*

 

Kultur

35 år gammel barokhave skal ændres til ny koncertplads

Musikhushaven: Hvis det lykkes Aros at finansiere projektet The Next Level, vil den over 35 år gamle Musikhushaven blive ændret til et nyt byrum. Planen er en ”plug-and-play”-scene, der gør det billigere og enklere at arrangere koncerter.

Der mangler stadig omkring 230 mio. i kassen, for at kunstmuseet Aros kan finansiere sit nye under- og overjordiske kunstværk ”The Next Level” i 2018, men hvis det lykkes at rejse den fornødne kapital, vil den over 2.000 kvm store tilbygning, der er kreeret af den verdensberømte kunstner James Turrell, strække sig ud i den nuværende Musikhushaven mellem Frederiks Allé og musikhuset.

Det betyder, at den over 35 år gamle barokhave, der i 1980 blev tegnet af den kongelige landskabsarkitekt Sven Hansen, skal ændres. En parterrehave, der blev udformet med særligt henblik på handicappede, fordi bl.a. skift i belægninger, espalierer, rislende kilder og dufte gør det muligt for såvel blinde som hørehæmmede at orientere sig i haven.

Hvad er det bedste at have? Den smukke, klassiske have eller et aktivt byrum?
Jan Christensen, direktør, Musikhuset Aarhus

»Jeg vil lave haven om – også selv om det går ud over Sven Hansens have,« siger Jens Christensen, direktør i musikhuset, og rejser spørgsmålet:

»Hvad er det bedste at have? Den smukke, klassiske have eller et aktivt byrum?«

En have med mere liv

Året rundt bliver Musikhushaven anvendt af bl.a. Aarhus Festuge, Spot Festival og Børnedage samt flere andre aktiviteter som udstillinger og forskellige typer af underholdning, men i tilfælde af at Aros formår at finansiere projektet, har man andre planer med den ikoniske have.

Ifølge Jan Christensen er udvikling et must, hvis musikhuset skal fortsætte som en af aarhusianernes foretrukne kulturinstitutioner. Derfor finder han Aros’ projekt »fantastisk« for området i den centrale del af byen.

»Nogle syntes jo, at det ikke skulle have lov til at påvirke musikhusets smukke have. Jeg synes også, at det er en smuk have, men jeg må sige, at det vil være en gave til dette område og til byen, hvis vi kan lave dette projekt og kan integrere det med en musikhushave, der er endnu mere liv i,« siger Jan Christensen.

”Plug-and-play”-scene

Han møder opbakning fra naboen Aros, der foreslog ideen i første omgang.

»Det er flot og æstetisk barokhave, men modsat Rådhusparken er den mere et gennemfartssted. Det er ikke tiltrækkende at opholde sig i haven, og det bliver en opgave for Jan og mig at skabe en ny have med mere energi. Det er et meget vigtigt område for byen,« siger Aros’ museumsdirektør, Erlend Høyersten.

Jan Christensen vil ikke »vride halsen rundt på haven«, men direktøren ønsker i stedet at udvikle et helt nyt byrum, hvor man i samarbejde med Aros i endnu højere grad skal have musikken ud af salene og ud i det fri.

Vi mangler en god sum penge, og derfor arbejder vi ihærdigt.
Erlend Høyersten, museumsdirektør, Aros

Lige nu koster det ifølge direktøren en halv mio. kr. for at etablere en koncert i området omkring haven, og det vil han gøre enklere og billigere. Startomkostningerne er ganske enkelt for høje, og derfor tænker direktøren i en ”plug-and-play”-scene med plads til eksempelvis 5.000 mennesker.

»Jeg tvivler på, at det bliver byens nye koncertsted, men jeg synes, at det vil være spændende at kunne være med,« siger Jan Christensen.

At musikhuset og Aros vil se på Musikhushaven med friske øjne, er ifølge Lars Juel Thiis, der er formand for Lokalt Kulturmiljøråd i Aarhus Kommune og indehaver af tegnestuen Cubo Arkitekter, en fornuftig idé, da haven altid har haft nogle problemer.

