*

Kultur

Efterkommere forlader Gellerup

Det er gode nyheder for integrationen, at efterkommerne rykker ind på parcelhusmarkedet, men for den almene boligsektor kan det skabe uventede problemer, frygter Boligøkonomisk Videncenter.

Over de seneste 10 år har aarhusianere af tyrkisk og libanesisk herkomst i stigende grad forladt Gellerupparken og bosat sig andre steder i Aarhus. DAGØ JAN

Over de seneste 10 år har aarhusianere af tyrkisk og libanesisk herkomst i stigende grad forladt Gellerupparken og bosat sig andre steder i Aarhus.

Det tyder meget på ud fra de data, som JP Aarhus har indsamlet hos Aarhus Kommune over fordelingen af byens 10 største befolkningsgrupper.

Tallene viser, at andelen af aarhusianere med ikke-dansk baggrund er vokset i stort set alle byens lokalsamfund på de seneste 10 år. Men på samme tid er der fra 2005-2015 i januar sket et fald på 23 pct. i den tyrkiske befolkningsgruppe i Gellerupparken, mens den libanesiske gruppe i samme periode er reduceret med 14 pct.

Om 10-15 år tror jeg, at Gellerup er blevet et kvarter, der i sin beboersammensætning minder mere om det gennemsnitlige Aarhus. ,
Kristian Würtz teknikrådmand, (S).

Således er billedet af, at de danske indvandrere og flygtninge op gennem 1980’erne og 1990’erne klumpede sig sammen i de almene boligområder begyndt at ændre sig efter årtusindskiftet.

Hans Skifter Andersen, professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, forklarer tendensen med, at det er andengenerationsindvandrerne, der nu begynder at forlade de almene boligområder og flytte ind på ejerboligmarkedet.

»Andengenerationsindvandrere opfører sig anderledes på den måde, at de sjældnere flytter ind i de udsatte boligområder og oftere ud i ejerboliger. De er opvokset i Danmark, kan sproget, har gode muligheder for at få et godt job, og så kan de tit se fordele i at flytte ud i parcelhuse,« siger han.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) ser det som en naturlig tendens, at indvandrere, der kommer til landet og måske ikke er så højt uddannede, begynder på bunden af arbejds- og boligmarkedet for at arbejde sig opad.

»Man får de økonomiske muligheder for at købe noget selv og på den måde bevæge sig videre på boligmarkedet. Det er et sundhedstegn på den generelle bane og også et udtryk for det, vi godt ved sker; nemlig at typisk når man lige er kommet til Aarhus eller Danmark, så bosætter man sig i de områder, hvor det er muligt med de midler, man har, og så flytter man videre,« siger borgmesteren og tilføjer, at der er en stor omsætning på lejlighederne i Gellerupparken.

»Jeg tror, at det er 25 pct. af lejemålene, der skifter hænder hvert år. Så det er på mange måder en integrationsmaskine på godt og ondt,« konstaterer han.

Problemer i almen sektor

Men selv om det er gode tegn for integrationen, at andengenerationsindvandrere i stigende grad flytter ud af de almene boligområder, kan det efterlade en ressourcesvag borgergruppe tilbage, lyder det fra en bekymret Curt Liliegren, direktør i Boligøkonomisk Videncenter:

Vellykket integration kan udfordre boligmarkedet

»Det er klart, at hvis efterkommere generelt begynder at skygge de danske boligpræferencer og flytter ind i ejerboligsektoren, så vil det give problemer i den almene sektor,« forklarer han og udtrykker i samme ombæring bekymring for, at boligområder som Gellerupparken på den måde kan blive endnu mere udsatte.

Helhedsplanen er svaret

Teknikrådmand Kristian Würtz (S) peger dog på, at kommunens helhedsplan for blandt andet Gellerupparken skal være med til at sikre mod et socialt opdelt Aarhus.

Ligesom boligforeningerne ved hjælp af kombineret udlejning, hvorved boligforeninger kan afvise bl.a. folk på kontant- og starthjælp, kan regulere mod, at der flytter for mange socialt udsatte borgere ind i den almene boligsektor.

»Om 10-15 år tror jeg, man vil se, at Gellerup er blevet et kvarter, der i sin beboersammensætning minder mere om det gennemsnitlige Aarhus end førhen. Det lyder jo også, som om man allerede er begyndt at tage skridt i den retning,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: For tidlig indsats udsætter muligheden for af få flygtninge i job
Steen Jakobsen, direktør, A2B Hasselager Centervej 35 Viby J
Folketinget behandler lige nu ændringer i integrationsloven, som bl.a. betyder, at flygtninge skal i virksomhedspraktik inden for fire uger. Integration gennem praktik er effektivt, men vi skal sikre, at praktikken er kvalificeret, og at flygtninge er rustet til det danske arbejdsmarked.
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: De manglende STU-pladser

Mette Skautrup, byrådskandidat Det Konservative Folkeparti Rønbjergvej 4, Risskov

Debat: Fremryk Marselistunnelen

Gert Bjerregaard, politisk ordfører Venstre i Aarhus Byråd medlem af Teknisk Udvalg
Venstre opfordrer byrådet til at fremrykke opførelsen af tunnelen.

Debat: Er regionen ved at nedlægge Aarhus Universitetshospital som nærsygehus?

Søren Hilligsøe, fhv. direktør, advokat fhv. formand for Venstre i Aarhus Amt og Region Midtjylland Lykkensdalsvej 23, Brabrand
Hvis aarhusianerne vil have indflydelse på sygehusbetjeningen for netop borgerne i Aarhus Kommune, må man sørge for at få valgt regionspolitikere, som kan/tør repræsentere Aarhus.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Fransk med god fornøjelse

Lecoq ligger meget passende i det aarhusianske Latinerkvarteret og byder på franske fristelser til priser, der er til at betale. Restauranten har en særlig atmosfære, som er værd at opleve.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Bolig
Top 10: Her er de dyreste liebhaver-sommerhuse på Danmarks guldkyst
Mellem Tisvildeleje og Hornbæk i Nordsjælland ligger landets suverænt dyreste sommerhuse. Er du klar til at smide et stort millionbeløb efter en nyt sommerresidens, er der her garanti for ren liebhaver-luksus. 
Se flere
I erindringslejligheden kan et liv ændre sig ved synet af en tæppebanker
I februar modtog museumslærer ved Den Gamle By Henning Lindberg en pris for sit og museets erindringsforløb for mennesker med demens. Erindringslejligheden besøges hvert år af 1.500 demente - blandt dem er Eigil, Asta og Ellen, som du kan møde her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her