at fortælle dr. Malmros!«

Men Malmros var også ferm. Natten mellem den 10. og 11. april 1945 blev byvagterne Erik Verner Pedersen og Peter Ravnholt Nielsen skudt ned foran Magasins udstillingsvinduer på Lille Torv. Byvagterne var et kommunalt korps, der prøvede at holde lidt orden i byen, efter at politiet var blevet interneret den 19. september 1944. Alligevel herskede der lovløse tilstande i Aarhus i Besættelsens sidste halvår.

»Kan du se, hvad det er? Det er den slags, der skyder folk ned om natten,« bemærkede Peter Ravnholt Nielsen til sin makker, da tre tyskerhåndlangere nærmede sig fra Frederiksgade. Pludselig stillede to af dem sig bag byvagterne og skød dem gennem hovedet.

Peter Ravnholt Nielsen blev ramt to gange og var dræbt på stedet. Erik Verner Pedersen fik tre skud gennem hovedet, men overlevede takket være Richard Malmros’ dygtighed.

Fine portrætter

Der er mange glimrende portrætter af nuværende og tidligere ansatte på byens hospitaler. Der var overtjener Ejnar Pedersen på Hotel Royal, kendt som Lille P, der hjalp professor Carl Krebs med at skaffe penge til De Små Glæders Legat, som finansierede indkøb af gaver til fødselsdage og jul til de børn, der var indlagt med kræft.

Der er også et afsnit om den syngende portør Verner Peder Povlsen, som fik de patienter, han kørte rundt med, til at slappe af, når han gav et nummer. Verner Peder Povlsen opnåede at blive fyret otte gange, men han mødte alligevel troligt på arbejde næste dag.

Engang blev han spurgt: »Hvad laver du her? Jeg fyrede dig jo i aftes.«

»Ja, og det må du aldrig gøre mere. Min kone blev stiktosset,« svarede Povlsen.

Vi hører også om medicinske gennembrud. Flemming Kissmeyer var en karismatisk og kendt overlæge i byen. Han medvirkede i det populære tv-program ”Spørg Aarhus” og var chef for Blodbanken.

Kissmeyer forskede også i vævstyper, og hans banebrydende resultater betød, at transplantationerne fik et bedre forløb, fordi organerne ikke længere så hyppigt blev afstødt.

En anden læge, Henning Rud Andersen, fandt på en ny måde at indoperere hjerteklapper via lysken, så patienterne ikke skulle åbnes ved kirurgi i stor skala med hjertet blotlagt og alle mulige apparater tilkoblet. Der var begyndervanskeligheder, og lægen måtte købe meget af sit forsøgsudstyr i Silvan. Det lykkedes at finde metoden, og i dag er den 20 minutter lange operation rutine og sikrer patienter flere års ekstra levetid.

Overtjener Lille P. Fra bogen ”På stuegang i Aarhus”. Foto: Jens-Kristian Søgaard

Bogen er spækket med personhistorier, der er indsamlet gennem flere år. Doron Haahr har talt med mange mennesker, og bogen er bygget op med kortere faktuelle afsnit og en række tilknyttede personhistorier. Dermed sættes der kød og blod på virkeligheden, og læseren får en fin indføring i den komplicerede verden, et hospital også er.

Samtidig kan man notere de utrolige fremskridt, der er sket, og man forstår også de svære prioriteringer, der forestår, for der vil aldrig være råd til det hele. Dog til mere end dengang patienterne selv skulle betale.

For rosenrødt

I de historiske afsnit er der måske en tendens til at male lidt for rosenrødt.

En del af forklaringen er nok, at forfatteren har holdt sig for meget til reportagerne i Aarhuus Stiftstidende. Denne noble og flinke avis besad ikke samme kritiske sans, som prægede Demokraten. Lidt mere fra Demokraten ville formentlig have givet et mere retvisende billede, for alt er og var langt fra fryd og gammen i sygehusvæsenet.

Malmros gennemførte forsøg, der gik knap så godt, der var kritik af professor Ingerslevs ledelse af Fødselsanstalten, omfattende tyverier fra hospitalerne og på Skejby omkom en omtåget patient for et par år siden, da han i konfus tilstand forlod hospitalet sidst på natten og havnede i en udgravning.

Endelig kunne der også være gjort mere ud af Robert Svane Hansens indsats. Det var trods alt ham, der som amtsborgmester tog kampen og tålte hård kritik, men alligevel banede vej for det første store sygehusbyggeri i Skejby.

Han er dog nævnt.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Udvidelse af E45 er højeste prioritet

Michael Aastrup Jensen, folketingsmedlem (V)
En udvidelse af E45 kræver, at de østjyske medlemmer af Folketinget står sammen. Dette burde kunne lade sig gøre på tværs af partiskel.

Debat: JP skyder med løst krudt

Morten Østergaard, politisk leder (R) | Rabih Azah-Ahmad, rådmand i Aarhus (R)
Restauranter

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.

Golfmad til favorable priser

Restaurant Unico serverer enkle retter i en lettere forfinet udgave – til lave priser. Det lykkes ganske godt, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Til gengæld er betjeningen haltende og usikker.

China Wok House er flyttet

I mere end 40 år har China Wok House forsynet aarhusianerne med sprøde forårsruller og dybstegte rejer. Nu er restauranten flyttet ned til åen.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Mange har sprunget 2017 over

4 af 10 aarhusianere har endnu ikke interesseret sig for kulturhovedstadsåret. Det er som forventet, mener både borgmester og ledelsen af Aarhus 2017.
Annonce
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Mange har sprunget 2017 over
4 af 10 aarhusianere har endnu ikke interesseret sig for kulturhovedstadsåret. Det er som forventet, mener både borgmester og ledelsen af Aarhus 2017. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her