»Det er et fint haveanlæg, men det har aldrig fungeret helt efter hensigten. Den var tænkt mere frodig, og den har aldrig fået det udtryk, som Sven Hansen ønskede, at den skulle have. Derfor er spørgsmålet, om den ikke skal transformeres ind i det nye projekt,« lyder det fra Lars Juel Thiis, der tilføjer:

»Man skal også passe på med at frede ting så meget, at man ikke kan bruge dem ordentligt,« siger han.

Underjordisk kugle

”The Next Level” er et projekt i tre elementer, der skal forbindes til den eksisterende Aros-bygning i form af en underjordisk, svævende kugle i en dimension på 25 meter.

De tre elementer er henholdsvis et galleri på 1.190 kvm under Officerpladsen, en 500 kvm stor halvkuppel under jorden ved navn ”The Sphere” og en 1.000 kvm stor installation i en halvkuppel over jorden ved navn ”The Dome”.

Pengene mangler

Ifølge Aros’ Erlend Høyersten kan udbygningen opfylde ønsket om at tage Aros til det næste niveau og blive blandt verdens mest markante kunstmuseer.

Men pengene mangler fortsat. Den samlede pris på projektet er på 350 mio. kr., og det knap 160 år gamle kunstmuseum har indtil videre fået en donation på 100 mio. kr. fra Salling-fondene og 20 mio. fra Ny Carlsbergfondet. Ifølge Erlend Høyersten er det dog svært at sige præcist, hvor mange penge der mangler.

»Vi mangler en god sum penge, og derfor arbejder vi ihærdigt. Lige nu er der ingen nye penge på bordet, men vi har mange planer og mange møder foran os,« siger Erlend Høyersten, der afviser at være presset.

»Men vi er utålmodige efter at komme i gang,« siger Erlend Høyersten.

Han oplyser, at Aros har fået en deadline til juni, og afhængigt af hvor mange penge der er skaffet til den tid, kan udbygningen udskydes til 2019.

Følg
Jyllands-Posten
Debat: Hensynsløs handicapkørsel
Rebekka Andreasen, journalist, medlem af skolebestyrelsen på specialskolen Langagerskolen, Flintebakken 18, Risskov
6 mio. kr. Så mange penge håber Aarhus Kommune at spare på at effektivisere kommunens kørselstilbud, herunder også kørslen med handicappede børn til specialskoler og specialklasser.
Debat: Tag en tur fra rådhuset til Isbjerget
Ole Sonne, Helga Pedersens Gade 9, st. lejl. 3 Aarhus C
Det eksisterende kaos i Aarhus Ø skyldes ikke letbane, kloakering, fjernvarme eller andre anlægsarbejder.
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye band
Debatindlæg

Debat: Aarhus Byråd, hvad sker der for jer ...

Hanne Skovrup, Glatvedvej 42, Balle
50 års ubeslutsomhed og stadig ingen løsning?

Debat: Hvor dum kan en politiker tillade sig at være?

Per Hovgaard, Niels Bohrs Vej 28, Viby J
Ingen kan da være i tvivl om, at borgmesteren ønsker en ny lufthavn

Debat: Kære energiminister: Fej venligst først for egen dør!

Kaj Jessen, formand for Hovedgård Fjernvarmeværk a.m.b.a. Søndervænget 56, Hovedgård
Drop McKinsey-rapporten, og få det på plads, du er bagud med.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Romersk indtog i midtbyen

Restaurant: Amoroma er et afslappet spisested, hvor man til rimelige priser kan smage på en række italienske specialiteter – pizzaer inklusive.

Restaurant uden vægt på service

Som det ganske rigtigt hedder i Michelin-guiden er Restaurant Pondus en lille rustik restaurant med god mad til rimelige priser. Til gengæld kunne den godt lægge mere vægt på den gode service og atmosfære.

Kreativ strandvejsmad

Restaurant: Opfindsomheden er stor på Nordrestrandvej, og serveringerne er en fryd for øjet. Samtidig er omgivelserne rare – og serviceniveauet højt.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Lad svampejagten gå ind: Tre spændende svampearrangementer hen over efteråret
Fra august til oktober pibler kantareller og champignoner frem i skov og på marker. Men det er også højsæson for de giftige af slagsen. Hvis du er nybegynder og ikke har mod på at indsamle på egen hånd, er der landet over mulighed for at tage på guidet svampejagt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her