*

Kultur

Efterkommere forlader Gellerup

Det er gode nyheder for integrationen, at efterkommerne rykker ind på parcelhusmarkedet, men for den almene boligsektor kan det skabe uventede problemer, frygter Boligøkonomisk Videncenter.

Over de seneste 10 år har aarhusianere af tyrkisk og libanesisk herkomst i stigende grad forladt Gellerupparken og bosat sig andre steder i Aarhus. DAGØ JAN

Over de seneste 10 år har aarhusianere af tyrkisk og libanesisk herkomst i stigende grad forladt Gellerupparken og bosat sig andre steder i Aarhus.

Det tyder meget på ud fra de data, som JP Aarhus har indsamlet hos Aarhus Kommune over fordelingen af byens 10 største befolkningsgrupper.

Tallene viser, at andelen af aarhusianere med ikke-dansk baggrund er vokset i stort set alle byens lokalsamfund på de seneste 10 år. Men på samme tid er der fra 2005-2015 i januar sket et fald på 23 pct. i den tyrkiske befolkningsgruppe i Gellerupparken, mens den libanesiske gruppe i samme periode er reduceret med 14 pct.

Om 10-15 år tror jeg, at Gellerup er blevet et kvarter, der i sin beboersammensætning minder mere om det gennemsnitlige Aarhus. ,
Kristian Würtz teknikrådmand, (S).

Således er billedet af, at de danske indvandrere og flygtninge op gennem 1980’erne og 1990’erne klumpede sig sammen i de almene boligområder begyndt at ændre sig efter årtusindskiftet.

Hans Skifter Andersen, professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, forklarer tendensen med, at det er andengenerationsindvandrerne, der nu begynder at forlade de almene boligområder og flytte ind på ejerboligmarkedet.

»Andengenerationsindvandrere opfører sig anderledes på den måde, at de sjældnere flytter ind i de udsatte boligområder og oftere ud i ejerboliger. De er opvokset i Danmark, kan sproget, har gode muligheder for at få et godt job, og så kan de tit se fordele i at flytte ud i parcelhuse,« siger han.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) ser det som en naturlig tendens, at indvandrere, der kommer til landet og måske ikke er så højt uddannede, begynder på bunden af arbejds- og boligmarkedet for at arbejde sig opad.

»Man får de økonomiske muligheder for at købe noget selv og på den måde bevæge sig videre på boligmarkedet. Det er et sundhedstegn på den generelle bane og også et udtryk for det, vi godt ved sker; nemlig at typisk når man lige er kommet til Aarhus eller Danmark, så bosætter man sig i de områder, hvor det er muligt med de midler, man har, og så flytter man videre,« siger borgmesteren og tilføjer, at der er en stor omsætning på lejlighederne i Gellerupparken.

»Jeg tror, at det er 25 pct. af lejemålene, der skifter hænder hvert år. Så det er på mange måder en integrationsmaskine på godt og ondt,« konstaterer han.

Problemer i almen sektor

Men selv om det er gode tegn for integrationen, at andengenerationsindvandrere i stigende grad flytter ud af de almene boligområder, kan det efterlade en ressourcesvag borgergruppe tilbage, lyder det fra en bekymret Curt Liliegren, direktør i Boligøkonomisk Videncenter:

Vellykket integration kan udfordre boligmarkedet

»Det er klart, at hvis efterkommere generelt begynder at skygge de danske boligpræferencer og flytter ind i ejerboligsektoren, så vil det give problemer i den almene sektor,« forklarer han og udtrykker i samme ombæring bekymring for, at boligområder som Gellerupparken på den måde kan blive endnu mere udsatte.

Helhedsplanen er svaret

Teknikrådmand Kristian Würtz (S) peger dog på, at kommunens helhedsplan for blandt andet Gellerupparken skal være med til at sikre mod et socialt opdelt Aarhus.

Ligesom boligforeningerne ved hjælp af kombineret udlejning, hvorved boligforeninger kan afvise bl.a. folk på kontant- og starthjælp, kan regulere mod, at der flytter for mange socialt udsatte borgere ind i den almene boligsektor.

»Om 10-15 år tror jeg, man vil se, at Gellerup er blevet et kvarter, der i sin beboersammensætning minder mere om det gennemsnitlige Aarhus end førhen. Det lyder jo også, som om man allerede er begyndt at tage skridt i den retning,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Klumme: Hvor er trygheden, omsorgen, nærværet, som alle taler om i ældreplejen?

Kate Runge, speciallæge i samfundsmedicin, medlem af Ældrerådet i Aarhus, tidl. byrådsmedlem, regionsrådsmedlem og embedslæge
Ældreplejen i Aarhus Kommune er ikke i orden. Sygefraværet blandt de ansatte er højt, og de gamle får ikke den fornødne omsorg.

Debat: Byen er også det grimme

Amalie Møller Christensen | Frederik Angelo, (foto)
For illustratoren Stine Aamose er det kærligheden til den by, der de seneste 11 år har været hendes, som finder vej igennem pennen og ud på papiret. Den 33-årige tilflytter har fundet et hjemligt helle på havnen ved Dok 8000.

Debat: Velkommen tilbage, Würtz

Jørgen Svane, Skivholmevej 26, Sabro
Restauranter

Rar Bar er blevet til Ombord

Dansk mad: Allan Thallaug og Kristian Sørensen står bag Ombord, Jægergårdsgades nye restaurant, der ligger, hvor Rar Bar lå i 12 år. Det er de to kokkes tredje restaurant.

Måske et kultursammenstød

Kombinationen af ualmindeligt god mad, larm og dårlig akustik falder ikke i anmelderholdets smag. Det er synd for maden.

Gastromé fik mest ros

Gæsterne på bookingportalen dinnerbooking.dk havde i 2016 flest rosende ord til Gastromé i Rosensgade.
Annonce
Guides til Aarhus
Redaktionen anbefaler

Kan de ikke lide østers?

Der er især én ting ved danskerne, der undrer den australske programdirektør for Fonden Aarhus 2017: Hvorfor spiser de ikke de lækre danske østers, men hellere dem fra Frankrig?
Artikelserie: Byens nye bands

Den omvendte succes

Aarhus-bandet She’s a Sailor hitter i radioen med numrene ”Beautiful” og ”Back from the sky”, og næste mål er pladekontrakt og masser af livejob. På onsdag spiller de begavet popmusik på Fatter Eskil.
Annonce
Danskerne er vilde med selvbetjening i lufthavnen
Mens andre flyselskaber kæmper om at klemme mest mulig luksus ind i en flyvning, så går SAS den modsatte vej. Her gælder det enkelthed og selvbetjening – for vi danskere elsker, når vi kan selv. 
Se flere
Aarhus har fået et pivskævt fodgængerfelt
En specialdesignet fodgængerovergang skal minde byens borgere og besøgende om, at Aarhus har taget hul på et helt særligt år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her