*

Kultur

»Aarhus’ lillebrorkompleks forsvinder mere og mere«

Identifikation: Teaterforestillingen ”Ottetusinde” er efter to års pause igen på plakaten, hvor instruktør Per Smedegaard rører ved den lokale selvforståelse i en had-kærligheds-komedie til Aarhus. Lige fra letbanen til Aros over AGF.

Teaterdirektør Per Smedegaard instruerer den opdaterede opsang til byen, som beskriver borgernes had-kærligheds-forhold til Aarhus. Arkivfoto: Gorm Branderup

En by med et kæmpe potentiale og en by, der udvikler sig. En by, hvor der sker så mange ting, at den positionerer sig med en anden selvbevidsthed end kun at være landets næststørste by.

Det er teaterchef- og instruktør Per Smedegaards beskrivelse af den østjyske by, hvor han har boet i sammenlagt 10 år af sit 41 år lange liv. Oprindeligt er han født og opvokset i Hedensted mellem Vejle og Horsens, hvor der lugter af dødt kød på motorvejen, som han selv siger, men hjertet tilhører lige nu Aarhus. I hvert fald i teatermæssig forstand.

For efter et par års pause er Teatret Svalegangens lokale fortælling om Aarhus på godt og ondt tilbage på plakaten. Men denne gang i en opdateret og aktualiseret version med nye vinkler og nye lokationer. Og således også med en enkelt udskiftning blandt de tre skuespillere. Forestillingen ”Ottetusinde”, der havde sin gang i 2014 på Gruppe 38 i Mejlgade, er fra den 31. marts tilbage i Svalegangens Ny Sal, hvor publikum endnu engang kan få lov til at mærke, når Aarhus via ni karakterer bliver genstand for tæv, kærlighed og nervøse refleksioner, som teatret selv beskriver det.

I Aarhus italesætter vi os selv, i forhold til hvad vi har, og hvad vi er, og ikke så meget, i forhold til hvad vi ikke har og ikke er.
Per Smedegaard teaterchef på Teatret Svalegangen

»Vi ved, hvilken vare vi har. Det vidste vi ikke sidst. Dengang var det et eksperiment, som viste sig at blive en god, rørende og underholdende komedie om, hvad det vil sige at bo i Aarhus lige netop i disse år. Nu får vi forhåbentlig ret i antagelserne om, at den kan sælge mange billetter igen,« siger Per Smedegaard, der har instrueret forestillingen, mens dramatikeren Brian Wind-Hansen er manden bag teksten.

En opdateret historie

”Ottetusinde” blev i sin tid skabt ud fra omkring 200 borgeres bidrag via teatrets Facebook-side. Her kunne man byde ind med idéer, karakterer og historier, der kunne skabe et anderledes og nyt billede af byen. Borger-inddragelsen kom dengang som et ønske om at række ud til aarhusianerne og få deres oplevelse og syn på byen frem for at trække en præmis og en problematik ned over byen og derefter fylde mennesker på. Tilmed kunne borgerne efterfølgende opleve effekten af at se deres egne, selvskabte karakterer i teatermørket. I den nye version af teaterstykket har det som borger dog ikke været muligt at bidrage, idet Brian Wind-Hansen selv har stået for at opdatere stykket, så det passer til 2016.

»Selve indholdet, karaktererne og handlingen er den samme, men der er en masse tekstreferencer, der er ændret,« siger Per Smedegaard.

Han henviser bl.a. til, at fodboldklubben AGF’s situation er anderledes, og at Sigfreds Kaffebar er gået konkurs. Derimod er Aarhus Letbane, kulturhovedstadsprojektet og sloganet ”Danish for progress” nu en del af forestillingen, der også sender publikum forbi bl.a. Royal Casino, Fatter Eskild og Aros.

Hvad er Aarhus?

Da Per Smedegaard tiltrådte som kunstnerisk chef i 2010, var det med en vision om at skabe lokalforankrede forestillinger. Det begyndte med ”Hvid stolthed” om AGF-fankulturen og fortsatte bl.a. med ”Bygning 4-7-12” om Gellerup-planen. ”Ottetusinde” er ligeledes en lokalhistorie, og det er en force, mener Per Smedegaard, der gerne bevæger sig ud af teatret, byen og kommunen for at anskue, hvad det egentlig er, som landets næststørste by står for.

»Det virker, som om regionen står mere på egne ben. I Aarhus italesætter vi os selv, i forhold til hvad vi har, og hvad vi er, og ikke så meget, i forhold til hvad vi ikke har og ikke er,« siger Per Smedegaard, der ligesom i forestillingen via de ni forskellige karakterer oplever en by i udvikling og med stor tilstrømning.

»Aarhus’ lillebrorkompleks forsvinder mere og mere i byen, og det er positivt, for det giver ikke mening at positionere sig i forhold til København. Vi lever i en global verden, så hvem skal vi måle os med? Det handler om, hvem vi selv er,« siger Per Smedegaard.

Blandt de ni karakterer i forestillingen møder man bl.a. en Gellerup-pædagog, en Alzheimer-forsker, en enlig socialrådgiver og en homoseksuel advokat. Fællesnævneren er tilknytningen til Aarhus.

»Når en by forandrer sig, forandrer menneskene sig også, men i forskellig hastighed. Nogle er forud for deres by, andre er bagud. I forestillingen kan man mærke Aarhus lige nu med de lokale referencer, som folk genkender,« siger Per Smedegaard.

Følg
Jyllands-Posten
Debat: Formanden for Strøget svines til af kultureliten efter sin kritik af Aros
Uwe Max Jensen , Jægergårdsgade 152, Aarhus C
Formanden for Gadeforeningen Strøget i Aarhus, Lars Svendsen, har tilladt sig i et (ironisk?) indlæg i gratisavisen Aarhus Onsdag at kritisere Aros, Aarhus Kunstmuseum, herunder den tyske kunstner Katharina Grosses værk i Mindeparken.
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Overgreb mod kysten

Kai Otto v. Barner, Absalonsgade 43, 2. sal, Aarhus C
Området langs Strandvejen er enestående, derved at den åbne bræmme langs kysten kun i ringe grad brydes af bebyggelse.

Debat: Bilracerbanen på Wedelslund kommer næppe ud af sit pitstop

Jørgen Warberg, Frodes Mark 14, Skovby, Galten
Efter at Tage Nielsen på vegne af den radikale byrådsgruppe tirsdag 20/6 havde meldt et klart nej tak til en Wedelslund Racerbane i et debatindlæg, skete der lige pludseligt noget på den politiske front: SF vaklede.

Debat: Formanden for Strøget svines til af kultureliten efter sin kritik af Aros

Uwe Max Jensen , Jægergårdsgade 152, Aarhus C
Formanden for Gadeforeningen Strøget i Aarhus, Lars Svendsen, har tilladt sig i et (ironisk?) indlæg i gratisavisen Aarhus Onsdag at kritisere Aros, Aarhus Kunstmuseum, herunder den tyske kunstner Katharina Grosses værk i Mindeparken.
Restauranter

Casablanca ligner sig selv

Casablanca er genåbnet efter en renovering. Den klassiske franske caféstil er intakt, og køkkenet leverer på et pænt niveau, selv om alt ikke lykkes til perfektion.
Annonce
Redaktionen anbefaler

V: Uambitiøs plan for Mølleparken

Lokalplanforslaget for Møllepark-området giver ikke de oplevelser til aarhusianerne, som var intentionen, mener Venstre. Et hostel vil give masser af liv, siger S-rådmand, der afviser kritikken.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her